hvordan kommer man videre?

Frk. Himmelblå skriver:

Du fortjener et kæmpestort .

Jeg har ikke selv prøvet at miste under en graviditet, men jeg har prøvet at miste på andre måder. Og jeg kender til den spirende bitterhed, som ligger på lur, når andre har det "nemt" og lykkeligt. 

Jeg tænker, at du fortjener at tale med en god psykolog. Så du kan komme af med sorger og tanker over for en person, du ikke har aktier i, og som ikke kender dig i forvejen. 

I forhold til ikke "at være i sin krop", så lyder det måske banalt, men træning vil måske kunne hjælpe dig. Hvis du har mulighed for det, så invester i 10xpersonlig træning i det lokale fitnesscenter. Det grounder dig og lader dig komme på lidt andre tanker. 

Og hør så lige her: Det ER hamrende uretfærdigt, at andre føder børn, mens du har mistet. Det ER OK, at du har negative følelser omkring det. Du må IKKE skamme dig. Og du må ikke føle dig forkert. Det er du ikke.

Tusind tak for svar...

jeg har ovevejet psykolog eller lign. har bare samtidig svært ved at tro hvad det kan hjælpe... alle i familien og venner er så hjælpsomme og vil gøre alt for mig, men der er jo ingenting de kan gøre...

kommentarene hedder: "jamen i err unge, det skal nok lykkedes", men selvom vi er unge er det jo  stadig ønskebarnet.

heldigvis er mandens sædprøve afleveret og vi får forhåbentlig snart svar på den og så lyder det til lægen vil i hvert fald tage en snak med mig... så må vi se hvad der sker..

selvom jeg prøver at være positiv og sige jamen den er der næste gang, så er det bare stadig svært. for vi er jo ved at være så langt nu, at jeg først vil kunne få barn et år efter min første termin...

alle de ting jeg tænkte jeg skulle opleve i år, med barnevogn. ja der går i hvert fald et år mere før det bliver aktuelt...

jeg skubber mine veninder fra mig, den ene har barn og den anden har virkelig haft en svær periode, men har nu fået lejlighed.. det er så dejligt for dem begge, men kan slet ikke være sammen med dem uden at få det virkelig skidt..

l.kjoeller skriver:

Jeg havde det ligesom dig. Jeg måtte vente halvandet år på to streger igen. Jeg kan råde dig til kognitiv terapi. Hjalp mig med at vende det negative til positivt og få troen på det skulle lykkes.

tusind tak for svar

hvad er det for noget?

Maja_4000 skriver:

Lige et  til dig (:

Jeg har aldrig selv prøvet det .. Men jeg synes du skal snakke med en psykolog .. Eller evt. undersøge om der findes en "støttegruppe" for andre som har været det samme igennem i nærheden af dig .. 

 For I snart får 2 streger !

Tusind tak for svar...

jeg har ovevejet psykolog eller lign. har bare samtidig svært ved at tro hvad det kan hjælpe... alle i familien og venner er så hjælpsomme og vil gøre alt for mig, men der er jo ingenting de kan gøre...

kommentarene hedder: "jamen i err unge, det skal nok lykkedes", men selvom vi er unge er det jo  stadig ønskebarnet.

heldigvis er mandens sædprøve afleveret og vi får forhåbentlig snart svar på den og så lyder det til lægen vil i hvert fald tage en snak med mig... så må vi se hvad der sker..

selvom jeg prøver at være positiv og sige jamen den er der næste gang, så er det bare stadig svært. for vi er jo ved at være så langt nu, at jeg først vil kunne få barn et år efter min første termin...

alle de ting jeg tænkte jeg skulle opleve i år, med barnevogn. ja der går i hvert fald et år mere før det bliver aktuelt...

onsket-om-bebss skriver:

ok, det hele kom ikke med i den besked hvor der står stor krammer..

