Hej tøser!
Jeg har lige brug for at komme ud med dette. Vi ligger indlagt på Riget på dag 9 nu og har bare brug for lidt luft!
Det hele startede forrig weekend, min søns urin blev meget mørk, om mandagen kontaktede vi min læge (vi snakkede med en sygeplejerske der er tilknyttet min læge) hun mente at det var en reaktion på den pencillin han fik (han havde lige fået halsbetændelse) og omkring sidste tirsdag blev han gul i huden. Onsdag kontaktede vi min læge igen, og kom igen til at snakke med den sygeplejeske som igen afviste os og gav os en tid om fredagen. Så længe kunne vi ikke vente. Vi kontaktede så min mands læge og blev taget ind akut. Da vi havde været hos lægen i 2 min skrev han henvisning til Børneafd. i Nyk. F. Så tog vi derover, Simon fik taget blodprøver og da de havde fået svar på prøverne fortalte de os at hans bloprocent var nede på 3,7 og at vi skulle overflyttes til Riget samme aften. Babubabu med ambulance til Riget. Senere på aftenen fik han taget flere blodprøver og jeg blev vækket kl. halv 5 om morgenen af en sygeplejerske som sagde Simon skulle have blod for hans blodprocent var helt nede på 3,2!
Om torsdagen snakkede vi med læger og sygeplejersker mange gange i løbet af dagen, Simon havde fastet hele dagen og havde intet rigtig fået at drikke, kl 12 kom der en læge ind og fortalte at Simon skulle have taget knoglemarvsprøve. Efter jeg havde skrevet under på nakosepapirene brød jeg fuldstændig sammen da det gik op for mig hvad jeg egentlig havde skrevet under på. Heldigvis var min mands fantastiske bedsteforældre her og tog sig af Simon da vi havde brug for at græde. Kl 14 gik vi ned til opr gangen, og da han sov gik vi op sammen med vores gode kammerat og mødtes med min mor og fik noget at spise, vi havde sympatifastet. 15.30 blev vi bedt om at komme ned til børneopvågningen da Simon var "færdig" hvis man kan kalde det det. Der sad vi i 1½ time da blev vi kørt op på voksen opvågningen og han vågnede først rigig kl 18 og ville have kiks og is hvilket han også fik.
Så blev vi rykket på en anden afd og det er så der vi stadig er.
Alle de andre dage har stået på blodprøver, scanning og mange andre prøver. Hvis jeg skulle skrive alle de ting vores stakkels dreng har været igennem så ville jeg aldrig blive færdig.. Det har været så hårdt og det er det stadig.
Han bloprocent er igang med at arbejde sig op selv nu. De mener det er en infektion der har været skyld i alt det her.. Hans sygdom er kaldet Autoimmun Hæmalytisk Anæmi.
Lige lidt om det fra Patienthåndbogen..
Anæmi defineres som blodprocent (Hb) under en vis grænse. Der er anæmi når:
- Hb er mindre end 7.0 mmol/l for kvinder
- Hb er mindre end 8.0 mmol/l for mænd
- Børn har egne grænser, som varierer med alderen
Hæmolytisk anæmi er en tilstand, hvor levetiden for de røde blodlegemer (erytrocytterne) er reduceret. Årsagen til dette er øget nedbrydning, som kan finde sted hele tiden eller periodevis. Selve anæmien opstår, når nedbrydningen af de røde blodceller overstiger knoglemarvens evne til at producere nye røde blodceller.
De almindelige symptomer på anæmi er træthed, svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken, åndedrætsbesvær, hovedpine, øresusen. Symptomerne kan også vise sig som forværring af brystsmerter udløst af anstrengelser eller smerter i benene, som skyldes dårlig blodtilførsel.
Hæmolytisk anæmi er sjælden i Danmark, men er ikke usædvanlig i enkelte indvandrergrupper.
Han er bare super tapper, og SÅ dygtig til at få taget prøver, jeg er så stolt af ham, men hold op hvor er det hårdt! 
