Hysterisk

Jeg tror slet ikke, at hun kan høre hvad jeg siger, og det virker som om, at hun bliver dobbelt så gal, når jeg prøver på at snakke til hende 

Hun har ikke gjort det endnu, men tror hun er en af dem, der godt kunne finde på at knalde hovedet ind i ting, eller besvime

det er heller ikke altid, eller faktisk langt fra, hver gang at Viktor lytter til os... nogle gange er han slet ikke til at komme i kontakt med.... så kaster han sig bagover i en flitsbue og skriger helt hysterisk... 

når han flipper sådan så har vi faktisk en "skamme-krog" som vi sætter ham over i... der sidder eller ligger han så og raser ud. Vi bliver siddende max 2 meter væk derfra, og når han har raset ud plejer han så at gå hen til os igen. Nogle gange begynder han at blive gal med det samme igen, og så bliver han sat tilbage på skamme-pladsen indtil han igen selv går hen til os. nogle gange skal vi gentage 10 gange, andre gange stopper han efter få minutter... 

så det virker faktisk rigtig fint. og jeg synes ikke han er for lille til det (selvom andre sikkert har en anden mening...)det virker jo, og han er ikke i tvivl om at vi sidder der og er klar til lege igen lige så snart han er glad og god igen  

Vi har valgt at lave skamme-pladsen i stuen, da han så ikke forbinder den med noget leg eller noget. (som f.eks sit værelse, sengen osv) 

han blir også nogle gange så gal at han kan finde på at bide ud efter os, eller kaste ting ned i gulvet. Vi plejer at starte med at sige NEJ, og forklare ham at det vil vi bare ikke have. Hvis han så gør det igen (og ih hvor kan man bare tydeligt se når de gør det med vilje de små bæster haha ) så ryger han i skammekroen. 

hvis han bliver hys når vi er ude at handle (hvilket gudskelov sjællendt sker) så plejer en af os at gå ud med ham... jeg gider simpelthen ikke stå der og være til skue... men hvis jeg er alene afsted med ham, plejer jeg at kunne lukke den af hvis han får mine nøgler at lege med eller lign. 

Håber du kan bruge disse ting som forslag måske? 

og psssst: vores pædagog sagde at det var et godt tegn på intelligens  de bliver nemlig sådan fordi de er nysgerrige, vilje stærke og stædige så det kan man da trøste sig med. 

de prøver jo for hårdt vores grænser af lige nu... 

MinNoah skriver:

Noah på lidt over 2,5 år kan virkelig også blive hys over de mindste ting - og som en anden skriver, jeg er sgu bange for det tager overhånd og han tror han kan bestemme alt.

Jeg er meget imod at bruge værelset som "straf" - vi bruger vores kedelige gang som "køle af sted" i stedet for... Stiller ham derud når han bliver lige hysterisk nok, lukker selvfølgelig ikke døren - han kommer rendende mange gange, men sætter ham tilbage igen-.. og NØØØØØØØØØØØØØØØØØJ jeg synes han er inde i en mega træls periode..

Og nogle siger det bliver værre endnu når de bliver 3 ?!

Når vi er ude og handle eller sådan noget og han får et flip, så prøver jeg i starten at aflede ham med noget andet, og virker det ikke ja så lader jeg ham stå og skrige og går selv videre... Er heldigvis blevet bedre til ikke at blive så flov over mit hysteriske barn Han har fået en ide om at han skal trykke på dankort maskinen når vi skal betale, og det gider jeg simpelthen ikke vende ham til - det resulterer pt i at han får et flip over det hver gang vi er ude at handle og vi når kassen - men her allerede efter 3. gang er hans flip dog blevet mindre..

Men igen GUD hvor den her alder trækker tænder ud

Cajsa er kun 1 år og 4 mdr

Vi har tre spejle til at hænge ude i gangen, så tror ikke jeg tør sætte hende derud.. Jeg tænker heller ikke på det som en straf som sådan, men mere en mulighed for at lade hende rase ud, uden at hun bliver endnu mere sur, fordi jeg snakker til hende? Men det kan godt være, at det er fordi jeg prøver på at bortforklare det for mig selv

Når hun er ked af det, så vil hun have store knus, men når hun bliver så gal, så skubber hun mig væk, hun vender sig væk og vil overhovedet ikke se på mig.. Hun er bare tossegal

VNB skriver:

det er heller ikke altid, eller faktisk langt fra, hver gang at Viktor lytter til os... nogle gange er han slet ikke til at komme i kontakt med.... så kaster han sig bagover i en flitsbue og skriger helt hysterisk... 

når han flipper sådan så har vi faktisk en "skamme-krog" som vi sætter ham over i... der sidder eller ligger han så og raser ud. Vi bliver siddende max 2 meter væk derfra, og når han har raset ud plejer han så at gå hen til os igen. Nogle gange begynder han at blive gal med det samme igen, og så bliver han sat tilbage på skamme-pladsen indtil han igen selv går hen til os. nogle gange skal vi gentage 10 gange, andre gange stopper han efter få minutter... 

