Mumto3 skriver:
Sagen er at jeg har 'altid' været langhåret, og min dejlige kæreste har altid givet udtryk for at han var rigtig glad for mit lange hår (og resten af mig
) . Vi har været kæreste i over 10 år.
Når jeg har snakket om at jeg gerne ville være korthåret har kæresten altid givet udtryk for at det ville han være ked af og at han gerne ville have jeg blev ved med at være langhåret.
Jeg er nu blevet klippet og er helt korthåret. Jeg synes det er fantastisk og jeg føler virkelig at jeg er 'blevet mig' og ikke bare er 'hende med det lange hår'.
Men min kæreste er rigtig rigtig ked af det. Forleden dag sagde han, at han aldrig nogen sinde i hele sit liv havde set en pige med kort hår, som han havde tænkt at hun ser da godt ud. Han havde aldrig set en sild på gaden med kort hår eller noget! Han vil virkelig gerne have at jeg får langt hår igen. Hver gang han ser på mig og mit hår, tænker han: ØV! Så det går ham virkelig på at jeg er blevet korthåret.
Mit dilemma er så: Jeg er selv super glad for mit korte hår og vil gerne være ved med at være korthåret.
Min kæreste er oprigtig virkelig ulykkelig over mit korte hår, så skal jeg for hans skyld blive langhåret?
Hvad synes du?
Her hjemme er det omvendt... Min mand synes kvinder der har kort hår der passer til ansigtet er top sexede.. Udstråler selvsikkerhed og en speciel kækhed der tiltaler ham...
Jeg var korthåret da vi mødte hinanden.. Men hvad han ikke hvidste, var at min ex havde det som din, og at det var klippet i trods, inden jeg smuttede fra psykopaten...
Jeg havde ellers i de fleste år haft langt hår.. Jeg har lige haft kort hår igen, og manden elskede det.. Men det er dyrt, da mit hår gror som skidt.. Så nu vil jeg have det længere igen.. Men vi har lavet den aftale, at der skal være pandehår og etager.. Så der er en frisure i det, han elsker når håret er velplejet, og har den glød der er speciel for mit hår..
Og det synes jeg er et god kompromis.. (Staves..
)