Opdragelse af en 2 1/2 årig......

Hej damer

Jeg er så fortvivlet, og håber at der er nogen som har nogen gode råd!!

Min datter fylder 2 1/2 år i denne mdr. Hun er velfungerende, en glad pige med spræl i. Hun er rigtig langt fremme både sprogligt og motorisk....MEN...

Jeg kan ikke styrre hende når vi er ude. Hun stikker af hele tiden og jeg kan ikke få hende til at stoppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, det  frustere mig rigtig meget.

Jeg tør ikke have hende med ned i byen, jeg tør ikke lade hende gå selv når vi handler. Og det dur jo ikke i det lange løb.

I dag var vi i Bilka og Livia sad selvfølgelig i vognen og der kørte vi forbi en lille pige på samme alder, som stod der på gulvet ved siden af sine forældre lige så fint...og da de sagde "kom her skat" så trissede den søde lille pige afsted sammen med sine forældre...uden DRAMA.....hvordan kan de det??? Det gad jeg også rigtig gerne at kunne.

Jeg ved godt at alderen har meget at sige. Hun prøver grænser af og kan og vil alting selv!....men hvorfor fungere det for andre og ikke for mig??

Jeg er alene med hende, men det er nøjagtig samme historie når hun er hos mormor og morfar, som hun ser ugentligt.

Vi skal til konfirmation på fredag og jeg FRYGTER det så meget. Der er altid ballade når vi er ude, og det er bare så pinligt.

hvad skal jeg gøre? nogen gode råd?

krammer

Ingen gode råd derude??

Nej, jeg har ingen råd, for kender ikke til det personligt

forår skriver:

Hej damer

Jeg er så fortvivlet, og håber at der er nogen som har nogen gode råd!!

Min datter fylder 2 1/2 år i denne mdr. Hun er velfungerende, en glad pige med spræl i. Hun er rigtig langt fremme både sprogligt og motorisk....MEN...

Jeg kan ikke styrre hende når vi er ude. Hun stikker af hele tiden og jeg kan ikke få hende til at stoppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, det  frustere mig rigtig meget.

Jeg tør ikke have hende med ned i byen, jeg tør ikke lade hende gå selv når vi handler. Og det dur jo ikke i det lange løb.

I dag var vi i Bilka og Livia sad selvfølgelig i vognen og der kørte vi forbi en lille pige på samme alder, som stod der på gulvet ved siden af sine forældre lige så fint...og da de sagde "kom her skat" så trissede den søde lille pige afsted sammen med sine forældre...uden DRAMA.....hvordan kan de det??? Det gad jeg også rigtig gerne at kunne.

Jeg ved godt at alderen har meget at sige. Hun prøver grænser af og kan og vil alting selv!....men hvorfor fungere det for andre og ikke for mig??

Jeg er alene med hende, men det er nøjagtig samme historie når hun er hos mormor og morfar, som hun ser ugentligt.

Vi skal til konfirmation på fredag og jeg FRYGTER det så meget. Der er altid ballade når vi er ude, og det er bare så pinligt.

hvad skal jeg gøre? nogen gode råd?

krammer

Jeg følger lige med. Min datter gør præcis det samme Bare 3 år..

Men jeg har hende helst ikke med ind til byen og hygge shoppe. Og helst hellere ikke med ud og handle, da hun kan finde på at blive så sur hun bare kravler ned af vognen ..

Vil dog lige fortælle at det altså nogen gange er meget bedre end andre gange..

Hun er kun sådan over for mig, min lille søster og mine forældre..
Min lillebror, samt min veninde+kæreste er der ingen problemer hos.. -Så trøster mig selv med at noget opdragelse er gået godt, og hun blot bare prøver Os a. Men synes det er SÅ pinligt til tider og komme ud af huset..

hmm....børn ER forskellige, min den første behøvede jeg slet ikke se efter, jeg vidst altid at hvis jeg kiggede ned, så stod han der, lige ved siden af mig!!! hver gang!!!

Barn nr 2, var sådan en 'der løb væk' og barn nr 3 er en blanding.

Dog har jeg gjort det med alle tre børn at jeg IKKE løber efter dem. Jeg siger at nu går jeg, og SÅ GÅR JEG!!! Det lærer de rigtig hurtigt, at hvis de ikke vil blive væk fra mor, så gælder det om at 'holde sig i nærheden'.

-men det hjælper jo ikke til en konfirmation. For der bliver I jo ikke væk fra hinanden, men hun kan sagtens løbe 'væk' alligevel.

Hvis hun er 2½ år, så ville jeg sætte mig ned, en dag I har en god stund sammen og så sætte nolge helt klare og tydelig regler for hvordan du vil have det når I er ude. Hver gang hun gør en lille bitte ting af det du gerne vil have, så ros, ros, ros hende for det, og 'glem' det når hun gør det hun ikke må. Så tror jeg automatisk at hun vil rette sig mere og mere efter hvad der er tåleligt for jer begge to.

Mine kampe har været når jeg skulle hente i institutionen, der har mine børn rendt væk men det har hjulpet når vi så har lavet en klar aftale: Når jeg kommer og henter dig,vil jeg have at du løber og til mig, og så giver jeg dig en stor svingetur!!! Så ved de hvad der skal ske, og så går det godt, men når jeg så glemmer at fortælle det skal være sådan når jeg henter....ja så løber de bare væk og gemme sig.