men det jeg skrev var at : husk at snakke igennem om det, ikke nødvendigvis med en psykolog, men din kæreste, din mor, svigermor, veninde, en eller anden, for hvis du ik snakker om det, så kender vi jo alle sammen den der med at det ulmer og ligepludselig eksplodere du.. Jeg selv har været igennem 6 aborter. Den første var jeg i uge 11 og havde gået og glædet mig til NF, men lykken vendte hurtigt, og efter det lukkede jeg mig inde, vi prøvede at blive gravide et halvt år efter (mest fordi min kæreste ikke var klar før), og det lykkedes os at blive gravide igen efter et halvt år, men mistede igen inden uge 6. og siden har jeg været gravid et par gange og mister inden uge 6-7.

jeg er desværre røget så langt ned i et hul nu så jeg har hårdt brug for hjælp. Jeg er kommet på anti depressive piller. og alt det, fordi jeg ik har åbnet mig for venner, familie eller kæresten..

du skal være velkommen til at skrive til mig i privat hvis det er

Tusind tak for svar...

og hvor gør det ondt at læse om din historie

jeg har ovevejet psykolog eller lign. har bare samtidig svært ved at tro hvad det kan hjælpe... alle i familien og venner er så hjælpsomme og vil gøre alt for mig, men der er jo ingenting de kan gøre...

kommentarene hedder: "jamen i er unge, det skal nok lykkedes", men selvom vi er unge er det jo  stadig ønskebarnet.

heldigvis er mandens sædprøve afleveret og vi får forhåbentlig snart svar på den og så lyder det til lægen vil i hvert fald tage en snak med mig... så må vi se hvad der sker..

selvom jeg prøver at være positiv og sige jamen den er der næste gang, så er det bare stadig svært. for vi er jo ved at være så langt nu, at jeg først vil kunne få barn et år efter min første termin...

alle de ting jeg tænkte jeg skulle opleve i år, med barnevogn. ja der går i hvert fald et år mere før det bliver aktuelt...

Kris89 skriver:

Tusind tak for svar...

og hvor gør det ondt at læse din historie

 

heldigvis er mandens sædprøve afleveret og vi får forhåbentlig snart svar på den og så lyder det til lægen vil i hvert fald tage en snak med mig... så må vi se hvad der sker..

 

selvom jeg prøver at være positiv og sige jamen den er der næste gang, så er det bare stadig svært. for vi er jo ved at være så langt nu, at jeg først vil kunne få barn et år efter min første termin...

alle de ting jeg tænkte jeg skulle opleve i år, med barnevogn. ja der går i hvert fald et år mere før det bliver aktuelt...

Kan se vi er fra samme Årgang . Vi må bare prise os lykkelige for at vi er unge endnu.. Selvom det er et irriterende indslag, har vi endnu tid til at det nok skal lykkes vi får en Baby..

Håber lægen har noget konstruktivt at sige, og ja.. Nu skal du vente længere end beregnet og det er øv. Men husk nu på jo længere du venter jo mere blir jeres Spirer til et Ønskebarn ..  Årh,.. håber snart for jer i får gevinst, det skal nok komme. 

Hver gang jeg har aborteret er der nogle i min nærmeste familiekreds/vennekreds, Der er blevet gravide og har gennemført deres graviditeter. Det har været hårdt at sluge, og acceptere. Men nu kan jeg ikke undværer deres Små guldklumper, og være glade på deres vegne, over de ikke oplevede det jeg har været igennem. 

Med tiden lærer du at acceptere det, selvom det nok altid vil gøre lidt ondt. 

 for kærestens Sædprøve er God og du snart får det bedere, måske ligger PB lidt på hylden, får lidt andet at se til.. Så skal i nok blive gravide igen 

Camillos skriver:

Kan se vi er fra samme Årgang . Vi må bare prise os lykkelige for at vi er unge endnu.. Selvom det er et irriterende indslag, har vi endnu tid til at det nok skal lykkes vi får en Baby..

Håber lægen har noget konstruktivt at sige, og ja.. Nu skal du vente længere end beregnet og det er øv. Men husk nu på jo længere du venter jo mere blir jeres Spirer til et Ønskebarn ..  Årh,.. håber snart for jer i får gevinst, det skal nok komme. 

