Frøken J. skriver:
Undskyld jeg bryder ind, men hvordan dævlen holder du hende aktiveret? Også da hun var lille? Rose på samme måde, og stensikker på hun bliver en vildbasse som ældre, hun er ikke den stille forsigte mus, som jeg var. Hun har lyntravlt motorisk, der er gang i den, ikke det der med at sove gode lange lur, snakker og hviner, og har godt med temperament. Hun er kun 6 måneder, men allerede nu synes jeg hun er svær at holde aktiveret 
Ja men det synes jeg også altid har været en kæmpe udfordring. Især da hun var mindre, så jeg kan godt forstå dig. Jeg synes især at perioden fra hun begyndte at møve rundt/kravle og indtil hun var ca halvandet har været benhård. Hun er meget nysgerrrig og altid på opdagelse. Pillede alle bøger ud af de nederste hylder i reolerne hver dag i et halvt år eller deromkring, og vi har ikke kunnet have lysestager eller noget som helst andet stående i hendes højde siden hun var otte-ni måneder. I en lang periode syntes jeg bare det blev værre og værre fordi hendes aktiviteter jo mest gik ud på at pille ved alt muligt, og hun bare kunne nå mere og mere jo bedre hun blev til at stå, gå, løbe, klatre osv.
Jeg synes det var rigtig svært at holde aktiviteter i gang hjemme, fordi et så lille barn jo ikke kan koncentrere sig om at gøre det samme ret lang tid ad gangen og helst bare vil udforske verden. Hun har heldigvis altid været meget glad for at lege udendørs, og det er nok mit bedste forslag til noget, der aktiverer uden at man samtidig raserer huset.
Det sidste halve år er det blevet meget nemmere. Hun er stadig nysgerrig og aktiv, men er mere optaget af sit legetøj og kan bedre koncentrere sig om at læse bøger og andre stillesiddende aktiviteter. Det blev også nemmere efter at hun begyndte at kunne forstå en besked, fordi man nu kan forklare hende at hun ikke skal hoppe i sofaen/løbe i stuen eller hvad det nu måtte være. Det har også hjulpet at vi er flyttet til noget større, hvor vi har mere gulvplads i stue og køkken, og bedre kan lukke af mellem rummene, så selvom hun stadig stæser rundt er det fysisk nemmere at have styr på hvad der foregår.
Anmeld