Hysterisk

VNB skriver:

det er heller ikke altid, eller faktisk langt fra, hver gang at Viktor lytter til os... nogle gange er han slet ikke til at komme i kontakt med.... så kaster han sig bagover i en flitsbue og skriger helt hysterisk... 

når han flipper sådan så har vi faktisk en "skamme-krog" som vi sætter ham over i... der sidder eller ligger han så og raser ud. Vi bliver siddende max 2 meter væk derfra, og når han har raset ud plejer han så at gå hen til os igen. Nogle gange begynder han at blive gal med det samme igen, og så bliver han sat tilbage på skamme-pladsen indtil han igen selv går hen til os. nogle gange skal vi gentage 10 gange, andre gange stopper han efter få minutter... 

så det virker faktisk rigtig fint. og jeg synes ikke han er for lille til det (selvom andre sikkert har en anden mening...)det virker jo, og han er ikke i tvivl om at vi sidder der og er klar til lege igen lige så snart han er glad og god igen  

Vi har valgt at lave skamme-pladsen i stuen, da han så ikke forbinder den med noget leg eller noget. (som f.eks sit værelse, sengen osv) 

han blir også nogle gange så gal at han kan finde på at bide ud efter os, eller kaste ting ned i gulvet. Vi plejer at starte med at sige NEJ, og forklare ham at det vil vi bare ikke have. Hvis han så gør det igen (og ih hvor kan man bare tydeligt se når de gør det med vilje de små bæster haha ) så ryger han i skammekroen. 

hvis han bliver hys når vi er ude at handle (hvilket gudskelov sjællendt sker) så plejer en af os at gå ud med ham... jeg gider simpelthen ikke stå der og være til skue... men hvis jeg er alene afsted med ham, plejer jeg at kunne lukke den af hvis han får mine nøgler at lege med eller lign. 

Håber du kan bruge disse ting som forslag måske? 

og psssst: vores pædagog sagde at det var et godt tegn på intelligens  de bliver nemlig sådan fordi de er nysgerrige, vilje stærke og stædige så det kan man da trøste sig med. 

de prøver jo for hårdt vores grænser af lige nu... 

Vil helt sikkert tage det til mig, og så må vi afprøve det én af dagene.. Som det er nu, kan vi jo nærmest ikke gøre noget som helst, uden at hun pludselig ud af det blå, bliver fuldstændig hys Så må vi jo se hvad der hjælper bedst, at vi bliver i rummet, eller om vi skal forlade det...

Men kan godt lide tanken om at det var et godt tegn på intelligens Det læste jeg også om kolik dengang (hvilket hun også havde), så tror efterhånden hun bliver den næste Einstein

VNB skriver:

hahaha ja jeg sidder også tit og griner inde i mig selv over hvor hidsige de små kan blive!  

nogle gange må jeg lige gå i 2 sek fordi han jo ikke skal se at jeg griner af de slemme ting han gør... 

men gud hvor kan de altså se sjove ud når de sidder der helt røde i knolden af hysteriskhed! 

Det er sommetider rigtig sjovt at se de blir så sure over småting

Skøre unger ... 

morethanperfect skriver:

Hahah .. Ja okay .. Henne i brugsen tager det heller ikke kun 10 sek..
Han skal lige være sikker på alle har hørt ham ..
Men herre gud .. Alle ved at børn skal det igennem  

Haha, ja for pokker da

bullerbassen skriver:

Kan blive helt skræmt på Silas vejne . Og bekymret over når han skal i børnehave. 

Han har stukket dagplejemor en lussing 

Her har de store aldrig været sådan . Og de var 2 . Silas er det mest kærlige barn men bare ikke når han ikke får sin vilje.

Håber og tror det bliver bedre, når vi hjælper ham med at forstå det ikke er ok

Jeg kan også blive lidt bekymret for hvordan det går i dp'en Heldigvis har hun været dp'er i 18 år, så mon ikke hun har en god erfaring

Cajsa er også kærlig som dagen er lang, og er begyndt at give os kys helt uopfordret.. Men nøj hvor kan hun altså blive gal Og det svinger på 1/4 sek..

Cajsa kradser mig på armene hvis jeg bærer hende væk, eller på mine hænder eller sig selv hvis hun står med ryggen til mig

VNB skriver:

hahaha   ej undskyld men måtte lige smile lidt over det med lussingen!!!  

