nogle der kan hjælpe med råd om samvær??

Sagen er den at jeg fødte min baby her for nogle uger siden - & faren har søgt samvær i amtet. 

her er lidt om vores forhold til hinanden:

jeg kan slet ikke holde ud at se på ham, jeg bliver så irreteret/sur & gal hver gang jeg ser ham eller bare snakker med ham.  

vi diskutere altid når vi ser hinanden, jeg har ikke oplevedet en eneste gang hvor vi ikke har diskuteret.

da han så skulle se baby'en første gang, prøvede han endnu engang at starte en diskussion - heldigvis var min mor der. jeg kiggede virkelig surt/dumt på ham og kiggede så på min mor hvor jeg så lod være med at svare ham da jeg ikke magtede at diskutere med ham. - jeg var lige blevet mor, havde ikke sovet ret meget udover det. så magter man bare slet ikke diskutere...

& for at være ærlig fra han kom ventede jeg bare på han skred igen!

sagen er den han har søgt samvær i amtet & skrevet jeg ikke vil samarbejde med ham og få det løst med ham  (& vi kan ikke finde  ud af at samarbejde sammen, vi diskutere altid så det vil skade barnet ellers)

han har skrevet han vil 4 timer i ugen over 2 dage. (men babyen sover 3½ time ca. hver gang og er højst vågen en 1 - 1½ time hvor han i den tid spiser og får skiftet ble?)    -  så vil jeg jo bare hænge på ham så lang tid når jeg ikke kan fordrage manden

mine spørgsmål er:

hvor meget skal jeg gå med til nede i amtet når vi slet ikke kan sammen for ikke at skade barnet?

hvordan er det ved jer omkring samvær?

nogle der har nogle gode erfaringer med når man ikke kan sammen med faren?

er der andet jeg bør vide omkring samvær med amtet?

Kan tilslutte mig koret af kvinder der synes du er for meget.

[ Slettet af moderator ]

Håber for jeres barns skyld at du falder til ro, får fundet ja-hatten frem og begynder på noget samarbejde.

Jonatansmor skriver:

Kan tilslutte mig koret af kvinder der synes du er for meget.

Du skulle have holdt fisseletten i ro, hvis du ikke var klar til at lukke den mand ind i dit liv. Ganske simpelt.

Håber for jeres barns skyld at du falder til ro, får fundet ja-hatten frem og begynder på noget samarbejde.

personlige angreb kan man holde for sig selv !

og så kommer man med gode råd, ellers skal man ikke skrive noget !

til TS:

håber du får styr på det, han lyder som en hård nød at knække, kender til din situation, da min kæreste står i det samme, hvis du ikke kan holde synet af ham ud, så lad ham alene om barnet imens han er der, gå igang med at rydde op, vaske op eller lign. og lad ham så selv stå med det når baby skal skiftes, trøstes, osv. lad ham være far på fultid imens han er der nu hvor han så gerne vil

Der skal to til en diskussion. Hvis du vælger ikke at gå ind i den, kan han ikke diskutere... 

For barnets skyld ville jeg sluge en helvedes masse kameler og gøre alt i min magt for at få det til at fungere.

Jeg har selv været enlig mor fra min søn var to til han var otte år, og vi deler i dag 7/7. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores søn trives så godt, som han gør, fordi hans far og jeg kan samarbejde.

personlige angreb kan man holde for sig selv !

og så kommer man med gode råd, ellers skal man ikke skrive noget !

til TS:

håber du får styr på det, han lyder som en hård nød at knække, kender til din situation, da min kæreste står i det samme, hvis du ikke kan holde synet af ham ud, så lad ham alene om barnet imens han er der, gå igang med at rydde op, vaske op eller lign. og lad ham så selv stå med det når baby skal skiftes, trøstes, osv. lad ham være far på fultid imens han er der nu hvor han så gerne vil

Der var altså intet personligt i den kommentar.

Men du må da være enig med mig i at den tendens vi ser, at man bare laver børn på den førtse den bedste uden at tage stilling til om man egentligt kan holde ud at være i samme rum, er alt for ulækker? Jeg finder det dybt irrationelt at man kan blive gravid/lave baby på en som man i bund og grund slet ikke kan samarbejde med.

Vi ser det mere og mere, måske de er de eneste mennesker på planeten der ikke har fået fortalt, at børn der har forældre der ikke kan samarbejde, altid får det til at være deres skyld. Så vi har små sjæle til at gå rundt og have det rigtigt skidt i livet. Og hvorfor?

