At vælge mellem venner!

Carl-Emil's mor skriver:

Ej undskyld men man er ikke en særlig god Bedsteveninde hvis man skal bestemme over den anden...:/

I know, men kan samtidig godt følge hende! Hun vil selvfølgelig gerne have ham HELT ud af sit liv og det får hun jo ikke hvid han bliver ved med at være der hvor hun er!

Alligevel tænker jeg at det er livets gang og at hun nok skal komme over det på et tidspunkt!

Anonym skriver:

Puha jeg har brug for lidt andre øjne på sagen!

Min veninde og hendes kæreste har været sammen i 5 år. Under hele forholdet har kæresten haft et på hændelser med utroskab og skriverier med andre piger! Hver gang sagerne er kommet frem i lyset, har min veninde krævet at vi accepterede tingene, når hun kunne! Det resulterede i at hun mistede en god veninde for et års tid siden!

Nu er de så gået fra hinanden. Han valgte at gå og har nu gang i en ny pige! Min veninde har selvfølgelig opdaget at han yderligere har løjet et par gange, så det er IKKE gået fra hinanden som venner!

Vi havde rigtig meget at gøre med dem begge to, og vi så dem meget ofte som par! Nu sker det så, at min veninde vil have at jeg ikke taler med ham mere! På en måde har jeg accepteret det, fordi du virker rimelig naturligt! Altså jeg ville selvfølgelig hilse hvis jeg mødte ham, men vi ville jo ikke komme til at ses som før!

I nat havde de åbenbart mødt hinanden i byen og da jeg vågner i morges, er der en besked fra ham! Han skriver at han har hørt at vi ikke skal snakke sammen mere og at jeg bare skal sige det til ham, for så sletter han mit nr!

Hvad gør jeg? Jeg ved jo at det var en naturlig udfasning, men pludselig skal jeg forholde mig til det nu og her!

Hvad ville i gøre? Er det rimeligt at man skal vælge?

Jeg havde skrevet tilbage til ham, at din veninde ikke skal bestemme hvem jeg ser og snakker med 

Hvorfor er kvinder bare så f*cking finkede og intrigante nogle gange?! Hun skal da overhovedet ikke bestemme hvem du vil være venner med. Jo okay, hvis nu han havde tævet hende eller noget i den stil, men det har han jo ikke.

jeg må sige jeg på et eller andet punkt godt forstår hende, nej hun skal selvfølgelig ikke bestemme hvem du snakker med, men hun er jo dybt såret lige pt. og ville føle sig forrådt af dig hvis du sås med ham osv. jeg tror jeg havde valgt at lade ham ligge lidt og så evt snakke med ham om et par måneder hvis du havde lyst, så er din veninde også kommet sig over det væreste ved bruddet og ser nok lidt anderledes på det

Anonym skriver:

Puha jeg har brug for lidt andre øjne på sagen!

Min veninde og hendes kæreste har været sammen i 5 år. Under hele forholdet har kæresten haft et på hændelser med utroskab og skriverier med andre piger! Hver gang sagerne er kommet frem i lyset, har min veninde krævet at vi accepterede tingene, når hun kunne! Det resulterede i at hun mistede en god veninde for et års tid siden!

Nu er de så gået fra hinanden. Han valgte at gå og har nu gang i en ny pige! Min veninde har selvfølgelig opdaget at han yderligere har løjet et par gange, så det er IKKE gået fra hinanden som venner!

Vi havde rigtig meget at gøre med dem begge to, og vi så dem meget ofte som par! Nu sker det så, at min veninde vil have at jeg ikke taler med ham mere! På en måde har jeg accepteret det, fordi du virker rimelig naturligt! Altså jeg ville selvfølgelig hilse hvis jeg mødte ham, men vi ville jo ikke komme til at ses som før!

I nat havde de åbenbart mødt hinanden i byen og da jeg vågner i morges, er der en besked fra ham! Han skriver at han har hørt at vi ikke skal snakke sammen mere og at jeg bare skal sige det til ham, for så sletter han mit nr!

