Jeg tror, det var rigtig af dig, at trække dig tilbage.
For mig lyder det, somom der er et eller andet han slider med, men som han ikke klarer at snakke om/sætte ord på/vil have frem i lyset. Det lyder som en masse indebrændt frustration. (men jeg er slet ikke ekspert!)
Det betyder slet ikke, at hans opførsel er ok, og jeg tror, at det bedste du kan gøre, er at lade ham opleve konsekvensen af hans opførsel - at du så ikke klarer at være sammen med ham - for ellers vil det bare fortsætte, og han vil fortsat ikke respektere dig eller være villig til at tage hensyn til dig og jeres børn.
Jeg forstår, at du har det helt forfærdeligt, for i tillæg til at køre dig ned, tvinger han dig til at være den slemme, fordi du går. Han overlader beslutningen til dig. Mit råd vil være - hvis det er muligt - at blive nogen dage hos din far. Få fat i lidt tøj, få i dig noget mad, og tillad dig selv at få det hele lidt på afstand. Hvis det er muligt, så gå en lang tur helt alene, så du kan få lidt orden i tankerne i fred. Det vil også give manden tid til at tænke lidt nærmere over jeres forhold mm. En lille tænkepause kan være virkelig sundt, så begge parter får anledning til at finde ud af, hvad der egentlig er vigtigst i forholdet og i livet, og hvad man egentlig ønsker både af hinanden og for sig selv. En tænkepause betyder jo ikke, at man er gået fra hinanden, men det kan jo være, at det er det, som bliver resultatet.
Hvis du/I finder ud af, at I gerne vil arbejde for at få det godt sammen igen, ville jeg anbefale at få en eller anden slags hjælp udefra - parterapi eller andet. For det er virkelig ikke altid nemt selv at finde ud af, hvad der er galt, og hvad man skal gøre for at få det godt sammen igen.
- med de varmeste tanker og håb om, at du har gode støttespillere omkring dig, og at du finder den rigtige løsning for dig og børnene!
