Jeg taber mig for Johannes skyld

Den her tråd er lidt svær for mig at skrive men nu gør jeg det, jeg kan ikke være anonym så nu udstiller jeg mig selv

Jeg er ved at tabe mig og det går fint, jeg har bare i et stykke tid nu gået og tænkt på for hvem jeg egentlig taber mig for

sandheder er, det er ikke for min egen skyld, det er heller ikke for min mands skyld, jeg taber mig fordi jeg syntes vores datter har fortjent at have en normalvægtig mor, om allerede et par år vil hun lægge mærke til at hendes mor pt er større end det "normale" og det vil jeg ikke have hun skal opleve.

Jeg vil være en mor det kan løbe rundt og lege med hende, hun skal opleve en mor der er glad og tilfreds med sig selv og sin krop, en mor der er aktiv.

lige nu vejer jeg alt for meget, jeg vil gerne tabe tæt på 30 kilo, vejen bliver nok lang og bumpet og fuld af udfordringer, men det tager jeg med, for jeg skal også tænke på hvad jeg lærer vores datter omkring mad, hun skal have et godt forhold til mad, hverken sult eller frås, det skal jeg bare lige selv have lært først.

puhhaaa

Venlig hilsen Monica- som føler sig en anelse udstillet ;-)

 held og lykke, Du skal nok klare det!

Det synes jeg er en rigtig fin ting at gøre for din datter. Overvægt er jo nemlig typisk noget der går i "arv" fra generation til generation, netop fordi børn vokser op med dårlige spisevaner. 

Pøj pøj med projektet - det skal nok lykkes! 

Det er bare så vigtigt at finde ud af hvorfor man vl tabe sig, ellers er det sjældent at det virker.

Hvor er det dejligt at du er kommet godt igang. Ville ønske jeg selv kunne tage mig sammen, men motivationen er der ikke lige nu og så skal jeg slet ikke starte, det bliver bare til nederlag.

Stort held og lykke med dit projekt, når du har sådan en dejlig motivation skal det nok gå godt!

Monica P skriver:

Den her tråd er lidt svær for mig at skrive men nu gør jeg det, jeg kan ikke være anonym så nu udstiller jeg mig selv

Jeg er ved at tabe mig og det går fint, jeg har bare i et stykke tid nu gået og tænkt på for hvem jeg egentlig taber mig for

sandheder er, det er ikke for min egen skyld, det er heller ikke for min mands skyld, jeg taber mig fordi jeg syntes vores datter har fortjent at have en normalvægtig mor, om allerede et par år vil hun lægge mærke til at hendes mor pt er større end det "normale" og det vil jeg ikke have hun skal opleve.

Jeg vil være en mor det kan løbe rundt og lege med hende, hun skal opleve en mor der er glad og tilfreds med sig selv og sin krop, en mor der er aktiv.

lige nu vejer jeg alt for meget, jeg vil gerne tabe tæt på 30 kilo, vejen bliver nok lang og bumpet og fuld af udfordringer, men det tager jeg med, for jeg skal også tænke på hvad jeg lærer vores datter omkring mad, hun skal have et godt forhold til mad, hverken sult eller frås, det skal jeg bare lige selv have lært først.

puhhaaa

Venlig hilsen Monica- som føler sig en anelse udstillet ;-)

Monica P skriver:

Den her tråd er lidt svær for mig at skrive men nu gør jeg det, jeg kan ikke være anonym så nu udstiller jeg mig selv

Jeg er ved at tabe mig og det går fint, jeg har bare i et stykke tid nu gået og tænkt på for hvem jeg egentlig taber mig for

sandheder er, det er ikke for min egen skyld, det er heller ikke for min mands skyld, jeg taber mig fordi jeg syntes vores datter har fortjent at have en normalvægtig mor, om allerede et par år vil hun lægge mærke til at hendes mor pt er større end det "normale" og det vil jeg ikke have hun skal opleve.

Jeg vil være en mor det kan løbe rundt og lege med hende, hun skal opleve en mor der er glad og tilfreds med sig selv og sin krop, en mor der er aktiv.

lige nu vejer jeg alt for meget, jeg vil gerne tabe tæt på 30 kilo, vejen bliver nok lang og bumpet og fuld af udfordringer, men det tager jeg med, for jeg skal også tænke på hvad jeg lærer vores datter omkring mad, hun skal have et godt forhold til mad, hverken sult eller frås, det skal jeg bare lige selv have lært først.

puhhaaa

Venlig hilsen Monica- som føler sig en anelse udstillet ;-)

Vil bare sende dig en . Det er mega hårdt og det tager tid,men det er det hele værd!

Har selv været gennem et ret stort vægttab ( 50 kg) og det er også for mine børns skyld. MEN det er også for min egen. Alt er mega besværligt når man vejer så meget for meget og sundhedsrisikoen er enorm.

For mig hjalp det at sætte mig delemål. Altså først 5 kg ( for de er bedre af end på) og så 10 osv. Og det lykkedes

Men i hvertfald, super god beslutning, super godt gået og du skal nok klare det

Fedt, fedt, fedt! Held og lykke med det

Ville ærlig talt ønske det var mig..

 Super flot valg... Og flot du tænker sådan på dit barn, og dit barns fremtid!

Monica P skriver:

Den her tråd er lidt svær for mig at skrive men nu gør jeg det, jeg kan ikke være anonym så nu udstiller jeg mig selv

Jeg er ved at tabe mig og det går fint, jeg har bare i et stykke tid nu gået og tænkt på for hvem jeg egentlig taber mig for

sandheder er, det er ikke for min egen skyld, det er heller ikke for min mands skyld, jeg taber mig fordi jeg syntes vores datter har fortjent at have en normalvægtig mor, om allerede et par år vil hun lægge mærke til at hendes mor pt er større end det "normale" og det vil jeg ikke have hun skal opleve.

Jeg vil være en mor det kan løbe rundt og lege med hende, hun skal opleve en mor der er glad og tilfreds med sig selv og sin krop, en mor der er aktiv.

lige nu vejer jeg alt for meget, jeg vil gerne tabe tæt på 30 kilo, vejen bliver nok lang og bumpet og fuld af udfordringer, men det tager jeg med, for jeg skal også tænke på hvad jeg lærer vores datter omkring mad, hun skal have et godt forhold til mad, hverken sult eller frås, det skal jeg bare lige selv have lært først.

puhhaaa

Venlig hilsen Monica- som føler sig en anelse udstillet ;-)

Det er da kærlighed til sin datter

Jeg syndes der er stort at du vil gøre dette for hende og selv om det bliver en kamp, skal du nok klarer den