nogle der kan hjælpe med råd om samvær??

Sagen er den at jeg fødte min baby her for nogle uger siden - & faren har søgt samvær i amtet. 

her er lidt om vores forhold til hinanden:

jeg kan slet ikke holde ud at se på ham, jeg bliver så irreteret/sur & gal hver gang jeg ser ham eller bare snakker med ham.  

vi diskutere altid når vi ser hinanden, jeg har ikke oplevedet en eneste gang hvor vi ikke har diskuteret.

da han så skulle se baby'en første gang, prøvede han endnu engang at starte en diskussion - heldigvis var min mor der. jeg kiggede virkelig surt/dumt på ham og kiggede så på min mor hvor jeg så lod være med at svare ham da jeg ikke magtede at diskutere med ham. - jeg var lige blevet mor, havde ikke sovet ret meget udover det. så magter man bare slet ikke diskutere...

& for at være ærlig fra han kom ventede jeg bare på han skred igen!

sagen er den han har søgt samvær i amtet & skrevet jeg ikke vil samarbejde med ham og få det løst med ham  (& vi kan ikke finde  ud af at samarbejde sammen, vi diskutere altid så det vil skade barnet ellers)

han har skrevet han vil 4 timer i ugen over 2 dage. (men babyen sover 3½ time ca. hver gang og er højst vågen en 1 - 1½ time hvor han i den tid spiser og får skiftet ble?)    -  så vil jeg jo bare hænge på ham så lang tid når jeg ikke kan fordrage manden

mine spørgsmål er:

hvor meget skal jeg gå med til nede i amtet når vi slet ikke kan sammen for ikke at skade barnet?

hvordan er det ved jer omkring samvær?

nogle der har nogle gode erfaringer med når man ikke kan sammen med faren?

er der andet jeg bør vide omkring samvær med amtet?

jeg har ikke så meget styr på det med amtet og reglerne omkring det.

jeg synes helt klart at han skal have samvær med sit barn. bare fordi i to ikke kan finde ud af det, betyder det jo ikke at han ikke er en god far. måske er i bare bedre forældre hver for sig. men klart han skal ha lov hvis det er det han ønsker.

det at fratage barnet at se sin far er virkelig urimeligt!

Syntes altså du virker en anelse egoistisk, han er ligeså meget far som du er mor, og i den sidste ende så er det baby der bliver sorteper fordi du ikke vil samarbejde, det er ikke fair.

Monica

ps er du anonym fordi du godt selv kan se du er urimelig??

24august skriver:

jeg har ikke så meget styr på det med amtet og reglerne omkring det.

jeg synes helt klart at han skal have samvær med sit barn. bare fordi i to ikke kan finde ud af det, betyder det jo ikke at han ikke er en god far. måske er i bare bedre forældre hver for sig. men klart han skal ha lov hvis det er det han ønsker.

det at fratage barnet at se sin far er virkelig urimeligt!

Han skal helt klart have samvær med barnet, det er mig der har fået ham til at søge det, da det er vigtigt for et barn at se faren. - men det jeg mente var hvordan i andre klarer den når man slet ikke kan fordrage faren & han lyst til at smide ham ud når man ser ham? - jeg har på ingen måde ment at han ikke skal se barnet.

Monica P skriver:

Syntes altså du virker en anelse egoistisk, han er ligeså meget far som du er mor, og i den sidste ende så er det baby der bliver sorteper fordi du ikke vil samarbejde, det er ikke fair.

Monica

ps er du anonym fordi du godt selv kan se du er urimelig??

For det første så kan vi ikke finde ud af at samarbejde! Vi kommer op at diskutere hver gang. Derfor jeg har valgt det skal igennem amtet og fortalt ham at han skal søge samvær igennem amtet. - fordi det går ud over barnet hvis vi skændes hele tiden. - & du må have forstået det forkert jeg har på ingen måde ment at han ikke kan se sit barn.- & jeg er anonym fordi nogle af dem jeg kender herinde også kender ham ....

Måske du skulle koncentrere dig lidt om de signaler du selv udsender? Synes du lyder enormt strid, egoistisk og voldsom.. Det er altid nemt at pege fingre af den modsatte part, langt sværere er det, at se på de ting man selv gør, der besværliggør et samarbejde.

Du har selv valgt at få et barn med manden, få det til at fungere, i stedet for at se ham som fanden selv

Desuden ville jeg nok også blive små irriteret, hvis jeg kom for at se mit barn, og moren bare sad og tænkte "hvornår mon jeg kan tillade mig at smide ham ud??" under hele samværet...

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fødte min baby her for nogle uger siden - & faren har søgt samvær i amtet. 

her er lidt om vores forhold til hinanden:

jeg kan slet ikke holde ud at se på ham, jeg bliver så irreteret/sur & gal hver gang jeg ser ham eller bare snakker med ham.  

vi diskutere altid når vi ser hinanden, jeg har ikke oplevedet en eneste gang hvor vi ikke har diskuteret.

da han så skulle se baby'en første gang, prøvede han endnu engang at starte en diskussion - heldigvis var min mor der. jeg kiggede virkelig surt/dumt på ham og kiggede så på min mor hvor jeg så lod være med at svare ham da jeg ikke magtede at diskutere med ham. - jeg var lige blevet mor, havde ikke sovet ret meget udover det. så magter man bare slet ikke diskutere...

