Vil ikke være på barsel mere - er grædefærdig og ensom :'(

Hej tøser

Har lige brug for at komme ud med mine følelser. Jeg er på barsel lige i øjeblikket, har været det i godt 10 måneder efterhånden, og skal først tilbage på arbejde om 3½ måned. Misforstå mig ikke, jeg elsker min datter og jeg elsker at være så meget sammen med hende. Men NEJ hvor er jeg ensom! Og hvor er dagene lange efterhånden.. Synes overhoved ikke det er sjovt mere Savner at være en del af et fællesskab, savner noget socialt.
Jeg har selvfølgelig veninder og sådan, men når jeg er sammen med dem, så har jeg jo min datter med. Jeg trænger bare til at have et liv VED SIDEN af det at være mor.

Jeg vil ikke dømmes for det her og få at vide at jeg skal nyde tiden med mit barn, for det ved jeg godt og det gør jeg også. Men jeg er sgu også andet end mor. Jeg er ikke særlig gammel og jeg plejede at være meget social på mit arbejde. Og jeg savner det SÅ meget!

Det der gør det hele ekstra svært er, at min kæreste også arbejder rigtig meget. Han har fået en lederstilling og jeg er rigtig stolt af ham. Men jeg har bare så svært ved at være glad på hans vegne, fordi det går ud over vores tid sammen. Det er svært at bakke noget op, som gør mig ked af det. Han kommer altid hjem enten lige til spisetid eller efter spisetid. Selvom han siger at han går tidligt fra arbejde, så sker det ikke. Og hver gang tror jeg på ham og hver gang bliver jeg skuffet. Vi skændes så tit over det, og det er jeg også træt af.

Undskyld, men det er FANDME hårdt at gå hjemme med sit barn, alene, fra tidlig morgen og indtil ungen er puttet om aftenen. Og jeg har et barn der først sover for natten kl. 21.

Puha, det blev en lidt længere smøre. Men jeg er bare så ked af det hele tiden, jeg duer ikke til at gå hjemme, og det har jeg aldrig gjort.

Tak fordi du læste med

Når jeg snakker med min kæreste om dette, så siger han bare, at jeg jo vidste hvad jeg gik ind til da jeg valgte at få et barn. Det er ikke ligefrem særlig trøstende!

Kan følge dig 100 %

Jeg gik kun hjemme til vores datter var 5,5 mdr. men jeg "hadede" hver eneste dag... Det er bare sådan et kæmpe tabu at det ikke er alle kvinder der har lyst til at gå og pusle om sine unger derhjemme så lang tid som muligt.

Jeg elsker mit arbejde og jeg er på ingen måde i tvivl om at min datter har bedre af at være i en super dagpleje og så komme hjem sammen med en glad mor i stedet for at være hjemme hele dagen med en mor der i princippet hellere ville være et andet sted!

Har du ikke mulighed for evt. at starte før på arbejde? Det kunne måske være en løsning...

Det må være hårdt At have det sådan! Jeg gik hjemme med begge minei 12mdr og elskede det!
Har du måske mulighed for at få plads til dit barn noget før?

Tanja1234 skriver:

Kan følge dig 100 %

Jeg gik kun hjemme til vores datter var 5,5 mdr. men jeg "hadede" hver eneste dag... Det er bare sådan et kæmpe tabu at det ikke er alle kvinder der har lyst til at gå og pusle om sine unger derhjemme så lang tid som muligt.

Jeg elsker mit arbejde og jeg er på ingen måde i tvivl om at min datter har bedre af at være i en super dagpleje og så komme hjem sammen med en glad mor i stedet for at være hjemme hele dagen med en mor der i princippet hellere ville være et andet sted!

Har du ikke mulighed for evt. at starte før på arbejde? Det kunne måske være en løsning...

Lige præcis, det er nemlig et tabu. Man bliver bare stemplet hvis man siger det højt.
Men jeg har virkelig overvejet at undersøge om jeg kan starte før, men det kræver bare at jeg også får en dagplejeplads før, og det er jo ikke altid lige til

DAs mor skriver:

Det må være hårdt At have det sådan! Jeg gik hjemme med begge minei 12mdr og elskede det!
Har du måske mulighed for at få plads til dit barn noget før?

Jeg nød det også rigtig meget i starten, nu er jeg bare ved at køre sur i det..

Jeg ved ikke om det er muligt, har først søgt om plads 1. juni og i januar stod vi ret langt nede på ventelisten

Anonym skriver:

Hej tøser

Har lige brug for at komme ud med mine følelser. Jeg er på barsel lige i øjeblikket, har været det i godt 10 måneder efterhånden, og skal først tilbage på arbejde om 3½ måned. Misforstå mig ikke, jeg elsker min datter og jeg elsker at være så meget sammen med hende. Men NEJ hvor er jeg ensom! Og hvor er dagene lange efterhånden.. Synes overhoved ikke det er sjovt mere Savner at være en del af et fællesskab, savner noget socialt.
Jeg har selvfølgelig veninder og sådan, men når jeg er sammen med dem, så har jeg jo min datter med. Jeg trænger bare til at have et liv VED SIDEN af det at være mor.

Jeg vil ikke dømmes for det her og få at vide at jeg skal nyde tiden med mit barn, for det ved jeg godt og det gør jeg også. Men jeg er sgu også andet end mor. Jeg er ikke særlig gammel og jeg plejede at være meget social på mit arbejde. Og jeg savner det SÅ meget!