Hver gang jeg har aborteret er der nogle i min nærmeste familiekreds/vennekreds, Der er blevet gravide og har gennemført deres graviditeter. Det har været hårdt at sluge, og acceptere. Men nu kan jeg ikke undværer deres Små guldklumper, og være glade på deres vegne, over de ikke oplevede det jeg har været igennem. 

Med tiden lærer du at acceptere det, selvom det nok altid vil gøre lidt ondt. 

 for kærestens Sædprøve er God og du snart får det bedere, måske ligger PB lidt på hylden, får lidt andet at se til.. Så skal i nok blive gravide igen 

prøver at sige til mig selv hver dag, ja hele tiden at vi bare skal nyde hinanden og at det nok skal lykkedes...

desværre stopper den tanke ret hurtig efter den kom og ender i at jeg bliver rigtig ked.. facebook er fyldt med scanningsbilleder, reklamen for "danmark" i tv'et hvor de to fædre står med hver deres barn på sygehuset... jamen jeg bliver jo dybt ullykkelig...

jeg har ønsket mig barn siden jeg var 16. selvf. ikke prøvet, men nu har jeg endelig fundet manden i mit liv. og vi har startet projektet... hvorfor faen vil det så ikke lykkedes...

det er så svært at have tankerne på andre ting end baby. alt afhænger jo af baby... vi bor til leje og skal først overtage en lille ejendom om 3-5 år. vi vil gerne giftes næste sommer, men det er lige midt i en travl periode på job vi vil giftes, så vi kan ikke rigtig planlægge noget, før vi ved om jeg har barsel på det tidspunkt...

det hele kører bare rundt i mit lille hovede..

hvorfor skulle jeg så overhovedet blive gravid dengang. hvis det var blevet væk dengang kunne vi have fået hjælp. blive tjekket noget før... og tænk hvis vi bliver gravide nu her 9 mdr. efter SA, og så mister igen? skal vi s åvente 9 mdr. igen før to streger... og skal vel miste 3 gange før man kan få hjælp. dvs. hvis vi antager jeg bliver gravid nu her 9 mdr. efter og mister og der igen går 9 mdr. jamen så er vi 3 år ude i fremtiden?

åh ved godt jeg ikk skal gå med de tanker... men kan simpelthen ikke lade være

Kris89 skriver:

prøver at sige til mig selv hver dag, ja hele tiden at vi bare skal nyde hinanden og at det nok skal lykkedes...

desværre stopper den tanke ret hurtig efter den kom og ender i at jeg bliver rigtig ked.. facebook er fyldt med scanningsbilleder, reklamen for "danmark" i tv'et hvor de to fædre står med hver deres barn på sygehuset... jamen jeg bliver jo dybt ullykkelig...

jeg har ønsket mig barn siden jeg var 16. selvf. ikke prøvet, men nu har jeg endelig fundet manden i mit liv. og vi har startet projektet... hvorfor faen vil det så ikke lykkedes...

det er så svært at have tankerne på andre ting end baby. alt afhænger jo af baby... vi bor til leje og skal først overtage en lille ejendom om 3-5 år. vi vil gerne giftes næste sommer, men det er lige midt i en travl periode på job vi vil giftes, så vi kan ikke rigtig planlægge noget, før vi ved om jeg har barsel på det tidspunkt...

det hele kører bare rundt i mit lille hovede..

hvorfor skulle jeg så overhovedet blive gravid dengang. hvis det var blevet væk dengang kunne vi have fået hjælp. blive tjekket noget før... og tænk hvis vi bliver gravide nu her 9 mdr. efter SA, og så mister igen? skal vi s åvente 9 mdr. igen før to streger... og skal vel miste 3 gange før man kan få hjælp. dvs. hvis vi antager jeg bliver gravid nu her 9 mdr. efter og mister og der igen går 9 mdr. jamen så er vi 3 år ude i fremtiden?

åh ved godt jeg ikk skal gå med de tanker... men kan simpelthen ikke lade være

Nej du skal ikke tænke sådan .. men det du beskriver har været mit forløb, som godt nok har tager 5 år, blev gravid første gang som 17 årig. og som 16 årig fik jeg stillet Diagnosen PCO. 

