Pige vs dreng

Ma-lu skriver:

Som der står  

Hvad er nemmest?! 

At have en dreng eller en pige , ved selvfølgelig godt det meget individuelt , men hva jeres bud..?! 

Uddyb også gerne hvis f.eks. Pigen var nemmest som barn, men dette ændrede sig i teenageårne

Dette er bare en for sjov test og jeg nys for hvad i skriver 

- venter selv en dreng.!

 

På forhånd tak for svar!!

Jeg har stemt det samme :-)

Tror ikke der er noget der er nemmest.

Tror børn er forskellige, nogle lettere end andre. Men tror ikke det er kønsbestemt. ´

Men når det er sagt, så er der da forskel på drenge og piger.

F.eks. har jeg en pige og min veninde har en dreng. De er lige gamle. Hvis min pige bliver sur, så bliver hun pige sur, og kan surmule lææææænge... min venindes dreng han kan finde på at slå hvis han bliver sur, men hurtigt bliver han glad igen. Så kan det jo diskuteres hvad der er nemmest?

Men igen, det kan jo også være tilfældet at piger reagerer som min venindes dreng, eller at der er drenge som kan gå og surmule længe.

Nu er begge mine små - men det er egentlig det samme. Vi har en af hver. Pigen er mere af en skuespiller, mens drengen har et mere eksplosivt temperament. Jeg tænker, at alle børn har sine individuelle personligheder og dermed hver sine udfordringer - men når det er sagt: Jeg har lettere for at finde de rigtige ord at sige til pigen, men det tror jeg drejer sig om, at vi tænker lidt på samme måde, så det er enklere for mig, at gætte mig frem til, hvordan hun tænker. Drengen er næsten en tro kopi af sin far, så det er mere udfordrende for mig, at sætte mig ind i, hvordan han tænker. Og deres far oplever det lige modsat. Men ellers er de omtrent lige frække, initiativrige, fantasifulde, energifyldte, levende og omsorgsfulde små væsener.

Har en af hver.

Silas er 15½ måned gammel og Mille er 10 uger gammel. 

Indtilvidere synes jeg det er nogenlunde det samme

Har en dreng og ingen pige, så stemte blankt.

Men vil da umiddelbart tro, at det nemmeste bunder grund i hvilken type person man selv er som forældre.
Og helt sikkert om man bedst holder til det psykiske eller det fysiske, som man tit sætter op mellem piger og drenge.  

for mig har det været nemmere med drenge, men jeg tror mere det handlede om erfaring eller mangel på. jeg blev nemlig mor til min datter da jeg var 20, og først 4 år senere kom min ældste søn til.

at min datter så var utroligt aktiv og nærmest kravlede på væggene, og min ældste søn var utroligt rolig, stille og nærmest sky... gjorde at han virkede nemmere end hende.

Tak allesammen

chael skriver:

Har 3 unger, 1 pige og 2 drenge.

Og ja, drengen har været de nemmeste.

Min datter, hun ligner MEGET mig, total diva

Drenge er så nemme og ligetil.

Men de er alle 3 lige skønne, på hver deres måde

*C

Hehe 

Drenge kan også blive Diva'er åhh åhhhh

MariaJ skriver:

Jeg har kun en pige, så ikke noget at sammenligne med, men hun har nærmest klatret på væggene siden hun blev født, så der er i hvert fald ikke noget stille og forsigtig pige over hende. Hun har en meget ligetil personlighed og har på sin vis altid været nem, fordi det er nemt at finde ud af hvad hun vil. Hun har været meget hurtig motorisk og er et meget aktivt barn, så man skal holde et højt tempo, hvis man skal følge med hende .

Frøken J. skriver:

Undskyld jeg bryder ind, men hvordan dævlen holder du hende aktiveret? Også da hun var lille? Rose på samme måde, og stensikker på hun bliver en vildbasse som ældre, hun er ikke den stille forsigte mus, som jeg var. Hun har lyntravlt motorisk, der er gang i den, ikke det der med at sove gode lange lur, snakker og hviner, og har godt med temperament. Hun er kun 6 måneder, men allerede nu synes jeg hun er svær at holde aktiveret

Ja men det synes jeg også altid har været en kæmpe udfordring. Især da hun var mindre, så jeg kan godt forstå dig. Jeg synes især at perioden fra hun begyndte at møve rundt/kravle og indtil hun var ca halvandet har været benhård. Hun er meget nysgerrrig og altid på opdagelse. Pillede alle bøger ud af de nederste hylder i reolerne hver dag i et halvt år eller deromkring, og vi har ikke kunnet have lysestager eller noget som helst andet stående i hendes højde siden hun var otte-ni måneder. I en lang periode syntes jeg bare det blev værre og værre fordi hendes aktiviteter jo mest gik ud på at pille ved alt muligt, og hun bare kunne nå mere og mere jo bedre hun blev til at stå, gå, løbe, klatre osv.

Jeg synes det var rigtig svært at holde aktiviteter i gang hjemme, fordi et så lille barn jo ikke kan koncentrere sig om at gøre det samme ret lang tid ad gangen og helst bare vil udforske verden. Hun har heldigvis altid været meget glad for at lege udendørs, og det er nok mit bedste forslag til noget, der aktiverer uden at man samtidig raserer huset.  

Det sidste halve år er det blevet meget nemmere. Hun er stadig nysgerrig og aktiv, men er mere optaget af sit legetøj og kan bedre koncentrere sig om at læse bøger og andre stillesiddende aktiviteter. Det blev også nemmere efter at hun begyndte at kunne forstå en besked, fordi man nu kan forklare hende at hun ikke skal hoppe i sofaen/løbe i stuen eller hvad det nu måtte være. Det har også hjulpet at vi er flyttet til noget større, hvor vi har mere gulvplads i stue og køkken, og bedre kan lukke af mellem rummene, så selvom hun stadig stæser rundt er det fysisk nemmere at have styr på hvad der foregår.