STN skriver:
Ok 
Men nu er det sådan, at min pige faktisk ikke rigtig spiser det, hun har prøvet én gang, men siden har hun ikke rigtig puttet det i munden, men hun tager jorden op af potten - og det er en ret stor potte, med en stor plante i, så der er meget jord... Tror bare at hun ville blev blive ved og ved og ved med at tage jord op, og hvis jeg lod hende gøre det, så lå al jorden ude på stuegulvet.. hahaha - Har du ladet din gøre det??? 
Nej. Så stopper legen godt nok, een ting er nysgerrighed noget ganske andet er ekstra arbejde til mor og far.
Han må heller ikke lege omme bag fars højtalere, ledninger of any kind, kattenes haler. Der er få ting som vi har helt klare grænser omkring og dér tager vi kampen. Det er smukt som de kan prøve dig af og det vil de gøre "Hvis jeg så ikke må sådan, så må jeg jo sådan, hvis ikke det virker - hvad så med sådan"
Du vil blive sindssyg hvis du ikke får gjort op med dig selv, hvor grænsen går. Hun må gerne sidde og kigge på en håndfuld jord, men det der med at grave det op med begge hænder og numsen ned i det bagefter, er måske at gå for vidt?
Her kan vi tydeligt se hvornår han tester grænser (22 mdr) han kigger os lige direkte i øjnene mens han laver et eller andet som han godt ved er på grænsen. Jeg opfatter det som hans måde at få fundet grænsen på, hvor langt kan jeg teste før konsekvensen kommer. Og jeg opfatter det endnu mere som min opgave at lære ham at mor og far har den uendelige tålmodighed - men 3. gang der bliver sagt nej, er det med en spids tone og så findert vi altså på noget nyt.
Afledning, afledning, afledning. Det vil blive dit yndlingsord, distrahér hende når hun ikke vil høre (Neeeeeeeej - prøv at komme og se bussen ude på gaden/bamsen/yndlingslegetøj)
Det blev ret langt... Håber det gav lidt mening?