så det virker faktisk rigtig fint. og jeg synes ikke han er for lille til det (selvom andre sikkert har en anden mening...)det virker jo, og han er ikke i tvivl om at vi sidder der og er klar til lege igen lige så snart han er glad og god igen  

Vi har valgt at lave skamme-pladsen i stuen, da han så ikke forbinder den med noget leg eller noget. (som f.eks sit værelse, sengen osv) 

han blir også nogle gange så gal at han kan finde på at bide ud efter os, eller kaste ting ned i gulvet. Vi plejer at starte med at sige NEJ, og forklare ham at det vil vi bare ikke have. Hvis han så gør det igen (og ih hvor kan man bare tydeligt se når de gør det med vilje de små bæster haha ) så ryger han i skammekroen. 

hvis han bliver hys når vi er ude at handle (hvilket gudskelov sjællendt sker) så plejer en af os at gå ud med ham... jeg gider simpelthen ikke stå der og være til skue... men hvis jeg er alene afsted med ham, plejer jeg at kunne lukke den af hvis han får mine nøgler at lege med eller lign. 

Håber du kan bruge disse ting som forslag måske? 

og psssst: vores pædagog sagde at det var et godt tegn på intelligens  de bliver nemlig sådan fordi de er nysgerrige, vilje stærke og stædige så det kan man da trøste sig med. 

de prøver jo for hårdt vores grænser af lige nu... 

Zeus skriver:

Hvad gør i, når barnet bliver hysterisk?

Her efter Cajsa har været syg, har hun taget sig et par ture om dagen, hvor hun er blevet VIRKELIG hysterisk.. Den ene dag, fordi hende og faren sad og puttede klodser i den der dims de skal puttes igennem, hvor hun så gav ham én for at han skulle gøre det, og da han så gjorde det, så blev hun sur, gal og ked af det På et andet tidspunkt, havde jeg spurgt om hun var tørstig. Hun nikkede ja, og jeg kom med et glas vand, men det var åbenbart også forkert, for pludselig blev hun igen hysterisk I dag gjorde hun det så nede i Rema1000

Det plejer ikke at hjælpe at distrahere, det hjælper ikke at tilbyde hende noget andet, det hjælper ikke at lade hende være, så hvad gør man så lige???

Det kommer an på hvilken måde .. For det meste lader jeg ham bare hysse ud , det stopper jo igen

Hvis han f.eks vil ha støvler på indenfor , og jeg siger nej sæt dem tilbage i gangen .. Kan han finde på at løbe rundt med dem og grine af mig , indtil jeg tager dem og lukker døren ud til gangen .. Så kan han blive vildt hysterisk og løbe hen og slå mig osv.. Hvor jeg selvf. siger han skal stoppe for det han skal ikke slå .. Så skriger han bare i 10 sek. eller sådan hvor jeg er hos ham , og så går han hen og leger eller noget andet ... Det stopper som regel hurtigt efter ..
Det skal han ha lov til , det er jo en del af deres udvikling ..

Syns det er skægt og se hvad de kan blive så hysteriske over ..

Og ja .. Min svigerindes søn blir 3 til sommer , og han er værrer ...
Vi glæder os sådan  Heheh ..  

bullerbassen skriver:

Jamen det tar faktisk kun et par min så er han falder ned og begyndt at lege. Så hygger han sig derinde og kommer ud efter lidt tid.

Her har jeg prøvet at snakke med ham og forklare. Men det virker bare ikke.

Igår havde han været i køleskabet og tage pålægschokolade. Snakkede med en veninde i telefonen , så havde ikke hørt det. Da jeg opdagede det ( lå på gulvet ) gik han fuldstændigt amok. Slet ingen kontakt. Så lige en tur på værelset og 5 min er han god igen.

Har aldrig oplevet sådan et temperment med de store og har aldrig brugt time out før. Men må sande det bare er nødvendigt med Silas. Nu kan vi nogen gange undgå det , ved at sige hvis han ikke stopper kommer han på værelset.

Ja det er afstraffelse , og bestemt ikke med min gode vilje. Men må se i øjnene at vi ikke altid kan snakke os ud af det

Jeg har heller ALDRIG oplevet det samme med Isabella før, hun har altid været stille af sig, og har aldrig nogensinde taget en tur, som Cajsa gør... Faktisk har jeg været lidt små-bekymret, fordi hun er så mega velopdragen

Men Cajsa? Shit et temperament hun har.. De er som dag og nat de to  Og to sek efter Cajsa var kølet ned i dag, efter vi havde været i Rema1000 og var på vej hjem, så sad hun lige så sødt i sin barnevogn og vinkede og sagde hej til fremmede 

morethanperfect skriver:

Det kommer an på hvilken måde .. For det meste lader jeg ham bare hysse ud , det stopper jo igen

Hvis han f.eks vil ha støvler på indenfor , og jeg siger nej sæt dem tilbage i gangen .. Kan han finde på at løbe rundt med dem og grine af mig , indtil jeg tager dem og lukker døren ud til gangen .. Så kan han blive vildt hysterisk og løbe hen og slå mig osv.. Hvor jeg selvf. siger han skal stoppe for det han skal ikke slå .. Så skriger han bare i 10 sek. eller sådan hvor jeg er hos ham , og så går han hen og leger eller noget andet ... Det stopper som regel hurtigt efter ..
Det skal han ha lov til , det er jo en del af deres udvikling ..