Hvad gør jeg? Jeg ved jo at det var en naturlig udfasning, men pludselig skal jeg forholde mig til det nu og her!

Hvad ville i gøre? Er det rimeligt at man skal vælge?

Hvis du vil snakke med dem begge, så er det det du gør.

Mens de var sammen og der havde været de perioder, sagde hun også at du/I skulle acceptere, at hun blev ved ham, så nu må hun acceptere dit valg, og hvis hun ikke kan det, må hun lige tænke over hvad hun selv gør til en anden gang

Anonym skriver:

Puha jeg har brug for lidt andre øjne på sagen!

Min veninde og hendes kæreste har været sammen i 5 år. Under hele forholdet har kæresten haft et på hændelser med utroskab og skriverier med andre piger! Hver gang sagerne er kommet frem i lyset, har min veninde krævet at vi accepterede tingene, når hun kunne! Det resulterede i at hun mistede en god veninde for et års tid siden!

Nu er de så gået fra hinanden. Han valgte at gå og har nu gang i en ny pige! Min veninde har selvfølgelig opdaget at han yderligere har løjet et par gange, så det er IKKE gået fra hinanden som venner!

Vi havde rigtig meget at gøre med dem begge to, og vi så dem meget ofte som par! Nu sker det så, at min veninde vil have at jeg ikke taler med ham mere! På en måde har jeg accepteret det, fordi du virker rimelig naturligt! Altså jeg ville selvfølgelig hilse hvis jeg mødte ham, men vi ville jo ikke komme til at ses som før!

I nat havde de åbenbart mødt hinanden i byen og da jeg vågner i morges, er der en besked fra ham! Han skriver at han har hørt at vi ikke skal snakke sammen mere og at jeg bare skal sige det til ham, for så sletter han mit nr!

Hvad gør jeg? Jeg ved jo at det var en naturlig udfasning, men pludselig skal jeg forholde mig til det nu og her!

Hvad ville i gøre? Er det rimeligt at man skal vælge?

Altså, personligt havde jeg nok skrevet tilbage at han gerne måtte slette mit nummer.

I min verden kommer veninderne først, og deres (x) kærester sidst. Jeg kan sagtens forstå din veninde - og hvis nu du prøver at sætte dig i hendes sted, mon ikke du kan også? 

Hun er såret og ked af det, og prøver sikkert at finde noget tryghed og stabiliet - hos dig bla. Det betyder så for hende (og ville også have gjort det for mig i den givne situation), at hun ikke har behov for at spekulere på hvad han bilder dig ind når/hvis i taler sammen. Hun ønsker ikke at være bange for at miste dig til ham, og måske heller ikke at blive remindet om hans eksisens.

Så kan man hidse sig nok så meget op over at hun ikke skal "bestemme" hvem du skal snakke med og ikke snakke med - men prøv nu liiiige at få lidt perspektiv på det.... Det er jo ikke din egen mor hun "forbyder" dig at tale med, men HENDES Xkæreste... 

Anyway, gør op med dig selv hvor vigtig hun er i dit liv - hvis hun er vigtig nok gør du som hun ønsker og støtter hende i denne svære tid. Og er hun ikke vigtig nok, jahmen så se da hendes X kæreste

Nu har jeg ikke læst de andre svar så kan være jeg gentager noget..

For nogle år siden gik en af mine veninder fra sin kæreste. De havde været kærester ca 1.5 år. Vi snakkede rigtig godt med hendes kæreste og var rigtig glade for ham. Hun kom hjem til os en aften efter de var gået fra hinanden. Hun havde meget travlt med at vi skulle vælge hendes side og hun ville ikke miste os som venner. Vi gjorde det klart for hende fra starten af at vi ikke vil blandes ind i deres problemer! Og ingen af dem skulle bestemme om vi snakkede med den anden. Begyndte de på det så var det dem der valgte os fra. Og ikke omvendt. Det accepterede de.

Hendes ekskæreste bor så langt væk fra os så vi ser ham ikke så ofte. Men han er en af vores venner. Og vi ses når det kan lade sig gøre. Skriver tit sammen og er venner på facebook. Men meget naturligt er det jo hende vi ser mest for hun bor tættere på. Men ikke fordi vi har valgt en fra eller til..

