har brug for gode råd.. :(

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..      selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

mika.F skriver:

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..     selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

For det første vil jeg sende dig et kæmpe kram... Det er meget muligt hans far er ved at dø men han skal stadig ikk opfører sig sådan det jo hverken din eller din søns skyld... Man kan sagtens snakke ordenligt og samtidig sørge...du blir nød til lige meget hvor hårdt det er at fortælle ham hvad d har på hjertet, d skal kræve respekt. Det på ingen på din skyld at d har det som d har det og derfor skal d på ingen måde stå til ansvar overfor ham...kræv hvad der er retmæssigt dit og det er gensidigt respekt. At han taler ordenligt....jeg kan desværre ikk komme med råd om enlig forældre eller lejlighed i Brøndby. Men stol på dit værd og lad ikk ham træde dig eller dit barn i stykker...ingen mand er det værd. ( har selv stået i den situAtion op til flere gange, så kender din følelse)...

mika.F skriver:

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..     selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

Det kan godt være han ik slår og er fysisk på den måde, men psykisk vold er mindst ligeså forkert!

 

Jeg synes du skal tænke på dig selv og din dreng og se at komme ud af det forhold hvor du absolut ik er glad, og hvor der åbenbart heller ik er plads til dig eller dine ting

 

Tror det er nemmest at lave et clean-break og evt. flytte hjem til familie eller venner mens du søger bolig. Ikke den fedeste situation men det kan da kun være bedre end den hverdag du har nu 

Ved du hvad du kender selv dine svar og lige meget om jeg skulle flytte hjem eller på et mor og barn hjem eller sådan noget så var jeg smuttet med det samme

og alle de gode råd om at være alene tror jeg næsten du kan få på kommunen de kan fortælle dig alt det du skal bruge og søge til osv

 

mika.F skriver:

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..     selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

Åh for pokker tøsepige - se at komme væk NU!

Som en anden også skriver, er det nok bedst at flytte fra den ene dag til den anden, hjem til noget familie eller venner. Mener også kommunen er forpligtet til at hjælpe dig med at finde et sted at bo hurtigt når du er enlig mor.

Din kæreste lyder til at have nogle meget usunde tendenser, og det er jo decideret psykisk terror han kører på dig. Det er så én (grim) ting, men at han også råber af jeres barn er komplet uacceptabelt, og kan skade sådan et lille myr for livet.

Du siger at du har rygrad som sommerlun kakaomælk - se på din søn, og find styrke i at han er komplet forsvarsløs og at det er din opgave at passe på jer begge to. Når har har så ustabil en far, har han brug for en stabil mor - og det får han først når i er startet forfra og du kan finde ro og glæde ved at have en base hvor der er plads til dig og ham.

At kærestens far er døende er fuldstændig irrelevant i denne her sammenhæng. Der er ingen normale, raske personer der reagerer som din kæreste, og uanset hvad, er det ikke dit problem. Dit problem er det usunde forhold du og dit barn lever i. 

Kan desværre ikke hjælpe dig mht ny bolig, men kik efter forskellige boligselskaber på nettet, og evt på lejebolig.dk. Og kontakt din sagsbehandler på kommunen. Vedkommende skal du under alle omstændigheder have fat i, så du kan blive vejledt i hvilke ting du skal søge om at få som enlig forsørger, fx boligsikring og forhøjet børnetilskud (mener jeg det hedder?).

Mit råd til dig (og jeg ved godt det lyder nemt, og det er det bare ikke): Find styrke i at vide du gr det bedste for dit barn og dig selv, og se dette her som en opgave der skal løses. Det er surt mens det står på, men når I kommer ud på den anden side har du/i fred og ro til at få hverdagen til at køre så I har det godt og er glade. Starter du nu, vil I højst sandsynligt kunne gå en glad sommer i møde sammen, dig og din søn.

 

Kæmpe  fra mig

mika.F skriver:

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..     selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

Jeg kan ikke hjælpe dig helt derover på djævleøen, men nøøøj hvor er jeg glad for at du smutter 

jeg har desværre ingen gode råd, men

- det er godt du passer på dig selv, og selv ved hvornår din grænse er nået!