Fordi mor og far slet ikke lærte hinanden at kende før de lavede barnet. I bund og grund handler det jo om dyb egoisme, en manglende evne til at kunne overskue fremtiden og en modenhed der efterlader meget at ønske.

Og er man forøvrigt ikke klar til at høre tanker og meninger, skal man holde sig fra offentlige forums.

Jonatansmor skriver:

Der var altså intet personligt i den kommentar.

Men du må da være enig med mig i at den tendens vi ser, at man bare laver børn på den førtse den bedste uden at tage stilling til om man egentligt kan holde ud at være i samme rum, er alt for ulækker? Jeg finder det dybt irrationelt at man kan blive gravid/lave baby på en som man i bund og grund slet ikke kan samarbejde med.

Vi ser det mere og mere, måske de er de eneste mennesker på planeten der ikke har fået fortalt, at børn der har forældre der ikke kan samarbejde, altid får det til at være deres skyld. Så vi har små sjæle til at gå rundt og have det rigtigt skidt i livet. Og hvorfor?

Fordi mor og far slet ikke lærte hinanden at kende før de lavede barnet. I bund og grund handler det jo om dyb egoisme, en manglende evne til at kunne overskue fremtiden og en modenhed der efterlader meget at ønske.

Og er man forøvrigt ikke klar til at høre tanker og meninger, skal man holde sig fra offentlige forums.

magen til mangel på situationsfornemmelse skal man da lede længe efter ! 

denne pige har det tydeligvis rigtig svært med denne mand, der må jo lægge noget bag.. og helt ærligt, min kæreste kan heller ikke med "faren" til hendes barn overhoved, dette skyldes at hun er blevet behaldlet rigtig skidt (EFTER) hun blev gravid.. 

at en mand giver udtryk for slet ikke at ville se eller have noget med barnet at gøre, og igennem hele graviditeten er rigtig led, så er det ikke nemt med al den svigt fra en man holdte af at stole på personen igen, og da slet ikke med det mest dyrebare man har.. og så er det ikke nemt at samarbejde så hurtigt efter en fødsel hvor kvinder i forvejen er meget følelsesladet.. 

vi kender ikke hele histiorien- der er jo en grund til at hun hader ham.. går ud fra du går ind for aborter ? det er ikke altid man kan fravælge sit barn bare fordi faren er ude af stand til at tage sig af barnet sammen med moren.. så er det da klart man føler et svigt-

at du så ikke kan finde ud af at skrive ordenligt, ja så er det da dig der ikke høre til i et offentligt forum. MVH. En far 

magen til mangel på situationsfornemmelse skal man da lede længe efter ! 

denne pige har det tydeligvis rigtig svært med denne mand, der må jo lægge noget bag.. og helt ærligt, min kæreste kan heller ikke med "faren" til hendes barn overhoved, dette skyldes at hun er blevet behaldlet rigtig skidt (EFTER) hun blev gravid.. 

at en mand giver udtryk for slet ikke at ville se eller have noget med barnet at gøre, og igennem hele graviditeten er rigtig led, så er det ikke nemt med al den svigt fra en man holdte af at stole på personen igen, og da slet ikke med det mest dyrebare man har.. og så er det ikke nemt at samarbejde så hurtigt efter en fødsel hvor kvinder i forvejen er meget følelsesladet.. 

vi kender ikke hele histiorien- der er jo en grund til at hun hader ham.. går ud fra du går ind for aborter ? det er ikke altid man kan fravælge sit barn bare fordi faren er ude af stand til at tage sig af barnet sammen med moren.. så er det da klart man føler et svigt-

at du så ikke kan finde ud af at skrive ordenligt, ja så er det da dig der ikke høre til i et offentligt forum. MVH. En far 

Beklager, jeg er bare ikke enig med dig i at man ikke kan gennemskue en persons sande natur inden man laver baby. Selvfølgeligt er der særtilfældende - det melder TS dog intet om. Jeg danner min mening ud fra de informationer hun giver mig, havde han været voldelig eller på anden måde ustabil havde situationen været en ganske anden.

TS vælger istedet at efterlade en meget personificeret problemstilling, det er kun og udelukkende ham den er gal med, ingen grunde til ubehaget. Ud over at han giver hende myrekryb. Og det burde hun have vidst inden hun var så uforsigtig at undlade prævention!

Må jeg igen minde om at dette er små børn, børn der danner deres egen identitet igennem deres samværd med blandt andre deres forældre. Rollemodeller der er med til at danne et voksent liv, det nytter ikke at man laver baby på en man ikke kan samarbejde med!

