Bedsteforældre og passes ude

Tulle28 skriver:

Allerførst: min helt klare holdning er, at små børn ikke skal passes ude med overnatning, før de selv kan give udtryk for det. Min datter er 2 år, og er blevet passet flere gange med overnatning HERHJEMME, når vi har haft brug for det. Det er gået fint, dog har vi altid tydeligt kunne mærke på hende efterfølgende at hendes vante rytmer er blevet brudt.

Min svigermor har nærmest siden day 1 presset på for at få min datter på overnatning (uanset hvor længe hun passer hende ad gangen, er det tilsyneladende aldrig godt nok at det foregår her hos os) og jeg har hver gang sagt til hende at så længe hverken vi eller min datter har behovet, så sker det ikke. Hver gang får jeg en smøre retur om at hendes børn aldrig har taget skade, bla bla bla... (som jeg efterhånden er blevet ret god til at lukke ørerne overfor).

Nu til dilemmaet: min kæreste og jeg skal på en forlænget weekend, og har spurgt om de vil passe vores datter i vores hjem, mens vi er væk. Den ene dag er en hverdag= hun skal i vuggestue (de bor ca. 40 minutters kørsel fra os) og den anden dag er en fridag. Det vil de gerne, men nu er det pludseligt blevet et KÆMPE problem at det skal foregå her. Min egentlige holdning er at hvis det er et problem, så må de lade være at passe hende - vi har et hold bedsteforældre mere som også gerne vil, og for dem er det aldrig et problem. Jeg vil ikke lade mig presse/manipuleres/tyraniseres til at gå på kompromis med min datters ve og vel og samtidig synes jeg også at det er enormt provokerende med den udmelding, når hun nu kender min holdning.
Og ALLIGEVEL bliver jeg i tvivl om, om jeg alligevel er lidt for firkantet?

Min kæreste er også blevet lidt splittet, vi plejer ellers at være enige, men han bliver selvfølgelig påvirket af min svigermor (og ser hende måske ikke være manipulerende, på samme som jeg gør).

Undskyld det blev lidt langt... Men har virkelig brug for nogle andres syn på sagen.

arrrr

jeg ville mene er du er lidt , bare en smule for sippet

det kan sagtens blive til noget din datter vil elske lynhurtigt at komme ud til bedsterne

min søn sov hos sin mormor første gang som 9 måneders, og ja man kunne da mærke på ham at det var noget nyt der var sket, MEN efter et par gange han havde prøvet det så var det jo ik noget nyt mere, og derfor bare lige til
nu ved han hvor hans seng er når han kommer, han ved hvor hans egen stol er og så videre og videre og han er knap 2 år nu

Jeg synes, du er firkantet, og egentlig er det positivt, at du kommer i tvivl - det er stort at turde overveje sine principper.

Jeg ville selv synes, det var lang tid at skulle være i andres hjem, hvis jeg skulle passe et barn. Man slapper nu engang mere af hjemme hos sig selv. Og så er jeg på ingen måde i tvivl om, at din datter vil have det helt fint i andre omgivelser. Det vigtigste er, at hun er tryg ved menneskene omkring sig. 

Reelt har du et luksusproblem, når du kan vælge mellem flere til at passe hende, og det bevirker, at du vender tingene lidt på hovedet, for i den sidste ende er det jo jer, der skal have hjælp til at få barnet passet - selv om de tigger og plager, er det jo jeres privilegium, at de står på spring for at hjælpe. Indimellem synes jeg, at bedsteforældrenes pasning gøres til en gave fra forældrene, som skal modtages med taknemmelighed. Ville det ikke være fair at give dem lidt credit og rette lidt ind efter deres ønsker?

Jeg må indrømme jeg synes i er lidt for pylret, eller meget, men det er nok også fordi at min datter har været over hos mine forældre med overnatning flere gange og første gang var hun 6 1/2 måned. Nu ser hun også mine forældre mindst to gange om ugen så hun er trygge ved dem. Plus at vi bor 4 km fra dem så vi kan hurtig komme hvis hun skulle blive helt vildt pylret. 

Men synes ikke i skal lade hende passe over ved dem bare fordi de presser på. Det skal være når i er klar til det.

Om du er firkantet.. Både og..

Vores datter på 11 måneder har 2 gange overnattet hos sin farfar. Det har jeg synes var helt fint, men han bor også 1,5 minut herfra i bil, så hvis der har været noget galt, har vi været lige om hjørnet. (begge gange har vi selv sovet hjemme, men synes det var synd at hente hende hjem sent om aftenen). 

Når vi på et tidspunkt får brug for, at hun bliver passet om natten, tror jeg det for mig er ligegyldigt hvor, det er bare vgtigt det er i trygge omgivelser 

isabellasmor skriver:

Det er jeres barn. Hvis svigermor ikke kan affinde sig med det så ville jeg da klart finde nogle andre til at passe?? Mange ville måske være uenig med dig (ligesom din svigermor ) men hvis DU er overbevist om at det er det bedste for dit barn, så ER DET SÅDAN DET ER. Uanset om andre så synes du er firkantet eller ej. 

