Det gør så ondt at se.. :'(

An&Jo skriver:

Han har aldrig været sensitiv, og har aldrig reageret på noget på den her måde før..

Kan man være for hård ved sig selv når man lige pludselig føler man har væltet hele hans trygge lille verden og lige om lidt rykker ham op fra det velkendte og over til noget helt nyt??

jeg kan godt forstå dig, men ja du har jo på ingen måde gjort det i dårlig mening, tværtimod. selvom det gør ondt så prøver du jo også at afhjælpe situationen. hvor gammel er din søn, måske nogle lege med at gemme og finde ting kan hjælpe, i stil med borte borte tit tit, bare til lidt ældre børn, skulle hjælpe til at de forstår at man er der uden at man kan ses, så han måske føler sig mere tryg, har hjulpet på vores dreng men han er jo så kun 1 år. også at lege i hans seng, og give hyggestunder uden han behøver sove, hvor vi har været der, har hjulpet, og han nogle gange har fået lov, ikke at sove i vores seng, men vide hvor vi er. ellers ved jeg ikke om jeg har nogle ting som har hjulpet os, jo ligesom den saram skriver, så fortælle at vi går og kommer igen

Månsson skriver:

Det gør det nok os men så har du jo en go lang periode med ro også er alt nok ved det gamle igen.. 

ja og så kommer der en flytning der betyder ny dagpleje også..

det er bare noget rod det hele lige nu synes jeg..

An&Jo skriver:

ja og så kommer der en flytning der betyder ny dagpleje også..

det er bare noget rod det hele lige nu synes jeg..

Det er jo ikke sikkert det bliver et problem at flytte, kan være han tager det i stiv arm når bare mor er med.. Men kan sagtens forstå dig, det er garanteret noget uoverskueligt det hele lige nu

Maja84 skriver:

jeg kan godt forstå dig, men ja du har jo på ingen måde gjort det i dårlig mening, tværtimod. selvom det gør ondt så prøver du jo også at afhjælpe situationen. hvor gammel er din søn, måske nogle lege med at gemme og finde ting kan hjælpe, i stil med borte borte tit tit, bare til lidt ældre børn, skulle hjælpe til at de forstår at man er der uden at man kan ses, så han måske føler sig mere tryg, har hjulpet på vores dreng men han er jo så kun 1 år. også at lege i hans seng, og give hyggestunder uden han behøver sove, hvor vi har været der, har hjulpet, og han nogle gange har fået lov, ikke at sove i vores seng, men vide hvor vi er. ellers ved jeg ikke om jeg har nogle ting som har hjulpet os, jo ligesom den saram skriver, så fortælle at vi går og kommer igen

han er næsten 2, og fortæller jeg ham at jeg går, så bliver det hele endnu værre..

vi leger kuk, kuk, bøøh flere gange dagligt, men det er ikke noget der hjælper heller..
Han kan selv kravle ind og ud af sin tremmeseng, så han ved godt at han ikke behøver ligge der hvis han bare slet ikke kan sove, for så plejer han at stå op igen og komme ud til mig..

Månsson skriver:

Det er jo ikke sikkert det bliver et problem at flytte, kan være han tager det i stiv arm når bare mor er med.. Men kan sagtens forstå dig, det er garanteret noget uoverskueligt det hele lige nu

ja, jeg synes faktisk det er meget uoverskueligt lige nu..

An&Jo skriver:

ja, jeg synes faktisk det er meget uoverskueligt lige nu..

Kan jeg godt forstå.. Men håber og tror at dig og din lille dreng nok snart ska få det godt igen

An&Jo skriver:

Øjkakanhgogodgodtsse

han er næsten 2, og fortæller jeg ham at jeg går, så bliver det hele endnu værre..

vi leger kuk, kuk, bøøh flere gange dagligt, men det er ikke noget der hjælper heller..
Han kan selv kravle ind og ud af sin tremmeseng, så han ved godt at han ikke behøver ligge der hvis han bare slet ikke kan sove, for så plejer han at stå op igen og komme ud til mig..

Øv kan godt se det ikke er nemt så. Håber meget det bliver bedre. Måske han bare skal reagere og finde jeres vante rytme igen.
Sender kram og håber det hjælper, kan desværre nok ikke hjælpe mere end det

Øv for en svær situation at stå i...

Mit bedste råd vil være at tage én dag ad gangen, give ham al din kærlighed og have det rart med ham én dag ad gangen. Han kan mærke at du er ked af det / bange for at han reagerer kraftigt igen, og DET reagerer han jo også på...

Jeg er sikker på at han (og du) nok skal klare de udfordringer I står overfor sammen!! Og I skal nok finde ud af at finde ind i jeres vante rytme, når først han har fået lov til at få reageret og "skældt ud"...

... men når det så er sagt, så kan jeg godt forstå at det er virkelig hårdt og meget uoverskueligt for dig!

 får du med på vejen!!

Vi har lidt det samme problem med vores søn på 17mdr.

Han har netop været syg i 3 uger med lungebetændelse og herefter virus med opkast og tynd mave.

I sygeperioden er han blevet passet af hhv. mig, farmand og min søster. Så han har ikke været væk fra mig som din søn har.

 

Men ikke desto mindre så er han EKSTREMT morsyg!

Han har været rask i en uge nu, men han er meget optaget af hvor jeg befinder mig og han flipper fuldstændig skråt og skriger utrøsteligt hvis jeg går uden for hans synsvidde og ISÆR hvis jeg går ud af døren, f.eks. i skraldespanden

 

Og jeg aner ikke hvorfor?! Han var STORslem da han blev passet af far/søster og jeg tog på arbejde, han blev fuldstændig ulykkelig.

Han har så opført sig ok i løbet af dagen, men i samme sekund jeg er trådt ind af døren har han sluppet ALT hvad han havde gang i og er stormet mig i møde med en blanding af gråd og glædeslyde og så vil han OP og blive oppe tak. 

Hvad er der dog sket her?

 

Det er dog blevet langt bedre pt. men han er stadig helt elektrisk hvis jeg nærmer mig bryggersdøren uden ham eller hvis jeg siger til farmand om han lige vil tage ham med ud og få en ny ble f.eks. - fordi hvis nu jeg gik i mellemtiden! Han skriger som en stukket gris mens han bliver skiftet og han stormer ind i stuen bagefter for at se om jeg stadig er der...

VILDT underligt.

 

Håber det bedste for dig, kan ikke sige andet end giv ham omsorg og opmærksomhed, dog med måde så han ikke bliver totalt afhængig - tror jeg. Lidt på egne ben bør han kunne være, f.eks. ved at lege selv på værelset mens du sidder og læser en bog/andet - forstået på den måde at du er til stede, men ikke "rådighed"...?

Kan du ikke smide en madres på gulvet inde ved ham så?

Han reagere helt naturligt.

Kunne du ikke snakke med far om at han springer denne weekend over, så der kommer lidt ro på ham og dig. Og hvis far gerne vi se sin søn, kan han jo bare komme forbi og lege med ham?

Det lyder ihvertfald til din søn reagere ret kraftigt og så håber jeg I "lytter" til ham, det er jo tydligvis DIG han har brug for

Kram herfra.

*C