Abort har intet med det her at gøre. At kvinden har et valg om sin egen krop har intet at gøre med at vi som voksne har en forpligtigelse til at danne en familiestruktur som vores børn kan spejle sig i - på en sund og nærende måde. Og ikke bruge tid på at mor, far, papforældre og diverse bruger tiden på at bekrige hinanden!

Jeg skriver skam ordentligt. Bare fordi du føler dig ramt, betyder det ikke at jeg ikke skriver (taler) ordentligt.

Jonatansmor skriver:

Beklager, jeg er bare ikke enig med dig i at man ikke kan gennemskue en persons sande natur inden man laver baby. Selvfølgeligt er der særtilfældende - det melder TS dog intet om. Jeg danner min mening ud fra de informationer hun giver mig, havde han været voldelig eller på anden måde ustabil havde situationen været en ganske anden.

TS vælger istedet at efterlade en meget personificeret problemstilling, det er kun og udelukkende ham den er gal med, ingen grunde til ubehaget. Ud over at han giver hende myrekryb. Og det burde hun have vidst inden hun var så uforsigtig at undlade prævention!

Må jeg igen minde om at dette er små børn, børn der danner deres egen identitet igennem deres samværd med blandt andre deres forældre. Rollemodeller der er med til at danne et voksent liv, det nytter ikke at man laver baby på en man ikke kan samarbejde med!

Abort har intet med det her at gøre. At kvinden har et valg om sin egen krop har intet at gøre med at vi som voksne har en forpligtigelse til at danne en familiestruktur som vores børn kan spejle sig i - på en sund og nærende måde. Og ikke bruge tid på at mor, far, papforældre og diverse bruger tiden på at bekrige hinanden!

Jeg skriver skam ordentligt. Bare fordi du føler dig ramt, betyder det ikke at jeg ikke skriver (taler) ordentligt.

Jeg føler mig ikke ramt. Jeg sriver bare har du ikke nogle gode råd eller posetiv respons, så la dog vær med at bruge tiden på at skrive.... 

DU er ikke hendes mor, veninde, søster eller andet. Bare rolig der er folk der nok skal forklare hende hvordan man opføre sig. Det er ikke dit ansvar... denne her chat går ud på at hun har brug for støtte.Kan du ikke give hende det så la vær.... 

JA det er pisse træls at folk ikke kan få det til at funke men hun skal jo yde det beste for barnet så støt hende dog lidt og drop de vulgær og klamme antagelser.

T.A. skriver:

Jeg føler mig ikke ramt. Jeg sriver bare har du ikke nogle gode råd eller posetiv respons, så la dog vær med at bruge tiden på at skrive.... 

DU er ikke hendes mor, veninde, søster eller andet. Bare rolig der er folk der nok skal forklare hende hvordan man opføre sig. Det er ikke dit ansvar... denne her chat går ud på at hun har brug for støtte.Kan du ikke give hende det så la vær.... 

JA det er pisse træls at folk ikke kan få det til at funke men hun skal jo yde det beste for barnet så støt hende dog lidt og drop de vulgær og klamme antagelser.

Jeg synes ærlig talt, du skulle tage at klappe hesten! I øvrigt ville det klæde tråden, hvis DU lige holdte en ordentlig tone....

Husk lige den gode tone  Gå efter bolden, ikke efter manden!

Jeg ved godt at det ikke lige er det du gerne vil høre, men...

1)  Det vil ikke skade dit barn at have samvær med sin far. Tværtimod skal du være lykkelig på dit barns vegne, fordi han viser engagement.

2)  Hvis der er noget der på sigt vil skade dit barn er det hvis du fortsætter med at have den holdning til dit barns far. Du har selv valgt at få et barn med ham, hvilket gør at du vil være i "familie" med manden resten af dit liv og i særdeles hed i de næste 18 år, så jo før I får samarbejdet til at fungere jo bedre. Det du siger med at du slet ikke kan holde ud at se på ham og bare venter på at han "skrider" igen må du simpelthen komme over. Evt. tænker jeg måske at I skulle prøve parterapi (ikke for at I skal være sammen igen), men parterapi kan også hjælpe på samarbejdet i splittede familier. I bliver under ale omstændigheder nødt til at have en snak om hvad I forventer af hinanden fuldstændig som hvis I var et par og boede sammen.

3) Husk at det er dit barn det handler om - så må du lægge dine egne indestængte følelser tilside - og få det til at fungere.