Når baby piller i alt

Vi fjernede alt hvadhan kunne komme til skade ved, planter, ledninger, rengøringsatikler, skarpe genstande osv. Så det der var i hans højde i skuffer og skabe var plastic skåle, viskestykker, pasta osv. Og ja vi har haft havregryn, toilet papir, bleer osv. Over det hele, men han er aldrig kommet slemt til skade

"Hvad virker bedst hos jer?"

Dybe indåndinger og gentagelser af mantraet "Det er en fase"

Spøg til side. Jeg synes ikke rigtig der var noget, der hjalp. Det blev bare værre og værre i takt med at hun kunne nå mere og mere og lærte at stå, gå og klatre op på møblerne. Nu er det dog stort set gået over (nu er hun næsten to).

Hvis jeg skal tro min mor, som har fem børn, er der stor forskel på hvor pilfingrede børn er, så andres råd om bare at lære dem at de ikke må pille ved bestemte ting kan man muligvis godt glemme, hvis man har en ihærdig en af slagsen. Vi har i ca et år levet i et hjem, der var så godt som ribbet for andre ting end legetøj fra gulvet og en meter op. Ikke ligefrem en indretningsarkitekts drøm, og jeg har været vildt træt af ikke at kunne have ting stående i reolerne, og aldrig at kunne have et blad eller en bog liggende fremme, men hellere det end at skulle løbe efter hende hele tiden. Vi har ingenting i vindueskarmene, på sofabordet, på gulvet eller andre steder som hun kan nå, og det er først for nylig at vi har sat bøger i reolerne igen. Køkkenskuffer og skabe, som hun ikke skulle pille i, har været bundet sammen med tørklæder, som var hurtige at få af og på (indrømmet at rigtig børnesikring nok ser fiksere ud, men vi fik det aldrig sat op), og alle farlige ting (rengøringsmidler o.lign.) op på høje hylder.

Jeg håber nummer to bliver sådan en der bare kigger på tingene uden at pille, men ellers må vi jo til det igen. Nu ved vi i hvert fald at det ikke varer evigt.

Caroline er 16 måneder og piller stadig i alt

Hun kigger på os , når hun ved det er noget som hun bestemt IKKE må (smide ting i toilettet f.eks. ) og så ryster hun på hovedet Haha .. Men hun gør det så alligevel :b

Vi har fjernet det hun ikke må ødelægge / farlige ting .. Og så må det komme ned i hendes højde igen , når hun har fået nysgerrigheden stillet

Jonatansmor skriver:

Nej. Så stopper legen godt nok, een ting er nysgerrighed noget ganske andet er ekstra arbejde til mor og far.

Han må heller ikke lege omme bag fars højtalere, ledninger of any kind, kattenes haler. Der er få ting som vi har helt klare grænser omkring og dér tager vi kampen. Det er smukt som de kan prøve dig af og det vil de gøre "Hvis jeg så ikke må sådan, så må jeg jo sådan, hvis ikke det virker - hvad så med sådan"

Du vil blive sindssyg hvis du ikke får gjort op med dig selv, hvor grænsen går. Hun må gerne sidde og kigge på en håndfuld jord, men det der med at grave det op med begge hænder og numsen ned i det bagefter, er måske at gå for vidt?

Her kan vi tydeligt se hvornår han tester grænser (22 mdr) han kigger os lige direkte i øjnene mens han laver et eller andet som han godt ved er på grænsen. Jeg opfatter det som hans måde at få fundet grænsen på, hvor langt kan jeg teste før konsekvensen kommer. Og jeg opfatter det endnu mere som min opgave at lære ham at mor og far har den uendelige tålmodighed - men 3. gang der bliver sagt nej, er det med en spids tone og så findert vi altså på noget nyt.

Afledning, afledning, afledning. Det vil blive dit yndlingsord, distrahér hende når hun ikke vil høre (Neeeeeeeej - prøv at komme og se bussen ude på gaden/bamsen/yndlingslegetøj)

Det blev ret langt... Håber det gav lidt mening?

ja det gav skam mening

Lyder faktisk til at det I gør er det samme vi gør herhjemme.. Var bare nysgerrig omkring hvordan andre håndterede det

Tak for svar..