Søvngængeri

Er der nogen herinde der er søvngængere og/eller kender nogen der er det, som har nogle råd mod dette lettere irriterende fænomen?

MIn kæreste har altid været "søvngænger". Det første lange stykke tid af vores forhold var det bare noget med at han satte sig op i sengen om natten, så vågen ud og sagde et eller andet underligt vrøvl, hvor jeg så måtte bede ham lægge sig til at sove igen.

Men på det seneste er det blevet værre og værre, og er faktisk begyndt at blive nervøs for at sove ved siden af ham om natten Det er efter vi har fået vores datter det er blevet særlig slemt, og han kan ikke huske noget om morgenen når jeg fortæller ham om det..

Han har fx:
1. Rejst sig, gået om på min side af sengen og i panik spurgt hvor vores datter var! (Da hun en gang sov i liften ved siden af min side af sengen)
2. Sat sig op og rodet rundt i sengen og skældt mig ud over jeg lå på vores datter (hun lå i sin egen seng, men af og til sover hun mellem os)
3. PLudselig grebet meget hårdt fat om mig, da jeg vendte mig i sengen og i panik udbrudt: "ROSE! Du må ikke falde ned af sengen!!" (og det var altså bare mig der vendte mig. Jeg blev SÅ forskrækket og mit hjerte sad op i halsen)
4. Taget hårdt fat i mit håndled den anden nat, det gjorde rigtig ondt. Kan ikke huske hvad han ævlede da han gjorde det, det var vist noget med vores datter igen.

Og i nat rejste han sig midt om natten, gik over til skrivebordet og tog fat i den glaskande med saft der stod der og begyndte at ævle om Rose og flasker.. Og da jeg så prøvede at sige til ham at han gik i søvne og skulle gå i seng igen fik jeg et ordentligt møgfald, for det var noget vrøvl! Og i morges kunne han igen ikke huske noget.

Er der noget man kan gøre for at forhindre det eller gøre det mindre slemt? Synes det er ubehagligt enten at få et mega chok om natten, blive skældt ud eller han gør ting der gør ondt på mig.. Han har det SÅ dårligt med det om morgenen og er virkelig ked af det, fordi det er ubehageligt han ikke kan huske noget, men jeg synes virkelig det er begyndt at blive et problem!

Frøken J. skriver:

Er der nogen herinde der er søvngængere og/eller kender nogen der er det, som har nogle råd mod dette lettere irriterende fænomen?

MIn kæreste har altid været "søvngænger". Det første lange stykke tid af vores forhold var det bare noget med at han satte sig op i sengen om natten, så vågen ud og sagde et eller andet underligt vrøvl, hvor jeg så måtte bede ham lægge sig til at sove igen.

Men på det seneste er det blevet værre og værre, og er faktisk begyndt at blive nervøs for at sove ved siden af ham om natten Det er efter vi har fået vores datter det er blevet særlig slemt, og han kan ikke huske noget om morgenen når jeg fortæller ham om det..

Han har fx:
1. Rejst sig, gået om på min side af sengen og i panik spurgt hvor vores datter var! (Da hun en gang sov i liften ved siden af min side af sengen)
2. Sat sig op og rodet rundt i sengen og skældt mig ud over jeg lå på vores datter (hun lå i sin egen seng, men af og til sover hun mellem os)
3. PLudselig grebet meget hårdt fat om mig, da jeg vendte mig i sengen og i panik udbrudt: "ROSE! Du må ikke falde ned af sengen!!" (og det var altså bare mig der vendte mig. Jeg blev SÅ forskrækket og mit hjerte sad op i halsen)
4. Taget hårdt fat i mit håndled den anden nat, det gjorde rigtig ondt. Kan ikke huske hvad han ævlede da han gjorde det, det var vist noget med vores datter igen.

Og i nat rejste han sig midt om natten, gik over til skrivebordet og tog fat i den glaskande med saft der stod der og begyndte at ævle om Rose og flasker.. Og da jeg så prøvede at sige til ham at han gik i søvne og skulle gå i seng igen fik jeg et ordentligt møgfald, for det var noget vrøvl! Og i morges kunne han igen ikke huske noget.

