Vil ikke være på barsel mere - er grædefærdig og ensom :'(

Anonym skriver:

Jeg har overvejet at undersøge om jeg kan starte før, er bare ikke sikker på at jeg kan få en institutionsplads til hende tidligere..

Jeg gør også virkelig mit til at komme ud, går også i mødregruppe og i legestue osv. Men igen, der har jeg min datter med. Og jeg har ikke rigtig mulighed for at komme ud uden hende, når min kæreste arbejder så meget.

kan hun ikke blive passet ved nogle veninder eller sådan noget han er da også nød til at sige, jeg tager hende lige i dag, så smut du ud og more dig

Han kan da ikke forvente at du skal tage hele slæbet

Nattøs skriver:

kan hun ikke blive passet ved nogle veninder eller sådan noget han er da også nød til at sige, jeg tager hende lige i dag, så smut du ud og more dig

Han kan da ikke forvente at du skal tage hele slæbet

Anonym skriver:

Problemet er, at det siger han ikke. Han forventer tydeligvis at jeg gør det hele..
Får hende som regel passet hos min mor, men hun undrer sig jo også over, hvorfor hendes far ikke passer hende, og jeg er flov over at sige, at han ikke vil .

jeg synes du skal fortælle ham, at i er altså to til dette job. for ellers kunne du da lige så godt være alene mor og fortæl du bare din mor sandheden.

Nattøs skriver:

jeg synes du skal fortælle ham, at i er altså to til dette job. for ellers kunne du da lige så godt være alene mor og fortæl du bare din mor sandheden.

Anonym skriver:

Jeg har fortalt ham det SÅ mange gange, og når jeg så endelig får overtalt ham, så ruller han med øjnene, han gider virkelig ikke virker det som om.

Men ja, det ville nok lette mit hjerte, bare at sige sandheden.

ej undskyld mig.. men gider han overhovedet være far??? laver han overhovedet noget med barnet=

og ja fortæl da sandheden, det kan ikke skade noget.

Nattøs skriver:

ej undskyld mig.. men gider han overhovedet være far??? laver han overhovedet noget med barnet=

og ja fortæl da sandheden, det kan ikke skade noget.

Anonym skriver:

Han vil rigtig gerne være far - udadtil! Og når andre er i nærheden. Men når det kommer til at skifte bleer, give flaske osv, så gider han ikke..

jamen hvad kan du bruge til, at han vil udadtil være far? men der hjemme er han bedøvende ligeglad? ej undskyld mig. men har du overvejet at sætte ham stolen for døren? sig at hvis han ikke gider farrollen, så er det nok ikke dig, at han skal være sammen med.

Jeg kender følelsen SÅ godt. 
Jeg gider heller ikke at gå hjemme mere. Har gået hjemme siden 4. december 2010 (fødte vores søn i januar 2011 og blev gravid igen i april, så der var kun 6 uger fra barslen med vores søn sluttede til jeg kunne gå på barsel med vores datter).

Jeg GLÆDER mig til at komme i arbejde igen.
Dog har jeg af egen fri vilje valgt at blive hjemme indtil 1. oktober, da jeg ikke vil have vores datter ud i pasning før hun er 8 måneder.

Angående din kæreste så ud til højre med ham, hvis ikke tager del i det at være forældre. Du må stille ham et ultimatum: enten tager han sig sammen og er far hele tiden, ellers er det ud af døren.

Du kan jo lige så godt være alene mor som tingene ser ud nu.

til dig 

Jeg har gået hjemme siden 1. sep. og jeg synes godt nok også at der kommer et tidspunkt hvor man bare har brug for at komme ud i den "virkelige verden" igen. Jeg kan virkelig godt forstå dig.

Jeg går hjemme til august, hvilket er fint, nu hvor farmand også går hjemme

Mht. din kæreste. Han vidste vel også hvad han gik ind til, da han valgte at bive far. Han kan da ikke kalde sig selv for far, hvis han stort set ikke er sammen med barnet (kommer hjem efter aftensmad).Synes han selv at han kender jeres barn?

Har du evt. prøvet at tale med din SP om det? Jeg syntes jeg har læst et sted at hun måske kan skubbe til ventelisterne 

Jeg kom tilbage på arbejdet igen i september, og hold op, det var det rigtige tidspunkt for mig - der havde jeg nået det punkt. Isabella var 10 mrd