Syns det er skægt og se hvad de kan blive så hysteriske over ..

Og ja .. Min svigerindes søn blir 3 til sommer , og han er værrer ...
Vi glæder os sådan  Heheh ..  

Her tager det ikke kun 10 sek.. I dag var Per kun lige begyndt at lægge tingene op på båndet (vi havde handlet ind til 4 dage, så der var masser af dem), da hun startede.. Jeg tog hende med ud, og han nåede at få alle varene igennem, betale, pakke i poser, komme ud og  var begyndt at gå - inden hun stoppede

Zeus skriver:

Her tager det ikke kun 10 sek.. I dag var Per kun lige begyndt at lægge tingene op på båndet (vi havde handlet ind til 4 dage, så der var masser af dem), da hun startede.. Jeg tog hende med ud, og han nåede at få alle varene igennem, betale, pakke i poser, komme ud og  var begyndt at gå - inden hun stoppede

Hahah .. Ja okay .. Henne i brugsen tager det heller ikke kun 10 sek..
Han skal lige være sikker på alle har hørt ham ..
Men herre gud .. Alle ved at børn skal det igennem  

bullerbassen skriver:

Uha det lyder som Silas ..Han bider efter os og kaster gerne med legetøjet . Han har givet dagplejemor en syngende lusing.Håber hende pædagogen har ret :-)Her hjælper det helt sikkert han kommer på værelset . Han falder hurtig til ro . Og begynder at kwge

hahaha   ej undskyld men måtte lige smile lidt over det med lussingen!!!  

Viktor har dog ikke givet en lussing (endnu! ...jeg ville egentlig ikke blive sådan vildt overrasket hvis han gjorde... ) men han kan godt finde på at gribe ud efter vores ansigter når han bliver rigtig gal. ikke sådan at han slår os, men han prøver ligesom at tage fat i enten vores kinder eller øjne  og der sætter vi virkelig også grænsen for ham! så får han et MEGET bestemt nej, og ryger direkte i skamme-krogen! 

nogle gange er han så hidsig at vi ikke engang må få lov til at bære ham/trøste ham... han vrider sig som en lille orm og skriger som om vi nev ham!  oplever du også det? 

men heldigvis varer hans udbrud meget sjælent mere end nogle minutter... højst 5 ca. så er han god igen og leger videre ligesom om ingenting var sket... 

men ja jeg håber da virkelig også at hende pædagogen har ret hun sagde at de så det SÅ mange gange, det går over igen inden for nogle måneder ca. (nogle gange 6 mdr) og at begge hendes unger (drenge) havde været sådan, og de var helt normale børn nu 

tossede unger altså... total hidsig propper!!! 

Zeus skriver:

Jeg har heller ALDRIG oplevet det samme med Isabella før, hun har altid været stille af sig, og har aldrig nogensinde taget en tur, som Cajsa gør... Faktisk har jeg været lidt små-bekymret, fordi hun er så mega velopdragen

Men Cajsa? Shit et temperament hun har.. De er som dag og nat de to  Og to sek efter Cajsa var kølet ned i dag, efter vi havde været i Rema1000 og var på vej hjem, så sad hun lige så sødt i sin barnevogn og vinkede og sagde hej til fremmede 

Kan blive helt skræmt på Silas vejne . Og bekymret over når han skal i børnehave. 

Han har stukket dagplejemor en lussing 

Her har de store aldrig været sådan . Og de var 2 . Silas er det mest kærlige barn men bare ikke når han ikke får sin vilje.

Håber og tror det bliver bedre, når vi hjælper ham med at forstå det ikke er ok

morethanperfect skriver:

Det kommer an på hvilken måde .. For det meste lader jeg ham bare hysse ud , det stopper jo igen

Hvis han f.eks vil ha støvler på indenfor , og jeg siger nej sæt dem tilbage i gangen .. Kan han finde på at løbe rundt med dem og grine af mig , indtil jeg tager dem og lukker døren ud til gangen .. Så kan han blive vildt hysterisk og løbe hen og slå mig osv.. Hvor jeg selvf. siger han skal stoppe for det han skal ikke slå .. Så skriger han bare i 10 sek. eller sådan hvor jeg er hos ham , og så går han hen og leger eller noget andet ... Det stopper som regel hurtigt efter ..
Det skal han ha lov til , det er jo en del af deres udvikling ..

Syns det er skægt og se hvad de kan blive så hysteriske over ..

Og ja .. Min svigerindes søn blir 3 til sommer , og han er værrer ...
Vi glæder os sådan  Heheh ..  

hahaha ja jeg sidder også tit og griner inde i mig selv over hvor hidsige de små kan blive!  

nogle gange må jeg lige gå i 2 sek fordi han jo ikke skal se at jeg griner af de slemme ting han gør... 

men gud hvor kan de altså se sjove ud når de sidder der helt røde i knolden af hysteriskhed!