Jeg har måtte tabe 3 gange, måtte vente 7 mdr for at komme til gyn, sidde med en graviditet uden for livmoderen da jeg endelig kom til gyn. Skulle i kemo behandling for at fjerne fostret der sad forkert. Måtte vente yderligere 3 mdr. på Kemoen var ude af kroppen. Så skulle jeg efter kemoen lige tabe mig 14 kg for at blive fertil. Og nu sidder jeg så her er 7+6 henne, men pletbløder ustandseligt, så må ikke gå på arbejde. (Er hunderæd for at miste denne gang også). 

Min historie er Yderst sjælden med gentagne aborter og Uheld, Det rammer de færreste. 

Kender alt til dine følelser og pessimisme. Du må endelig ikke planlægge barsel. Synes måske i skal fastsætte dato til at blive gift. Det kan være der sker noget helt utroligt på Bryllups natten. 

Det skal nok komme søde.. Det  tror jeg på 

Camillos skriver:

Nej du skal ikke tænke sådan .. men det du beskriver har været mit forløb, som godt nok har tager 5 år, blev gravid første gang som 17 årig. og som 16 årig fik jeg stillet Diagnosen PCO. 

Jeg har måtte tabe 3 gange, måtte vente 7 mdr for at komme til gyn, sidde med en graviditet uden for livmoderen da jeg endelig kom til gyn. Skulle i kemo behandling for at fjerne fostret der sad forkert. Måtte vente yderligere 3 mdr. på Kemoen var ude af kroppen. Så skulle jeg efter kemoen lige tabe mig 14 kg for at blive fertil. Og nu sidder jeg så her er 7+6 henne, men pletbløder ustandseligt, så må ikke gå på arbejde. (Er hunderæd for at miste denne gang også). 

Min historie er Yderst sjælden med gentagne aborter og Uheld, Det rammer de færreste. 

Kender alt til dine følelser og pessimisme. Du må endelig ikke planlægge barsel. Synes måske i skal fastsætte dato til at blive gift. Det kan være der sker noget helt utroligt på Bryllups natten. 

Det skal nok komme søde.. Det  tror jeg på 

tusind tak.

bliver virkelig rørt over din historie  hvor må det være forfærdentligt...

jeg vil jo bare gerne have to ugers ferie en op til bryllup og en efter, men vil samtidig gerne giftes midt i høst og vi er begge landmænd. dog er jegmere ramt af høst end manden er...

de kommer selvf. nok om ved det, men hvor ville det bare være lettere, hvis jeg allerede gik på barsel og derfor ikke skulle have fri midt i den travleste tid...

vil jo helst heller ikke have kæmpe mave på min bryllupsdag...

Kris89 skriver:

Tusind tak for svar...

jeg har ovevejet psykolog eller lign. har bare samtidig svært ved at tro hvad det kan hjælpe... alle i familien og venner er så hjælpsomme og vil gøre alt for mig, men der er jo ingenting de kan gøre...

kommentarene hedder: "jamen i err unge, det skal nok lykkedes", men selvom vi er unge er det jo  stadig ønskebarnet.

heldigvis er mandens sædprøve afleveret og vi får forhåbentlig snart svar på den og så lyder det til lægen vil i hvert fald tage en snak med mig... så må vi se hvad der sker..

 

selvom jeg prøver at være positiv og sige jamen den er der næste gang, så er det bare stadig svært. for vi er jo ved at være så langt nu, at jeg først vil kunne få barn et år efter min første termin...

alle de ting jeg tænkte jeg skulle opleve i år, med barnevogn. ja der går i hvert fald et år mere før det bliver aktuelt...

Du ér jo også ung Men jeg kan sagtens sætte mig ind i hvor svært det må være ! Når man først har taget beslutningen om at man vil være mor , kan det ikke gå hurtigt nok .. 

Men det kunne være en psykolog kunne hjælpe alligevel .. Engang imellem er det godt at snakke med en som ikke vil hjælpe fordi personen elsker dig .. Hvis du forstår ?

Kris89 skriver:

CBa

tusind tak for svar

 

hvad er det for noget?