Ændre adfærd efter børnehave start.... ????

trinela skriver:

Ja, det kan godt være, at hun forstår det så Jeg tænker bare det er godt nok at få det skåret helt ud i pap, når man er så lille. Og hvis du viser du er ked af det, får hun måske også bedre mulighed for at sige undskyld, end hvis du bliver sur? Du kan jo prøve og hvis ikke det virker, har det ikke skadet

Jeg bliver ikke sur på hende, som sur hvor man råber og skriger...! 

Jeg tager mig til kinden hver gang fordi det gør nas, og siger av for ****** hvor hun hver gang bliver lille, hun ved godt hvad der gør ondt - hun ved også godt at det ikke er i orden at slå, så hun er ikke i tvivl, hun reagere selv på når noget gør ondt på hende, så hun er ikke i tvivl, det kan også ses på hende tydeligt at det hun gjorde ved mig gør ondt... 

Mira0911 skriver:

Jeg bliver ikke sur på hende, som sur hvor man råber og skriger...! 

Jeg tager mig til kinden hver gang fordi det gør nas, og siger av for ****** hvor hun hver gang bliver lille, hun ved godt hvad der gør ondt - hun ved også godt at det ikke er i orden at slå, så hun er ikke i tvivl, hun reagere selv på når noget gør ondt på hende, så hun er ikke i tvivl, det kan også ses på hende tydeligt at det hun gjorde ved mig gør ondt... 

Jeg ville i hvert fald se om det kunne have en virkning hvis det var mig. Nogle gange er der ikke altid logiske forklaringer på det hele..

Jeg har ikke børn endnu, så jeg ved slet ikke om det er helt ude i hampen! 

Men, hvis nu hun solg sig så ville hun jo nok blive ked af det, og måske græde.. 

Hvad med, at du virkelig viste hende at det gjorde ondt på dig i form af at græde eller sige AV og blive sådan helt ked af det.. Måske det kan få hende til at se, at det faktisk også gør ondt på dig og at man ikke slår på mor eller nogen andre.. 

For mig lyder det simpelthen bare som om hun prøver grænser af på en meget voldsom måde, træk grænserne hårdt op , hvis hun slår eller sparker skal hun promte have af vide at det gør man ikke , med en hård stemme og så stopper du simpelthen det i er i gang med . Feks ser i tv sammen slukkes det , tegner i pakkes det væk og så forklarer du at så længe hun slår og sparker så kan i ikke hygge . Ikke nogle lange forklaringer fordi det forstår hun ikke . Kort og kontant udmelding ligeså snart hun gør det

Jeg tror det er meget normalt at der er nogle ting der skal testes i hjemmet efter man er startet i børnehave.

Barnet oplever lige pludselig børn der interagerer på nogle helt andre måder end de er vant til fra vs/dp. Det kan fx være at slå eller sige at nogen er dum, hvis man ikke er enige med dem. Jeg tænker det må være voldsomt lige pludselig at opleve at særligt de store børn, selv skal løse disse konflikter, når man tidligere altid er blevet hjulpet af en voksen.

Jeg har hele tiden tænkt at min søn har taget disse ideer med hjem fra børnehaven, for at han kunne prøve det af herhjemme. Således at han, i et sikkert miljø, kunne finde ud hvordan man løser disse konflikter to personer imellem, og hvordan de sociale regler er omkring fx at slås for sjov og ikke for sjov.

Derfor har jeg lagt vægt på at løse konflikten der opstår imellem os i disse situationer, som jeg vil forvente at han skal gøre det henne i børnehaven. Altså ikke som en voksen der bestemmer over ham, men som to "ligeværdige" hvor den ene siger stop.

Jeg ved ikke om dette er helt pædagogisk ulogisk, men det virker her. Når han har gennemspillet "scenariet" et par gange stopper han igen.

Måske kan det være lidt svært når det er noget så voldsomt som en lussing, men måske du istedet kunne udspille scenariet mellem nogle dukker nogle gange...? Og her tænker jeg ikke så meget på skyld og at det er synd for den dukke der bliver slået, men mere hvad man skal sige og gøre hvis der er nogen der slår, og hvordan man siger undskyld igen...

Giver det mening?

Pikku Myy skriver:

Jeg tror det er meget normalt at der er nogle ting der skal testes i hjemmet efter man er startet i børnehave.

Barnet oplever lige pludselig børn der interagerer på nogle helt andre måder end de er vant til fra vs/dp. Det kan fx være at slå eller sige at nogen er dum, hvis man ikke er enige med dem. Jeg tænker det må være voldsomt lige pludselig at opleve at særligt de store børn, selv skal løse disse konflikter, når man tidligere altid er blevet hjulpet af en voksen.

Jeg har hele tiden tænkt at min søn har taget disse ideer med hjem fra børnehaven, for at han kunne prøve det af herhjemme. Således at han, i et sikkert miljø, kunne finde ud hvordan man løser disse konflikter to personer imellem, og hvordan de sociale regler er omkring fx at slås for sjov og ikke for sjov.

Derfor har jeg lagt vægt på at løse konflikten der opstår imellem os i disse situationer, som jeg vil forvente at han skal gøre det henne i børnehaven. Altså ikke som en voksen der bestemmer over ham, men som to "ligeværdige" hvor den ene siger stop.

Jeg ved ikke om dette er helt pædagogisk ulogisk, men det virker her. Når han har gennemspillet "scenariet" et par gange stopper han igen.

Måske kan det være lidt svært når det er noget så voldsomt som en lussing, men måske du istedet kunne udspille scenariet mellem nogle dukker nogle gange...? Og her tænker jeg ikke så meget på skyld og at det er synd for den dukke der bliver slået, men mere hvad man skal sige og gøre hvis der er nogen der slår, og hvordan man siger undskyld igen...

Giver det mening?

Jo jo det giver skam mening....  Den havde jeg slet ikke tænkt på med dukkerne...