Det der gør det hele ekstra svært er, at min kæreste også arbejder rigtig meget. Han har fået en lederstilling og jeg er rigtig stolt af ham. Men jeg har bare så svært ved at være glad på hans vegne, fordi det går ud over vores tid sammen. Det er svært at bakke noget op, som gør mig ked af det. Han kommer altid hjem enten lige til spisetid eller efter spisetid. Selvom han siger at han går tidligt fra arbejde, så sker det ikke. Og hver gang tror jeg på ham og hver gang bliver jeg skuffet. Vi skændes så tit over det, og det er jeg også træt af.

Undskyld, men det er FANDME hårdt at gå hjemme med sit barn, alene, fra tidlig morgen og indtil ungen er puttet om aftenen. Og jeg har et barn der først sover for natten kl. 21.

Puha, det blev en lidt længere smøre. Men jeg er bare så ked af det hele tiden, jeg duer ikke til at gå hjemme, og det har jeg aldrig gjort.

Tak fordi du læste med

Jeg ville nok undersøge, om jeg ikke kunne komme tilbage noget før på arbejde og gøre mit for at komme mere ud. 

Og jeg ville altså også blive ked af det, hvis min skat først kom så sent hjem, når han siger, at han ville komme tidligt hjem. Og ville da blive sur, hvis jeg havde fået sådan en udtagelse, så kunne du spørger ham, om han ville skifte for en uge

Anonym skriver:

Jeg nød det også rigtig meget i starten, nu er jeg bare ved at køre sur i det..

Jeg ved ikke om det er muligt, har først søgt om plads 1. juni og i januar stod vi ret langt nede på ventelisten

Er det ikke bare efter alder? Det er det i min kommune (aarhus)....

Synes daa du skal undersøge det :-)

Nattøs skriver:

Jeg ville nok undersøge, om jeg ikke kunne komme tilbage noget før på arbejde og gøre mit for at komme mere ud. 

Og jeg ville altså også blive ked af det, hvis min skat først kom så sent hjem, når han siger, at han ville komme tidligt hjem. Og ville da blive sur, hvis jeg havde fået sådan en udtagelse, så kunne du spørger ham, om han ville skifte for en uge

Jeg har overvejet at undersøge om jeg kan starte før, er bare ikke sikker på at jeg kan få en institutionsplads til hende tidligere..

Jeg gør også virkelig mit til at komme ud, går også i mødregruppe og i legestue osv. Men igen, der har jeg min datter med. Og jeg har ikke rigtig mulighed for at komme ud uden hende, når min kæreste arbejder så meget.

Anonym skriver:

Hej tøser

Har lige brug for at komme ud med mine følelser. Jeg er på barsel lige i øjeblikket, har været det i godt 10 måneder efterhånden, og skal først tilbage på arbejde om 3½ måned. Misforstå mig ikke, jeg elsker min datter og jeg elsker at være så meget sammen med hende. Men NEJ hvor er jeg ensom! Og hvor er dagene lange efterhånden.. Synes overhoved ikke det er sjovt mere Savner at være en del af et fællesskab, savner noget socialt.
Jeg har selvfølgelig veninder og sådan, men når jeg er sammen med dem, så har jeg jo min datter med. Jeg trænger bare til at have et liv VED SIDEN af det at være mor.

Jeg vil ikke dømmes for det her og få at vide at jeg skal nyde tiden med mit barn, for det ved jeg godt og det gør jeg også. Men jeg er sgu også andet end mor. Jeg er ikke særlig gammel og jeg plejede at være meget social på mit arbejde. Og jeg savner det SÅ meget!

Det der gør det hele ekstra svært er, at min kæreste også arbejder rigtig meget. Han har fået en lederstilling og jeg er rigtig stolt af ham. Men jeg har bare så svært ved at være glad på hans vegne, fordi det går ud over vores tid sammen. Det er svært at bakke noget op, som gør mig ked af det. Han kommer altid hjem enten lige til spisetid eller efter spisetid. Selvom han siger at han går tidligt fra arbejde, så sker det ikke. Og hver gang tror jeg på ham og hver gang bliver jeg skuffet. Vi skændes så tit over det, og det er jeg også træt af.

Undskyld, men det er FANDME hårdt at gå hjemme med sit barn, alene, fra tidlig morgen og indtil ungen er puttet om aftenen. Og jeg har et barn der først sover for natten kl. 21.

Puha, det blev en lidt længere smøre. Men jeg er bare så ked af det hele tiden, jeg duer ikke til at gå hjemme, og det har jeg aldrig gjort.

Tak fordi du læste med

Du skal ikke havde det dårligt, jeg kan godt stå frem jeg HADER BARSEL og SAVNER fællesskabet på arbejdet har været hjemme siden 1 maj og skal HELDIGVIS i Gang her 1 maj og JEG GLÆDER MIG elsker min søn, men savner alt det andet.

Det er lige før jeg ikke vil have en nummer 2 fordi jeg er bange for al den barsel igen, og der har ikke været mulighed for at komme tilbage før.

synes det har hjulpet lidt her i april hvor han er startet dagpleje.

håber du overlever. skrive endelig til mig hvis det er