Bedsteforældre og passes ude

isabellasmor skriver:

Det er jeres barn. Hvis svigermor ikke kan affinde sig med det så ville jeg da klart finde nogle andre til at passe?? Mange ville måske være uenig med dig (ligesom din svigermor ) men hvis DU er overbevist om at det er det bedste for dit barn, så ER DET SÅDAN DET ER. Uanset om andre så synes du er firkantet eller ej. 

Gør hvad DU synes dit barn trives bedst med, IKKE hvad andre synes 

Enig!Vil dog også sige at med et 2 årigt barn så synes jeg det lyder lidt firkantet, men det er dig der er mor og ved hvordan dit barn har det bedst!

StineW79 skriver:

Syntes desvære du er lidt meget firkanter! Med mindre de holder farlige husdyr, drikker og ryger din datter i ansigtet, så vil jeg ik mene at hun tager skade af at komme på hygge overnatning hos sine bedsteforældre!

Ka desuden godt forstå at de heller vil sove hjemme ved dem selv, nu det er mere end en overnatning! 

Syntes du ska gi det en chance! Vh stine

morethanperfect skriver:

For det første , er det jeres barn , og i bestemmer

Personligt så ja , jeg syns du er for firkantet ...
Jeg elskede og være ved mine bedsteforældre da jeg var lille , fordi det netop ikke var hjemme , og jeg fik lov til at komme ud , uden forældrer .. Oscar blev passet første gang hos sin farmor da han var 4 mdr. hvilket har gjort , at de har et virkelig tæt forhold nu , og han stråler hver gang vi siger farmor , fordi de har været en del sammen , hvilket han virkelig har haft glæde af

Men igen , det er jo jer der bestemmer

Tulle28 skriver:

Allerførst: min helt klare holdning er, at små børn ikke skal passes ude med overnatning, før de selv kan give udtryk for det. Min datter er 2 år, og er blevet passet flere gange med overnatning HERHJEMME, når vi har haft brug for det. Det er gået fint, dog har vi altid tydeligt kunne mærke på hende efterfølgende at hendes vante rytmer er blevet brudt.

Min svigermor har nærmest siden day 1 presset på for at få min datter på overnatning (uanset hvor længe hun passer hende ad gangen, er det tilsyneladende aldrig godt nok at det foregår her hos os) og jeg har hver gang sagt til hende at så længe hverken vi eller min datter har behovet, så sker det ikke. Hver gang får jeg en smøre retur om at hendes børn aldrig har taget skade, bla bla bla... (som jeg efterhånden er blevet ret god til at lukke ørerne overfor).

Nu til dilemmaet: min kæreste og jeg skal på en forlænget weekend, og har spurgt om de vil passe vores datter i vores hjem, mens vi er væk. Den ene dag er en hverdag= hun skal i vuggestue (de bor ca. 40 minutters kørsel fra os) og den anden dag er en fridag. Det vil de gerne, men nu er det pludseligt blevet et KÆMPE problem at det skal foregå her. Min egentlige holdning er at hvis det er et problem, så må de lade være at passe hende - vi har et hold bedsteforældre mere som også gerne vil, og for dem er det aldrig et problem. Jeg vil ikke lade mig presse/manipuleres/tyraniseres til at gå på kompromis med min datters ve og vel og samtidig synes jeg også at det er enormt provokerende med den udmelding, når hun nu kender min holdning.
Og ALLIGEVEL bliver jeg i tvivl om, om jeg alligevel er lidt for firkantet?

Min kæreste er også blevet lidt splittet, vi plejer ellers at være enige, men han bliver selvfølgelig påvirket af min svigermor (og ser hende måske ikke være manipulerende, på samme som jeg gør).

Undskyld det blev lidt langt... Men har virkelig brug for nogle andres syn på sagen.

Endnu en der synes du er firkantet.

Uanset hvor manipulerende du synes svigermor er, så er hun altså din mands mor og fortjener om ikke andet så respekt fordi hun idet mindste magtede opgaven at lave en mand du gad at bruge dit liv på?!

Læste en artikel i en-eller-anden-avis for et stykke tid siden, om farmødre og hvordan de kunne føle sig kørt ud på et sidespor, måske du skulle tænke over din egen opførsel i hendes selskab for eftertiden - mor har ikke altid ret.

Man kunne også vende den om, og sige at nu har du holdt fast i din princip i 2 år, og har holdt rigtig godt fast, trods pres fra svigermoren.. Måske det var på tide, at give lidt slip? Lave en halv/halv aftale, så de tager den første overnatning hos jer - fordi hun skal i vuggestue, men så give dem lov til at få anden overnatning hos dem selv?