& for at være ærlig fra han kom ventede jeg bare på han skred igen!

sagen er den han har søgt samvær i amtet & skrevet jeg ikke vil samarbejde med ham og få det løst med ham  (& vi kan ikke finde  ud af at samarbejde sammen, vi diskutere altid så det vil skade barnet ellers)

han har skrevet han vil 4 timer i ugen over 2 dage. (men babyen sover 3½ time ca. hver gang og er højst vågen en 1 - 1½ time hvor han i den tid spiser og får skiftet ble?)    -  så vil jeg jo bare hænge på ham så lang tid når jeg ikke kan fordrage manden

mine spørgsmål er:

hvor meget skal jeg gå med til nede i amtet når vi slet ikke kan sammen for ikke at skade barnet?

hvordan er det ved jer omkring samvær?

nogle der har nogle gode erfaringer med når man ikke kan sammen med faren?

er der andet jeg bør vide omkring samvær med amtet?

Hvis du ikke vil skade barnet så vær voksen og samarbejd på trods af at han ikke vil.

Jeg kan heller ikke tage synet af min søns far, og ved du hvad jeg gør?

Jeg bider min trang til at sætte ild til ham i mig, tager mig sammen og gør alt hvad jeg kan for ikke at komme op at skændes om noget. Jeg bøjer mig gang på gang for hans latterlige idéer OG jeg taler pænt og smiler imens.

Hvis ikke i kan lade være at skændes, så snak om vejret eller andre "neutrale" emner, for du er bundet til ham de næste 18år.
-og så længe at han ikke er voldelig eller på anden måde til fare for barnet, er der intet at gøre ved det.

Hans forslag lyder mere end rimeligt, så prøv at få det til at fungere. For jeres barns skyld.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fødte min baby her for nogle uger siden - & faren har søgt samvær i amtet. 

her er lidt om vores forhold til hinanden:

jeg kan slet ikke holde ud at se på ham, jeg bliver så irreteret/sur & gal hver gang jeg ser ham eller bare snakker med ham.  

vi diskutere altid når vi ser hinanden, jeg har ikke oplevedet en eneste gang hvor vi ikke har diskuteret.

da han så skulle se baby'en første gang, prøvede han endnu engang at starte en diskussion - heldigvis var min mor der. jeg kiggede virkelig surt/dumt på ham og kiggede så på min mor hvor jeg så lod være med at svare ham da jeg ikke magtede at diskutere med ham. - jeg var lige blevet mor, havde ikke sovet ret meget udover det. så magter man bare slet ikke diskutere...

& for at være ærlig fra han kom ventede jeg bare på han skred igen!

sagen er den han har søgt samvær i amtet & skrevet jeg ikke vil samarbejde med ham og få det løst med ham  (& vi kan ikke finde  ud af at samarbejde sammen, vi diskutere altid så det vil skade barnet ellers)

han har skrevet han vil 4 timer i ugen over 2 dage. (men babyen sover 3½ time ca. hver gang og er højst vågen en 1 - 1½ time hvor han i den tid spiser og får skiftet ble?)    -  så vil jeg jo bare hænge på ham så lang tid når jeg ikke kan fordrage manden

mine spørgsmål er:

hvor meget skal jeg gå med til nede i amtet når vi slet ikke kan sammen for ikke at skade barnet?

hvordan er det ved jer omkring samvær?

nogle der har nogle gode erfaringer med når man ikke kan sammen med faren?

er der andet jeg bør vide omkring samvær med amtet?

For det første lige et kram
Det bedste du/i kan gøre for jeres barn er af være voksen og sige det her skal fungere
Det er jer der har valgt af få barnet så må det også være jer det vælger af gemmen alle de dårlige følser mm væk og kun snakke sammen om det er bliver nød til af blive snakket om også må du sluge den kamel som når han skal være sammen med barnet for i sidste enden er det kun barnet det kommer til og gå ud over vis forældrenen ikke kan finde ud af det
Jeg har et godt sammen arbejde med Lasse far og han har ham hver 2 weekend og så mange helligedage han har lyst til
Det er vigtig af gå i amtet som i har gjort når man ikke kan få det til og fungere og de kommer helt klart med nogle råd vis du har brug ofr det

Hvis du ammer og du derfor er der når baby skal fodres, så er det det. resten af tiden går du ind i soveværelset og læser en bog, ordner vasketøj, går i bad eller andet!

fu virker rigtig rasmus modsat og DU er blevet mor og skal nu være voksen. Uanset om manden i dine øjne er et dumt svin så bid tænderne sammen og lad ham være et dumt svin.

synes du skal fortælle ham barnets rytme og så invitere ham til samvær på et tidspunkt hvor baby er vågen. Det vil vise samarbejdsvilje og initiativ.

Sisse