Hvorfor døber I jeres børn??

Carl-Emil's mor skriver:

Ja nu ligger jeg mærke til en stor del af de søde kvinder herinde skriver at de lader invitationerne gå ud til gæsterne med tekster som dette " min mor og far mener jeg skal have vandet i håret derfor vil jeg gerne se dig..." hvorfor skriver I sådan noget?:/ er det fordi I " bare " døber jeres børn fordi det gør man i jeres familier eller hvordan?? Det er jo os som forældre der står for dåben fordi vi bringer barnet til Guds hus igennem dåben og det er barnet selv der bekræfter dette til sin konfirmation hvor det netop er barnet der invitere??:/ jeg undres lidt over denne trend så kommenter gerne så der kan komme en debat op

Altså for os har vi valgt dåb, både af tradition, men også fordi kirken betyder noget for os (nok mest mig) er ikke super troende og går ikke kirke hver søndag eller noget, men vil rigtig gerne i kirke til jul, og betyder noget her at børnene får noget fra kristendommen, bla børnehistorier fra biblen (når de bliver gamle nok)
Vi havde også en lidt sjov og anderledes dåbsinvitation, ala den du har givet indledning på. og det var nu mest fordi vi netop ville holde fast i tradion, uden det blev super formelt, da dåbsfesten, var meget tradionel. Næste gang, ved jeg ikke om dåbsinvitationen bliver alm og traditionel eller vi laver noget i stil som med vores søn, men kunne godt forestille mig, vi vil prøve at gå væk fra at det bliver helt tradionelt, og alt for tørt og kedeligt

Fest uanset om det er dåb eller navngivning er jo altid for vores skyld, for barnet er jo ligeglad. Dåben fejres, og nu er der jo så kommet navngivningsfester til også, hvor man jo et sted bare fejrer barnet har fået et navn, som det jo skal uanset hvad, så er jo 100% for vores skyld, uanset hvordan man vender og drejer det

Vores børn bliver døbt fordi det er tradition i begge familier.

men nok også lidt fordi vi synes det ville være synd når/hvis de skal konfirmeres at de så lige skal døbes først.

Her er det, det pågældende barns fest, men os som forældre der sørger for festen. Derfor skriver vi indbydelsen som om den er fra barnet.

Ja synes det er en interessant debat for tror mange gør det pga fx tradition og måske ikke tænker nærmere over det. Selv gør jeg det fordi det har betydning for mig og gerne vil give mine børn de kristne værdier. Hvad de så vælger som voksne er helt op til dem. Min kæreste tror ikke på Gud og ville nok bare navngive dem, men han synes jo samtidigt at de kristne bud er ganske basale og sunde vætdier for et menneske at vokse op med, så derfor har vi været enige om det. Jeg har så holdt børnene i kirken, da det mig der sir ja til det på børnenes vegne.

Første barnedåb foregik med meget af min familie, anden gang var det blot bedsteforældrene der var med. Selv blev jeg navngivet som barn, da min mors liv var vanskeligt, men valgte så at blive døbt som voksen da jeg var 22 år.

Men er da begyndt at møde flere der fravælger dåben, fordi de ikke tror og det er jo fint for festen kan man jo stadig holde og det er vel skørt at gå i kirken og døbe sit barn. hvis man ikke tror det mindste på det som kirken står for. Men man behøver jo heller ikke at være overdreven religiøs for at døbe sit barn. Det handler vel bare om at man tror på noget mere og større, end det som vi lige kan se med det blotte øje.

Carl-Emil's mor skriver:

Ja nu ligger jeg mærke til en stor del af de søde kvinder herinde skriver at de lader invitationerne gå ud til gæsterne med tekster som dette " min mor og far mener jeg skal have vandet i håret derfor vil jeg gerne se dig..." hvorfor skriver I sådan noget?:/ er det fordi I " bare " døber jeres børn fordi det gør man i jeres familier eller hvordan?? Det er jo os som forældre der står for dåben fordi vi bringer barnet til Guds hus igennem dåben og det er barnet selv der bekræfter dette til sin konfirmation hvor det netop er barnet der invitere??:/ jeg undres lidt over denne trend så kommenter gerne så der kan komme en debat op

Jeg kan godt forstå din undren.

For mig er dåben en højtidelig handling, som ikke ligger op til sjov - selvom jeg faktisk ikke tror på Gud har jeg aldrig været i tvivl om hvorvidt mine børn skulle døbes,

... jeg er tilhænger af mange af de kristne værdier som vores samfund bygger på og dem vil jeg gerne give videre til mine børn. Det er en del af vores kultur og vores historie og selvom jeg ikke tror på Gud bliver jeg altid megt rørt og højtidelig ved kirkelige handlinger.

Trine89 skriver:

Vi brugte selv samme tekst, den brugte vi fordi vi syntes den var lidt sjov.. og så er det jo også mini datters fest så derfor er den skrevet som om det var hende der skrev

Men jeg har primær 3 grunde til hvorfor jeg syntes vores datter skulle døbes

1. Hvis hun vil konfirmere når hun kommer dertil syntes jeg det er synd hvis hun ikke var døbt og derfor først skulle døbe i en alder 13-14 år.