Selv om hun har kommenteret det tidligere, så har de jo alligevel respekteret det i 2 år, og jeg tror hun har glædet sig heeeeelt vildt, til hun fik lov til at få hende på overnatning derhjemme.. Og sig evt. at næste gang foregår det hos jer igen?

Der vil sikkert komme en reaktion, hvis det er første gang hun overnatter et andet sted uden jer, men jeg kan garantere dig for at hun overlever. Kunne også forestille mig, at bedsterne gjorde alt hvad de kunne, for at hun nok skal få sig et par hyggelige dage, og mere til

Og så vil jeg give en anden ret.. Bedsteforældre som både vil og kan have børnebørnene på overnatning, skal man ikke tage for givet, bare fordi der er et ekstra sæt bedster

morethanperfect skriver:

For det første , er det jeres barn , og i bestemmer

Personligt så ja , jeg syns du er for firkantet ...
Jeg elskede og være ved mine bedsteforældre da jeg var lille , fordi det netop ikke var hjemme , og jeg fik lov til at komme ud , uden forældrer .. Oscar blev passet første gang hos sin farmor da han var 4 mdr. hvilket har gjort , at de har et virkelig tæt forhold nu , og han stråler hver gang vi siger farmor , fordi de har været en del sammen , hvilket han virkelig har haft glæde af

Men igen , det er jo jer der bestemmer

Helt enig

Jeg snyes du selv skal bestemme.. Hvis du ikk er tryg ved det så lader du være... Ellers kan du starte med en enkelt dag hvor du selv er hjemme og hun blir passet ved dem med overnatning!  Det er hver sin mening, for her Lukas blevet passet flere gange med overnatning uden det har været et problem

Syntes du er meget firkandet... Syntes farmor har været tålmodig og det nu er på tide at du lader hende være farmor, uden at der skal være under mors tag og regler..Syntes ærligtalt ikke at du anerkeder deres specielle rolle som bedsteforældre.

Talbutikken skriver:

Syntes du er meget firkandet... Syntes farmor har været tålmodig og det nu er på tide at du lader hende være farmor, uden at der skal være under mors tag og regler..Syntes ærligtalt ikke at du anerkeder deres specielle rolle som bedsteforældre.

Tak for alle jeres svar- jeg har desværre ikke tid til at svare alle personligt, hvilket jeg håber er OK:-)

Jeg kan se at I overvejende synes jeg er firkantet:-) Og jeg vil altså gerne lige understrege at det ikke er fordi jeg ikke lader min svigermor (og svigerfar) komme til, de passer min datter fast hver 2. uge hvor de henter hende i vuggestue og putter hende om aftenen. Derudover ses vi allesammen, så det bliver vel til hver halvanden uge gennemsnitsligt at de er sammen med vores datter. Min svigermor har altid været meget fremme i skoene mht. pasning og det irriterer mig sådan at det aldrig er nok. Hun er meget dominerende og til tider manipulerende, som i denne weekend, hvor de spurgte om de måtte komme forbi, og da vi svarede at det desværre ikke passede så godt fordi vi havde andre planer, blev hun rasende og sagde at hun aldrig fik lov til at se vores datter, at vi var afvisende og endte med at bryde ud i gråd. Og det på trods af at det kun er 1,5 uge vi sidst så dem, de skal passe vores datter i næste uge og et par timer næste weekend.
Og det er bl.a. DERFOR jeg bliver sådan lidt på tværs, når hun så begynder at skabe sig og vil sætte rammerne for, hvordan pasning skal foregå. Det er aldrig min datters hensyn og behov der kommer først, det er hendes egne.
Hun er helt sikkert ved at være gammel nok til at komme på overnatning, men det er jo noget kun vi kan vurdere om hun kan kapere og ingen andre. Hun kan godt være noget sensitiv og derfor vil vi hellere vente lidt med det, til vi har et reelt behov og ikke fordi farmor synes det kunne være hyggeligt. Vi har aftalt at hun skal derop i sommerferien, og går det godt, jamen så er det da bare fantastisk:-)

Jeg sætter pris på jeres svar, det er dejligt at få et andet perspektiv på tingene:-) Men denne gang er jeg blevet (sammen med min kæreste) om at vi står fast på vores beslutning. Jeg ville være så ked af at være SÅ langt hjemmefra og hun så bliver ked af det.

:-) Tulle