Jeg syns ikke hun kan kræve at I vælge. I kan fortælle hende at I ikke har noget i klemme med ham. Og derfor ikke vil vælge ham fra. Men at det ikke betyder I er mindre glade for hende.
Kan hun så ikke acceptere det så er det jo hende der vælger jer fra..

Det er en svær situation at stå i.

Holbæktrunten skriver:

Altså, personligt havde jeg nok skrevet tilbage at han gerne måtte slette mit nummer.

I min verden kommer veninderne først, og deres (x) kærester sidst. Jeg kan sagtens forstå din veninde - og hvis nu du prøver at sætte dig i hendes sted, mon ikke du kan også? 

Hun er såret og ked af det, og prøver sikkert at finde noget tryghed og stabiliet - hos dig bla. Det betyder så for hende (og ville også have gjort det for mig i den givne situation), at hun ikke har behov for at spekulere på hvad han bilder dig ind når/hvis i taler sammen. Hun ønsker ikke at være bange for at miste dig til ham, og måske heller ikke at blive remindet om hans eksisens.

Så kan man hidse sig nok så meget op over at hun ikke skal "bestemme" hvem du skal snakke med og ikke snakke med - men prøv nu liiiige at få lidt perspektiv på det.... Det er jo ikke din egen mor hun "forbyder" dig at tale med, men HENDES Xkæreste... 

Anyway, gør op med dig selv hvor vigtig hun er i dit liv - hvis hun er vigtig nok gør du som hun ønsker og støtter hende i denne svære tid. Og er hun ikke vigtig nok, jahmen så se da hendes X kæreste

Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad du mener og det skal da også pointeres at jeg er der 100 procent for hende - hun bor nærmest ved os for tiden (indtil hun flytter 15 maj)

Det her handler heller ikke om om jeg skal være venner med ekskæresten eller ej. Snarere at jeg ikke ønsker at være en del af deres konflikt! Jeg er helt sikkert på min venindes side, men hvisket mødte xen i byen, så ville jeg da stadig hilse! Han har været en del af vores liv i 5 år, på ugentlig basis!

Anonym skriver:

I know, men kan samtidig godt følge hende! Hun vil selvfølgelig gerne have ham HELT ud af sit liv og det får hun jo ikke hvid han bliver ved med at være der hvor hun er!

Alligevel tænker jeg at det er livets gang og at hun nok skal komme over det på et tidspunkt!

jeg havde ringet til hende og sagt at hvis du skal vælge side så skal hun aldrig nogensinde sætte dig i et dilemma hvor han skriver sådan til dig!!! hvad bilder hun sig ind.

jeg har selv været i en situation hvor jeg slettede min venindes ex på facebook for jeg vidste at det betød meget for hende og hun har gjort det samme for mig. men der er forskel når hun går ind og skråler det i ansigtet på ham så han ikke kan gøre andet end at kontakte dig med et spørgsmålstegn. jeg var blevet stiktosset

Anonym skriver:

Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad du mener og det skal da også pointeres at jeg er der 100 procent for hende - hun bor nærmest ved os for tiden (indtil hun flytter 15 maj)

Det her handler heller ikke om om jeg skal være venner med ekskæresten eller ej. Snarere at jeg ikke ønsker at være en del af deres konflikt! Jeg er helt sikkert på min venindes side, men hvisket mødte xen i byen, så ville jeg da stadig hilse! Han har været en del af vores liv i 5 år, på ugentlig basis!

Selvfølgelig vil man hilse på gubsakken hvis man stødte på ham i Netto - tror heller ikke at din veninde ville have noget imod det - for hvad er alternativet? At man render rundt og gemmer sig bag krydderihylden? 

Dét kan jeg sagtens forstå at du ikke gad - mon ikke hun kan også?

Men kan så ikke lige se det store problem, hvis du har valgt hende, så lad ham dog slette dit nr og gør det samme med hans. Skriv evt til ham at din veninde ikke magter at du har kontakt til ham pt, men at det på ingen måde er personligt ment.