2. det er en tradition, og fordi jeg gerne vil have hende i den samme dåbskjole som jeg havde på (og som er syet af min mors konfirmationskjole)

3. Selvom jeg ikke tror på Gud som han beskrives i biblen, tror jeg på der er noget som er større end hva vi tror. Jeg tror på at man kan finde mange gode ting som kan hjælpe en gennem livet i kristendommen. 

Derfor syntes jeg også vores datter skulle døbes og hvis hun ikke deler den samme holdning som jeg kan hun jo heldigvis selv sige fra til konfirmationen det er jo hendes HELT eget valg. 

Hvorfor synes du det er synd for en teenager at blive døbt? :-) Hvis de tror på gud og vil døbes på den kristne tro, så er det vel ikke mere pinligt at blive døbt end at blive konfirmeret? :-)
Jeg blev selv døbt som teenager fordi jeg ville bekræfte min kristne tro og syntes bestemt ikke det var pinligt.
Derefter kom jeg i gymnasiet og lærte en masse om religion og kunne godt se, at det kunne jeg da slet ikke stå inde for. Derfor er jeg i dag udmeldt af folkekirken og har heller ikke valgt at døbe min søn.

Kellie skriver:

Ja synes det er en interessant debat for tror mange gør det pga fx tradition og måske ikke tænker nærmere over det. Selv gør jeg det fordi det har betydning for mig og gerne vil give mine børn de kristne værdier. Hvad de så vælger som voksne er helt op til dem. Min kæreste tror ikke på Gud og ville nok bare navngive dem, men han synes jo samtidigt at de kristne bud er ganske basale og sunde vætdier for et menneske at vokse op med, så derfor har vi været enige om det. Jeg har så holdt børnene i kirken, da det mig der sir ja til det på børnenes vegne.

Første barnedåb foregik med meget af min familie, anden gang var det blot bedsteforældrene der var med. Selv blev jeg navngivet som barn, da min mors liv var vanskeligt, men valgte så at blive døbt som voksen da jeg var 22 år.

Men er da begyndt at møde flere der fravælger dåben, fordi de ikke tror og det er jo fint for festen kan man jo stadig holde og det er vel skørt at gå i kirken og døbe sit barn. hvis man ikke tror det mindste på det som kirken står for. Men man behøver jo heller ikke at være overdreven religiøs for at døbe sit barn. Det handler vel bare om at man tror på noget mere og større, end det som vi lige kan se med det blotte øje.

Lige præcis! :-) hvor er det rart at høre, at det ikke blot er "fordi det er tradition". Hvorfor så ikke en moské eller en synagoge? ;-)
Jeg selv ønsker ikke at sige ja på min søns vejne. Hvis han vil være kristen skal han nok selv tage valget :-)

Min datter er navngivet, og det er nok mest mig som ikke ville have hende døbt. Hendes far ville egentlig gerne, men kunne ikke forklare hvorfor. Så fortalte jeg ham at man godt kunne få et navn og en "dåbsattest" (navne/fødselsattest).

Men hun skal have en børnebibel - og også en børne Koran og ... hvad nu hinduerne har ... Så skal hun også lære forskellen på jødedom, katolismen og at være protestantisk  

Det skal hun for at hun kan tage et velovervejet valg om nogle år, så det ikke er et valg mellem at være protestantisk eller ateist, men mellem alle de religioner jeg kender til

Og i vores indbydelse står der "Vi er en lille familie med meget at fejre, så derfor vil gerne se jer til fest i Esbjerg." Og så adresse, tidspunkt, farvel og S.U - ikke noget med at det er Agnethe som indbyder, det gør vi alle sammen. Det gør vi fordi det er vores bryllup, en velkommen-til-verdenen-Agnethe, min 18-års og Peders studentereksamen's fest slået sammen 

Katte87 skriver:

Hvorfor synes du det er synd for en teenager at blive døbt? :-) Hvis de tror på gud og vil døbes på den kristne tro, så er det vel ikke mere pinligt at blive døbt end at blive konfirmeret? :-)
Jeg blev selv døbt som teenager fordi jeg ville bekræfte min kristne tro og syntes bestemt ikke det var pinligt.
Derefter kom jeg i gymnasiet og lærte en masse om religion og kunne godt se, at det kunne jeg da slet ikke stå inde for. Derfor er jeg i dag udmeldt af folkekirken og har heller ikke valgt at døbe min søn.

Jeg ville bare ikke bryde mig at skulle stå der som teenager og skulle have vand i håret.. 

Så vil jeg heller døbe dem som små og så må de selv bestemme når de skal konfirmeres om de vil det eller ej. 

jeg vil også døbe den næste (til den tid.)  

Fordi det er stort. Derfor blev vores børn døbt. Om det lige præcis er den kristne gud eller hvad det end er, så viser man at barnet er en del af noget større end dette liv. Det er svært at forklare.

Selve højtideligheden er også en del af det. Ceremonien i kirken, dåbstøjet, gæster, festen. Altsammen for det lille nye barns skyld. Det er smukt.