Som de andre piger, vil jeg bare fortælle dig, at psykisk vold er mindst lige så skadende som fysisk vold. Psykisk vold er på nogle punkter værre fordi den sætter sig på psyken og nogle gange bliver de væmmelige ting folk siger under sådanne "angreb" til ens sandhed. Derudover er den væmmelig fordi den er nærmest umulig at dokumentere.

Jeg synes bare du må melde ud, at din grænse er nået... Var jeg dig ville jeg nok kontakte Brøndby kommune og høre om de kan være behjælpelige med bolig (hvis du allerede bor i kommunen, er de vist nok pålagt at hjælpe dig, hvis du ikke har andre muligheder). Jeg ville eventuelt også ringe til mødrehjælpen og få råd til hvordan jeg skulle melde det hensigtsmæssigt ud til din (eks)kæreste.

mika.F skriver:

sagen er den at jeg og kæresten virkelig ikk har det godt sammen mere, jeg er overbevist om at det bla. bunder i at vi går op og ned af hinanden konstant og jeg er 100% aghængig af hans hjælp, jeg har meget dårlig ryg og tilbagevent astma der ofte giver åndedrætsbesvær, især når jeg bærer på min søn og det er mig komplet umuligt at komme ud af døren på egen hånd da vi bor på første sal og jeg ikke selv kan bære vores søn ned, hvilket også gør at han styre alt med at handle, vasketøj, lave mad fordi jeg ikk ekan stå op for længe af gangen osv.. :´(

derudover har han meget let ved at blive agressiv(bare rolig, han slår mig ikke, men skræmmer mig tit) han har det med at råbe af mig og nogen gange også af vores søn på 7 måneder (<3) og så kalder han mig ting som kælling, fatsvag, handicap, kælling, idiot osv.  

nu har jeg så fået nok og leder sådan set efter et sted at bo, jeg har sagt til ham at min grænse var nået og jeg ikke vil finde mig i at blive ydmyget på den måde mere..

men selvfølgelig gav jeg ham da en chance til, jeg har rygrad som en sommervarm kakaomælk, problemet er bare at jeg virkelig ikk evil bo her mere, som sagt har vi det ikk especielt godt sammen mere, og så skal jeg altid høre brok over alle mine ting, og bliver tit truet med at hvis jeg ikke selv smider noget ud, så gør han..

 men jeg tegner, syr og maler meget, er generelt meget kreativt og arbejder med de fleste materialer, så ja, selvfølgelig har jeg masser af ting, men det synes han er dumt, de ting jeg laver synes han alligevel er grimme, meningsløse og spild af penge.. der er ikke plads til min personlighed i hans hjem..

nårh, men tilbage til den manglende rygrad, sagen er nemlig den at efter jeg har givet den dumme chance der, så er alt kun blevet værre..     selvfølgelig tager jeg med i mine overvejelser at hans far er døende, men det mener jeg bare ikke giver ham ret til at behandle mig endnu mere som lort end end før har gjort...

nu må jeg så spørge jer:

1. er jeg ond for at flytte fra ham når hans far har det som han har det?

2. hvordan siger jeg til ham at det her det bare ikke går?

3. kender i et sted i brøndby stran/nærområde hvor der er billige boliger i jordplan eller med elevator der ikke har flere års ventetid?

4. nogle gode råd om at være enlig forældre?

 

håber der sidder nogen derude der kan hjælpe mig!

kærlige hilsner,

ullykkelige mika..

jeg har kun et spørgsmål... du siger du dårligt kan bære på den lille grundet din astma osv.. kan du klare så at bo alene med den lille ? ? ?

er det 100% gennemtænkt med den lille..

klart du ikke skal finde dig i det og hans far er ikke en undskyldning!

held og lykke!

Princesspigen skriver:

jeg har kun et spørgsmål... du siger du dårligt kan bære på den lille grundet din astma osv.. kan du klare så at bo alene med den lille ? ? ?

er det 100% gennemtænkt med den lille..

klart du ikke skal finde dig i det og hans far er ikke en undskyldning!

held og lykke!

det er også en ting jeg er bange for at jeg ikke kan... :/ og det er ufatteligt frustrerende, for min eneste anden mulighed er at blive hos min kæreste..