Viktor har dog ikke givet en lussing (endnu! ...jeg ville egentlig ikke blive sådan vildt overrasket hvis han gjorde... ) men han kan godt finde på at gribe ud efter vores ansigter når han bliver rigtig gal. ikke sådan at han slår os, men han prøver ligesom at tage fat i enten vores kinder eller øjne  og der sætter vi virkelig også grænsen for ham! så får han et MEGET bestemt nej, og ryger direkte i skamme-krogen! 

nogle gange er han så hidsig at vi ikke engang må få lov til at bære ham/trøste ham... han vrider sig som en lille orm og skriger som om vi nev ham!  oplever du også det? 

men heldigvis varer hans udbrud meget sjælent mere end nogle minutter... højst 5 ca. så er han god igen og leger videre ligesom om ingenting var sket... 

men ja jeg håber da virkelig også at hende pædagogen har ret hun sagde at de så det SÅ mange gange, det går over igen inden for nogle måneder ca. (nogle gange 6 mdr) og at begge hendes unger (drenge) havde været sådan, og de var helt normale børn nu 

tossede unger altså... total hidsig propper!!! 

Mon de er tvillinger  Det lyder nøjagtigt som Silas.

Igår havde han været i køleskabet og spise pålægschokolade , mens jeg snakkede i telefon. Da jeg kom ud lå pakken på gulvet . Og Silas kom efter mere . Jeg sagde nej , og han gik helt amok. Ville løfte ham op og vise der var aftensmad i ovnen , så vi skulle ikke have chokolade. Men måtte opgive kunne slet ikke holde ham.

Der er SLET ingen kontakt , heldigvis varer det som hos jer max 5 min. Og så er han videre igen.

Men hold nu fast , det er vild en forskel.  Er bare så chokeret vores de store har ALDRIG været sådan.

Har sagt til dagplejemor at han er vores forældre prøve. Døjer selv med mange smerter så overskuddet er der ikke altid. Men holdt nu fast jeg så er kommet på prøve med ham

Zeus skriver:

Jeg kan også blive lidt bekymret for hvordan det går i dp'en Heldigvis har hun været dp'er i 18 år, så mon ikke hun har en god erfaring

Cajsa er også kærlig som dagen er lang, og er begyndt at give os kys helt uopfordret.. Men nøj hvor kan hun altså blive gal Og det svinger på 1/4 sek..

Cajsa kradser mig på armene hvis jeg bærer hende væk, eller på mine hænder eller sig selv hvis hun står med ryggen til mig

Heldigvis er det sådan med børn, at de er som engle når de er ude. Og hjemme de prøver grænser af. Hvor de er mest trygge .

Det er først nu her dagplejemor har oplevet den side af Silas , han har været der i snart et år. 

Silas er også en kælepot men hold nu op han kan vende.

Skal vi ikke trøste os med at der forhåbenlig ikke er nogen der kan løbe om døren med dem når de bliver store

bullerbassen skriver:

Heldigvis er det sådan med børn, at de er som engle når de er ude. Og hjemme de prøver grænser af. Hvor de er mest trygge .

Det er først nu her dagplejemor har oplevet den side af Silas , han har været der i snart et år. 

Silas er også en kælepot men hold nu op han kan vende.

Skal vi ikke trøste os med at der forhåbenlig ikke er nogen der kan løbe om døren med dem når de bliver store

Jo

Zeus skriver:

Jo

Nu har jeg ikke lige set alle de andre svar igennem, men man skal huske på at alle børn har forskellige frustrations-tærskler. Jeg foretrækker at bruge barnets følelse til at beskrive det med i stedet for "hysteri" da jeg mener at det er helt vildt out-dated ord at bruge (tilbage fra dengang hvor mænd lige slå deres koner, hvis de blev nogle hystader, forbinder jeg det med, hehe..).. Så bliver din datter utroligt frustreret over et eller andet, så kan du ikke tage følelsen fra hende. Hun skal have lov til at gennemgå frustrationen, og så er det altid bedst at være der - måske sige: Hold op hvor bliver du vred nu, jeg er lige her ved dig mens du er vred. Og hvis hun lige har brug for at rase ud alene, så lad hende - gør hvad du kan se hun har brug for. Har hun brug for, at du er lige ved siden af, så vær det.  Det er vigtigt at hun ved, at du kan rumme hendes følelser uanset hvad hun føler  

Zeus skriver:

Hvad gør i, når barnet bliver hysterisk?

Her efter Cajsa har været syg, har hun taget sig et par ture om dagen, hvor hun er blevet VIRKELIG hysterisk.. Den ene dag, fordi hende og faren sad og puttede klodser i den der dims de skal puttes igennem, hvor hun så gav ham én for at han skulle gøre det, og da han så gjorde det, så blev hun sur, gal og ked af det På et andet tidspunkt, havde jeg spurgt om hun var tørstig. Hun nikkede ja, og jeg kom med et glas vand, men det var åbenbart også forkert, for pludselig blev hun igen hysterisk I dag gjorde hun det så nede i Rema1000

Det plejer ikke at hjælpe at distrahere, det hjælper ikke at tilbyde hende noget andet, det hjælper ikke at lade hende være, så hvad gør man så lige???

Jeg følger lige med her, for vi har det samme med Isabella herhjemme pt.  Daaaaajlig fase