Er der noget man kan gøre for at forhindre det eller gøre det mindre slemt? Synes det er ubehagligt enten at få et mega chok om natten, blive skældt ud eller han gør ting der gør ondt på mig.. Han har det SÅ dårligt med det om morgenen og er virkelig ked af det, fordi det er ubehageligt han ikke kan huske noget, men jeg synes virkelig det er begyndt at blive et problem!

Hmmm, det er nok ikke særlig brugbart...
Men det lyder meget som mig, og jeg har fået at vide at det muuuuligvis hænger sammen med at jeg lider af angst.

Men det lyder voldsomt.

Frøken J. skriver:

Er der nogen herinde der er søvngængere og/eller kender nogen der er det, som har nogle råd mod dette lettere irriterende fænomen?

MIn kæreste har altid været "søvngænger". Det første lange stykke tid af vores forhold var det bare noget med at han satte sig op i sengen om natten, så vågen ud og sagde et eller andet underligt vrøvl, hvor jeg så måtte bede ham lægge sig til at sove igen.

Men på det seneste er det blevet værre og værre, og er faktisk begyndt at blive nervøs for at sove ved siden af ham om natten Det er efter vi har fået vores datter det er blevet særlig slemt, og han kan ikke huske noget om morgenen når jeg fortæller ham om det..

Han har fx:
1. Rejst sig, gået om på min side af sengen og i panik spurgt hvor vores datter var! (Da hun en gang sov i liften ved siden af min side af sengen)
2. Sat sig op og rodet rundt i sengen og skældt mig ud over jeg lå på vores datter (hun lå i sin egen seng, men af og til sover hun mellem os)
3. PLudselig grebet meget hårdt fat om mig, da jeg vendte mig i sengen og i panik udbrudt: "ROSE! Du må ikke falde ned af sengen!!" (og det var altså bare mig der vendte mig. Jeg blev SÅ forskrækket og mit hjerte sad op i halsen)
4. Taget hårdt fat i mit håndled den anden nat, det gjorde rigtig ondt. Kan ikke huske hvad han ævlede da han gjorde det, det var vist noget med vores datter igen.

Og i nat rejste han sig midt om natten, gik over til skrivebordet og tog fat i den glaskande med saft der stod der og begyndte at ævle om Rose og flasker.. Og da jeg så prøvede at sige til ham at han gik i søvne og skulle gå i seng igen fik jeg et ordentligt møgfald, for det var noget vrøvl! Og i morges kunne han igen ikke huske noget.

Er der noget man kan gøre for at forhindre det eller gøre det mindre slemt? Synes det er ubehagligt enten at få et mega chok om natten, blive skældt ud eller han gør ting der gør ondt på mig.. Han har det SÅ dårligt med det om morgenen og er virkelig ked af det, fordi det er ubehageligt han ikke kan huske noget, men jeg synes virkelig det er begyndt at blive et problem!

jeg havde en veninde(snakker ikke rigtig med hende mere) hvis kæreste også er søvngænger - hun skulle låse alle døre og vinduer i deres lejlighed, da han blev tiltrukket af disse når han sov (han havde engang sprunget ud af vinduet fra 2 sal), hun skulle også gemme nøglerne når hun havde låst døre og vinduer(de har lås på vinduerne) da han ellers bare ville finde nøglerne og låse op..

min egen kærester er ikke decideret søvngænger - men han snakker voldsomt i søvne  oftest er det bare noget sludder og hvor han er ved at sælge tøj (han står i butik)..

ved desværre ikke hvad du skal gøre - kan godt se det må være ret ubehageligt  har i prøvet at vende den med jeres læge? aner godt nok ikke om det er noget der kan gøres noget ved - men det skader vel ikke at spørge

maryjane skriver:

Hmmm, det er nok ikke særlig brugbart...
Men det lyder meget som mig, og jeg har fået at vide at det muuuuligvis hænger sammen med at jeg lider af angst.

