Jeg er af den holdning, at jeg faktisk synes det er synd for både forældre og børn, hvis man er under 20 når man får dem! Ikke nødvendigvis fordi man ikke kan være en god forældre, men mere fordi der er så utrolig mange ting man er nødt til at give afkald på!
Jeg er sikker på, der findes mange gode forældre, der vil deres børn det allerbedste selvom de er unge, men det ses bare ret sjældent at forældre bliver sammen, når de får børn meget unge. Og jeg ved godt, at der er mange andre der også går fra hinanden, men ja risikoen er nu engang større hvis man er 17 end hvis man er 28, for man har ligesom prøvet lidt mere!
Med hensyn til om forældre kan være for gamle så ja! Jeg gik i klasse med en hvis far var 75 da vi skulle konfirmeres, det var altså ikke særlig sjovt for ham! Hans far kunne jo nemt være hans morfar og endda hans oldefar, så den med at biologien siger stop, det gælder jo kun os kvinder! Men på kvindesiden vil jeg også mene at man ikke skal være ret meget over 40 år gammel! Har en kollega der fik barn som 39 årig, og hun siger da selv, at de nok havde haft et andet overskud, hvis de havde fået deres barn 10 år tidligere, for alt det natteroderi og mange ændringer i de faste rutiner, som de gennem mange år havde opbygget, de var altså svære at bryde! Og deres barn bliver jo så også enebarn, for de kan ikke magte det hele igen... Og det var h*n måske ikke blevet, hvis de havde valgt at få den første noget tidligere end de gjorde...
Det hele er meget individuelt, og selvfølgelig kan man være en god mor hvadenten man er 18 eller 42, men begge aldre har sin begrænsninger!
Anmeld