TbCp skriver:
Min datter er 4 år. Vi straffer hende ikke, men hun får at vide hvis hun gør ting vi ikke vil acceptere, får at vide at det ikke er okay og at det vil vi ikke have. Ind imellem skal der tales med lidt større ord, men har aldrig oplevet at vi ikke kunne få hende til at stoppe.
Jeg kan dog huske at 2-års alderen var virkelig slem! Hold da op! Syntes vi skældte ud konstant! Men vi fik det jo altid løst og det uden straf, time out eller lign.
Snak med barnet! Og overvej hvorfor barnet gør de her ting. En to årig laver ikke et maleri på soveværelsesdøren (jep det kender vi) for at være uartig.
Nu må du ikke forstå det jeg skriver negativt, men kan ikke forstå man ser time out som en større straf end skældud, jeg mener ikke time out skal forgå hvor man sætter et barn alene et eller andet sted men nærmer hvor man tager et sted hvor der intet sjovt er og sætter sig med barnet f.eks mor og fars seng og venter på barnet er faldet til ro og lader barnet vide man er der, når barnet er faldet til ro tager man snakken om hvorfor vi sidder i time out og at det er okay f.eks atvære sur og ked af det men det er (f.eks) ikke okay at slå, og inden vi går derfra så har vi givet hinanden et knus...
Men det er sÅ vigtigt at man altid lader sine børn vide man er der uanset hvad, og at man syntes deres følelser er okay men at deres handlinger ikke altid er... Også skal du jo lære at deres valg og handlinger kan medføre konsekvenser ligesom ude i den virkelig verden som vi som forældre skal være med til at forberede dem til...
Anmeld