Endometriose

Dot D skriver:

Det kan jeg godt forstå, og glæd dig bare, for det er sååååå stort

Det gør jeg sørme OGSÅ 

Tusind tak for jeres svar, jeg har fulgt lidt med på sidelinjen af min egen tråd, og er "glad" for at se at der er flere som kender til dette problem.  Jeg har lige været hos min læge her til morgen og får nu en henvisning til en kikkertundersøgelse (staves?).

Nogle der ved hvordan den forgår?   Jeg forstod på min læge at de vil gå igennem maven, med et lille snit... er det i fuld nakose?  Jeg kan slet ikke klare den tanke at de skal skære i mig... puuuuha....

Jeg er sååå glad for at se en del af jer har fået børn efter i har fået sygdommen.  Så er der jo håb at hente. 

NV skriver:

Tusind tak for jeres svar, jeg har fulgt lidt med på sidelinjen af min egen tråd, og er "glad" for at se at der er flere som kender til dette problem.  Jeg har lige været hos min læge her til morgen og får nu en henvisning til en kikkertundersøgelse (staves?).

Nogle der ved hvordan den forgår?   Jeg forstod på min læge at de vil gå igennem maven, med et lille snit... er det i fuld nakose?  Jeg kan slet ikke klare den tanke at de skal skære i mig... puuuuha....

Jeg er sååå glad for at se en del af jer har fået børn efter i har fået sygdommen.  Så er der jo håb at hente. 

Jeg har fået en kikkertoperation i 2005 og jeg har 4 bittesmå ar, som man stort set ikke kan se, med mindre man ved de er der. Et sidder i navlen, et sidder i trussekanten og så et i hver side.

Det foregår i fuld narkose, og jeg var indlagt et par dage. jeg var super træt bagefter, men synes ikke at jeg kan huske, at jeg havde rigtig ondt ud over på dagen og et par dage efter.

Jeg er også glad for at høre, at andre har fået børn og en af mine veinder har også fået en skøn lille datter til trods for endometriosen. Så mon ikke det også lykkedes for os =)

tarkoflen skriver:

Jeg har fået en kikkertoperation i 2005 og jeg har 4 bittesmå ar, som man stort set ikke kan se, med mindre man ved de er der. Et sidder i navlen, et sidder i trussekanten og så et i hver side.

Det foregår i fuld narkose, og jeg var indlagt et par dage. jeg var super træt bagefter, men synes ikke at jeg kan huske, at jeg havde rigtig ondt ud over på dagen og et par dage efter.

Jeg er også glad for at høre, at andre har fået børn og en af mine veinder har også fået en skøn lille datter til trods for endometriosen. Så mon ikke det også lykkedes for os =)

Hmm men var det da de skulle konstatere at det var endomitriose du havde, at du blev indlagt i et par dage? eller var det da du skulle havde fjernet det?  Og hvorfor så mange ar efter??? Puha nu bliver jeg nervøs...

NV skriver:

Tusind tak for jeres svar, jeg har fulgt lidt med på sidelinjen af min egen tråd, og er "glad" for at se at der er flere som kender til dette problem.  Jeg har lige været hos min læge her til morgen og får nu en henvisning til en kikkertundersøgelse (staves?).

Nogle der ved hvordan den forgår?   Jeg forstod på min læge at de vil gå igennem maven, med et lille snit... er det i fuld nakose?  Jeg kan slet ikke klare den tanke at de skal skære i mig... puuuuha....

Jeg er sååå glad for at se en del af jer har fået børn efter i har fået sygdommen.  Så er der jo håb at hente. 

Altså jeg har ikke fået sådan en operation endnu da de kan holde mit nede.. Men mener helt sikkert det er i fuld bedøvelse.. men det skulle vist være en af de "nemmere" ting .. Og nemmere at komme over

NV skriver:

Hmm men var det da de skulle konstatere at det var endomitriose du havde, at du blev indlagt i et par dage? eller var det da du skulle havde fjernet det?  Og hvorfor så mange ar efter??? Puha nu bliver jeg nervøs...

De havde konstateret at jeg have det, så de operede det væk de kunne. Umiddelbart er det meget forskelligt hvor længe man er indlagt, de beholdte mig, fordi jeg ikke kunne tåle narkosen så godt! Men det er jo langt fra alle der har det sådan! Hvis de bare skal ind og kigge, får du nok ikke så mange ar, men de er altså minimale, max. en halv cm. og kan stort set ikke ses... Du skal ikke være nervøs, det er slet ikke slemt og det er en stor lettelse, at det ikke bare er fordi man er pivet, når man har så ondt! Du skal vende det til noget godt, at der er nogle der tager dig seriøst og kan hjælpe dig!

tarkoflen skriver:

De havde konstateret at jeg have det, så de operede det væk de kunne. Umiddelbart er det meget forskelligt hvor længe man er indlagt, de beholdte mig, fordi jeg ikke kunne tåle narkosen så godt! Men det er jo langt fra alle der har det sådan! Hvis de bare skal ind og kigge, får du nok ikke så mange ar, men de er altså minimale, max. en halv cm. og kan stort set ikke ses... Du skal ikke være nervøs, det er slet ikke slemt og det er en stor lettelse, at det ikke bare er fordi man er pivet, når man har så ondt! Du skal vende det til noget godt, at der er nogle der tager dig seriøst og kan hjælpe dig!