Gør hvad DU synes dit barn trives bedst med, IKKE hvad andre synes 

Tulle28 skriver:

Allerførst: min helt klare holdning er, at små børn ikke skal passes ude med overnatning, før de selv kan give udtryk for det. Min datter er 2 år, og er blevet passet flere gange med overnatning HERHJEMME, når vi har haft brug for det. Det er gået fint, dog har vi altid tydeligt kunne mærke på hende efterfølgende at hendes vante rytmer er blevet brudt.

Min svigermor har nærmest siden day 1 presset på for at få min datter på overnatning (uanset hvor længe hun passer hende ad gangen, er det tilsyneladende aldrig godt nok at det foregår her hos os) og jeg har hver gang sagt til hende at så længe hverken vi eller min datter har behovet, så sker det ikke. Hver gang får jeg en smøre retur om at hendes børn aldrig har taget skade, bla bla bla... (som jeg efterhånden er blevet ret god til at lukke ørerne overfor).

Nu til dilemmaet: min kæreste og jeg skal på en forlænget weekend, og har spurgt om de vil passe vores datter i vores hjem, mens vi er væk. Den ene dag er en hverdag= hun skal i vuggestue (de bor ca. 40 minutters kørsel fra os) og den anden dag er en fridag. Det vil de gerne, men nu er det pludseligt blevet et KÆMPE problem at det skal foregå her. Min egentlige holdning er at hvis det er et problem, så må de lade være at passe hende - vi har et hold bedsteforældre mere som også gerne vil, og for dem er det aldrig et problem. Jeg vil ikke lade mig presse/manipuleres/tyraniseres til at gå på kompromis med min datters ve og vel og samtidig synes jeg også at det er enormt provokerende med den udmelding, når hun nu kender min holdning.
Og ALLIGEVEL bliver jeg i tvivl om, om jeg alligevel er lidt for firkantet?

Min kæreste er også blevet lidt splittet, vi plejer ellers at være enige, men han bliver selvfølgelig påvirket af min svigermor (og ser hende måske ikke være manipulerende, på samme som jeg gør).

Undskyld det blev lidt langt... Men har virkelig brug for nogle andres syn på sagen.

Måske synes jeg det er lidt overdrevet at hun ikke må overnatte hos dem. men det er sådan set lige meget for det er dig der bestemmer det.

Hvis du overvejer at hun skal have lov at overnatte der, så synes jeg ikke det skal være denne gang, for de skal ikke have lov at "true" sig til det.

Jeg vilde nok være is kold, hvis i har andre muligheder, bare svare "fint, så kan i bare lade være med at passe hende, jeg finder nogen andre"

 

Jeg synes ikke du er firkantet - du vil jo gøre hvad du synes er bedst for dit barn Jeg tror jeg har det på samme måde som dig, men jeg tror nok at vores dreng vil komme til at overnatte ude når han måske er omkring 1 år Men man ved jo aldrig om jeg ombestemmer mig 

Synes du skal gøre hvad du synes er bedst, men måske også tænke på om det er dig der har brug for at give slip, og ikke dit barn....

Håber i finder en god løsning 

isabellasmor skriver:

Det er jeres barn. Hvis svigermor ikke kan affinde sig med det så ville jeg da klart finde nogle andre til at passe?? Mange ville måske være uenig med dig (ligesom din svigermor ) men hvis DU er overbevist om at det er det bedste for dit barn, så ER DET SÅDAN DET ER. Uanset om andre så synes du er firkantet eller ej. 

Gør hvad DU synes dit barn trives bedst med, IKKE hvad andre synes 

Kunne ikke være mere enig

StineW79 skriver:

Syntes desvære du er lidt meget firkanter! Med mindre de holder farlige husdyr, drikker og ryger din datter i ansigtet, så vil jeg ik mene at hun tager skade af at komme på hygge overnatning hos sine bedsteforældre!

Ka desuden godt forstå at de heller vil sove hjemme ved dem selv, nu det er mere end en overnatning! 

Syntes du ska gi det en chance! Vh stine

Til TS: I forhold til dit barns alder syntes jeg godt du kan begynde at lade hende sove ude... Så længe det er et sted hun er tryg ved, og kender...MEN jeg syntes bedsteforældrene i dette tilfælde handler forkert, ved først at sige at de sagtens kan for senere at stille andre betingelser op. Jeg kan sagtens forstå at de gerne vil have det bliver hjemme hos dem.
Nu ved jeg ikke om de stadig er på arbejdsmarkedet, men hvis de er har de jo også behov for at slappe af i weekenden og det gør man nu engang bedst hjemme hos sig selv...

Alle vores drenge får lov at sove hos det ene hold bedsteforældre uden problemer....nemlig min mor og stedfar...og har gjort det fra omkring 1års alderen tror jeg... de andre hold er der forskellige faktorere der gør at det ikke er optimalt at de passes der...

Qnuz

jeg syntes du skulle lade dem prøve at passe jeres barn i deres hjem det er noget helt andet og der sker andre ting... min mor overholder de spise tider vi bruger og når han skal sove osv.. men han ELSKER at være der hjemme på weekend nu er han også 2 år og hvis vi spør om han vil sove der hjemme så siger han altså ja hjem til bedste siger han hihihihih...

det er ikke særlig tit vi har gjord det men ca 4 gange og nu er han jo så 2år min mor elsker det og han elsker det han har aldrig savnet os eller græt efter os overhovede de hygger griner og min mor tager billeder af dem enda så vi kan se hvor hyggeligt de har det

selv elskede jeg også når jeg skulle hjem til min bedste