Men det lyder voldsomt.

Behandles du så for angst, eller?

Og ja, det er det også!

det lydder godt nok ik sjovt... er selv søvn gænger... og har gjort mange sjove ting... i en overgang spiste jeg om natten... og i et par år har jeg gået i søvne ud og tisse og tilbage igen... ved at jeg ikke trækker i toilettet... og engang spurgte min kæreste imens jeg sov om hvorfor jeg ik trak ud... og jeg fortalte en historie om at man ik måtte vække toilet monseteret når det sov for han blev sur  

men har ik gjort nogle voldsomme ting i nogle år nu... ud over at tisse på toilettet

men har fået afvide at det kommer periodevis og gerne i sammenhæng med at der sker store omveldtninger i livet... tror ik rigtig der er noget man kan gøre ved det

Min lillesøster gik meget i søvne da hun var barn, men ved faktisk ikke hvor meget det er mere  Hun præsterede at gå ned af en vinkeltrappe fra 1. sal og bruge toilettet i stueplan, for derefter at gå op igen og lægge sig i sengen (og der var toilet på 1. sal)... Meget underligt fænomen egentlig. 

Jeg tror jeg ville vende den med lægen - som TrineMine86 skriver, der sker jo ikke noget ved at spørge 

TrineMine86 skriver:

jeg havde en veninde(snakker ikke rigtig med hende mere) hvis kæreste også er søvngænger - hun skulle låse alle døre og vinduer i deres lejlighed, da han blev tiltrukket af disse når han sov (han havde engang sprunget ud af vinduet fra 2 sal), hun skulle også gemme nøglerne når hun havde låst døre og vinduer(de har lås på vinduerne) da han ellers bare ville finde nøglerne og låse op..

min egen kærester er ikke decideret søvngænger - men han snakker voldsomt i søvne  oftest er det bare noget sludder og hvor han er ved at sælge tøj (han står i butik)..

ved desværre ikke hvad du skal gøre - kan godt se det må være ret ubehageligt  har i prøvet at vende den med jeres læge? aner godt nok ikke om det er noget der kan gøres noget ved - men det skader vel ikke at spørge

Det lyder voldsomt! Har læst om folk der har begået mord i søvne :O Og som er blevet frikendt fordi de jo sov! Shit det håber jeg ikke sker men jo, han skal nok lige vende den med lægen!

Kay skriver:

det lydder godt nok ik sjovt... er selv søvn gænger... og har gjort mange sjove ting... i en overgang spiste jeg om natten... og i et par år har jeg gået i søvne ud og tisse og tilbage igen... ved at jeg ikke trækker i toilettet... og engang spurgte min kæreste imens jeg sov om hvorfor jeg ik trak ud... og jeg fortalte en historie om at man ik måtte vække toilet monseteret når det sov for han blev sur  

men har ik gjort nogle voldsomme ting i nogle år nu... ud over at tisse på toilettet

men har fået afvide at det kommer periodevis og gerne i sammenhæng med at der sker store omveldtninger i livet... tror ik rigtig der er noget man kan gøre ved det

Er det ikke VILDT underligt at vide man har gjort sådan i søvne?? Har du oplevet det passede med du oplevede omvæltninger i livet?

Babymor2010 skriver:

Min lillesøster gik meget i søvne da hun var barn, men ved faktisk ikke hvor meget det er mere  Hun præsterede at gå ned af en vinkeltrappe fra 1. sal og bruge toilettet i stueplan, for derefter at gå op igen og lægge sig i sengen (og der var toilet på 1. sal)... Meget underligt fænomen egentlig. 

Jeg tror jeg ville vende den med lægen - som TrineMine86 skriver, der sker jo ikke noget ved at spørge 

Ej hvor underligt!! Men tror jeg vil anbefale ham at tale med lægen så..

I søvne er der nogle gange de underliggende angst der kommer frem, så det er god idé at tale med en læge om det. Evt. med hypnose, skulle være yderst effektiv på søvnegængeri.