Jeg har ingen problemer med at være i Bilka o.lign, men afhentning kan stadig være et problem. Vi har alle vores at kæmpe med

Håber I får en god dag på fredag!

forår skriver:

Hej damer

Jeg er så fortvivlet, og håber at der er nogen som har nogen gode råd!!

Min datter fylder 2 1/2 år i denne mdr. Hun er velfungerende, en glad pige med spræl i. Hun er rigtig langt fremme både sprogligt og motorisk....MEN...

Jeg kan ikke styrre hende når vi er ude. Hun stikker af hele tiden og jeg kan ikke få hende til at stoppe. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op, det  frustere mig rigtig meget.

Jeg tør ikke have hende med ned i byen, jeg tør ikke lade hende gå selv når vi handler. Og det dur jo ikke i det lange løb.

I dag var vi i Bilka og Livia sad selvfølgelig i vognen og der kørte vi forbi en lille pige på samme alder, som stod der på gulvet ved siden af sine forældre lige så fint...og da de sagde "kom her skat" så trissede den søde lille pige afsted sammen med sine forældre...uden DRAMA.....hvordan kan de det??? Det gad jeg også rigtig gerne at kunne.

Jeg ved godt at alderen har meget at sige. Hun prøver grænser af og kan og vil alting selv!....men hvorfor fungere det for andre og ikke for mig??

Jeg er alene med hende, men det er nøjagtig samme historie når hun er hos mormor og morfar, som hun ser ugentligt.

Vi skal til konfirmation på fredag og jeg FRYGTER det så meget. Der er altid ballade når vi er ude, og det er bare så pinligt.

hvad skal jeg gøre? nogen gode råd?

krammer

Har ingen gode råd men kan udemærket godt forstå dig fuldt ud for jeg har en knægt på 5 som laver det samme og han synes det er meget sjovt af vi løber efter ham men vi kan heller ikke bare lade ham rende for han render ud af butiken vis det er det han har lyst
Skal lige siges af han er blevet bedre til af høre efter jo ældre han er blevet men har godt nok rendt mange km igemmen butiker og mange bekymringer fordi han er stukket af så man ikke kunne se ham
Han er meget ipuls drevet men er ikke itvilv om han nogle gange gjorde det fordi han synes det var sjovt
Men det jeg gør nu og har hjulpet til der vi er nu er af det er iorden af han går ved siden af vognen men han skal holde fast eller gå lige ved siden af og vis han en gang begynder af stikke af så kommer han lige op i vognen som han på igen måde gider så kan han få lov til af side der og se sur ud

Jeg har en rem i barnevogn og klapvogn han SKAL holde ved når jeg siger det, ellers kommer vi ingen vegne, og gør han ikke det kommer han op og sidde, hvilket er en ond ond straf hvis man spørger ham, så det er sjældent nødvendigt. Men ja, han prøver også græser af, og blir ofte stik tosset når jeg spænder ham fast i klapvognen når han smutter fra mig, men tror ikke man kan undgå det totalt. Men synes det hjælper ret godt med den rem, bruger dagplejen også så han er rimelig vant til den.. og så selvfølgelig holde fast i at holdes der ikke fast så kan han ikke gå selv..

Ved at der nogen som bruger en gå sele, når de er ude og handle osv, for at ungerne ik ska stikke af. Ved ik om det evt ku være en løsning? 

Ellers ville jeg nok bare sætten barnet op i vognen. Har et hold venner som har brugt den med at sætte deres børn ud i bilen ( ved den lokale købmand ) hvis de ik har hørt efter også handlet ind på 5 min! Efter et par gange har se ik haft problemer med at ungerne stak af.

Ved godt at to af forslagene lyder lidt onde, men ellers må man jo se om ik indkøb ka nåes i den barnet er hentet. 

Syntes i øvrigt at det lyder helt normalt! Nogle børn er bare mere " frygtløse" på det punkt! Vh stine

Hej, 

Min datter som nu er 3 og 3 måneder og hun er en vildbasse og havde i en lang periode simpelthen for travlt med at udforske til at høre efter og stå stille. 

Hvad vi gjorde var at inden vi trådte ud af bilen, forklarede jeg kort, tydeligt og klart hvad jeg forventede og hvad der ikke var tilladt og hvad der gjorde mig glad. Vi tog klapvognen med og kunne hun ikke høre efter og komme når når vi kaldte eller ikke løbe for langt væk, så var det i klapvognen. Vi har den stadig med nogle gange ( godt 8 måneder senere), men skal sjældent bruge den mere fordi hun ved nu, hvad der sker og hun hader at sidde i klapvognen. 

Hun bliver også mindet om hvad der er iorden hvis man lige glemmer det. Masser af ros og hjælp og pegen på forskellige ting for at abstrahere fra at bare løbe væk, Fat mod, jeg troede aldrig at hun ville blive bedre og var simpelthen så nervøs, når jeg gik med hende mht biler osv. 

Held og lykke

Kan fortælle en sjov historie som jeg den dag griner af. Min store søn var heller ikke en "sød" dreng når vi var ude og købe ind. Han kunne blive så gal at han tog sit glads øje ud og kastede det igennem bukiken så jeg skulle ligge og røde rundt. Fik et fif at jeg skulle prøve at giv ham noget han skulle hente og det gik rigtig godt..