Kroniske smerter.. Hvorfor skal du overtage mit liv?

Anonym skriver:

Har selv en mand med piskesmæld så ved lidt om hvordan du har det, tænkte på om du har meldt det til forsikringen, hvis su nu ikke kan holde til et alm job står du jo til at få en stor erstatning....

Ja jeg har meldt det til forsikringen. Og står stadig og mangler at få noget for tabt arbejdsfortjenest og svige og smerte.
Og jeg ved godt at jeg har krav på disse penge hvis jeg ikke kan arbejde men lige pt. Ville jeg tilnærmstvis gør hvad som helst for at jeg kunne arbejde.

AalborgPigen skriver:

Jeg lider selv af kroniske smerter HVER dag.. Og det er skide hårdt... 
Har du ikke nogen du kan tale med det om ?  

Jo altså jeg har min far som har haft tre diskos og har fået dem fjernet og fået stivet to nakkehvivler ud. Vi har stortset de samme symtomer hans er bare meget værre. Og ham snakker jeg self med. Og så har jeg jo de forskellige mennesker der er tilknyttet smerteklinikken jeg går på. Men nogen dage er det hele virkelig bare total røvtur

KittyGirl skriver:

Jeg kunne have skrevet det indlæg.. Hold da op hvor er det mærkeligt at læse at der er en der har samme følelser som jeg har!

Jeg vil give dig et kæmpe knus og sige, at jeg ved hvordan du har det..

En ting der hjælper mig med den psykiske del, har været at gå til coach.. Hun har virkelig hjulpet mig med at finde ud af hvordan jeg skal tackle mine tanker - og hvordan jeg skal tackle min hverdag, hvor man netop møder uforstående mennesker.

Det kan varmt anbefales ..

Jeg har ikke piskesmæld, men har En skubbet diskus som vidst nok er studiet inden en diskus prolabs..

Jeg lever med daglige smerter, tager stærke smerte stillende, har forsøgt fys, kiropraktor, akupunktur, træning og psykolog.

Sender lige et knus igen

Du arbejder ikke så? Hvis duikke gør hvordan har du tacklet dette så? Hvad gør du for at du føler du har en god dag hvor du ikke bare føler du er i vejen fordi du ikke kan lave div. Ting?

jydeinden skriver:

kan ikke påstå at jeg er uvant med smerter i ryggen desværre.

mit er "bare" problemer med en diskus skive, og det kan nogen gange drive en til vanvid, for man kan ikke løfte uden at det gør MEGET ondt, og det der med at gå og stå for meget kan man godt droppe.

selv det der med folks tanker og blikke kender jeg, men på en eller anden måde kommer man igennem det. 

Åhh synes det er så synd for dig også. Du kan vel ikke arbejde? Hvad fpr du din dag til at gå med? Altså de såkaldte " gode" dage. Som andre ikke forstår at smerterne stadig er der men man føler de er til at holde ud. Hvad får du idet hele taget tiden til at gå med?

michelledam skriver:

Åhh synes det er så synd for dig også. Du kan vel ikke arbejde? Hvad fpr du din dag til at gå med? Altså de såkaldte " gode" dage. Som andre ikke forstår at smerterne stadig er der men man føler de er til at holde ud. Hvad får du idet hele taget tiden til at gå med?

ja det er også ret ondt for tiden.. Jamen jeg er pt. sygemeldt på kh ( længe leve en sød læge) så skal jeg på et tidspunkt snakke med en ryglæge om der kan gøres noget for at forbedre mine smerter, og måske fjerne dem helt..

Lige for tiden har jeg ikke så mange rigtigt "gode" dage ( altså dem hvor man slet ikke mærker sine smerter) men jeg vil så også sige at det er måske meget godt at jeg ikke har det, for da jeg havde ja så overanstrengte jeg tit min ryg, hvilket blev straffet noget så gruesomt dagen efter. Men på de jævnt "gode" dage ( de der dage hvor man kan mærke smerterne, men hvor man ved at de kunne være værre) da læser jeg meget, hører musik, skriver dagbog eller digte, eller spiller computer.. ellers kan jeg være heldig at kunne tage lidt opvask ( forbander det faktum at vi ingen opvaskemaskine har)

men jeg tror efterhånden at jeg er nået der til hvor jeg faktisk er lidt ligeglad med om andre forstår det, eller om de støtter mig i mine valg, jeg har min elskede kærestes opbakning og dét betyder mere end ord kan beskrive.

michelledam skriver:

Du arbejder ikke så? Hvis duikke gør hvordan har du tacklet dette så? Hvad gør du for at du føler du har en god dag hvor du ikke bare føler du er i vejen fordi du ikke kan lave div. Ting?

Jeg er på revalidering.. er ved at læse til socialrådgiver.
Mine rygproblemer er dog først kommet efter jeg er begyndt at læse til socialrådgiver, og det er ikke på baggrund af det jeg har fået tilkendt revalidering.

Min hverdag er meget "hardcore", hvis man kan sige det sådan.. jeg har fundet ud af at hvis jeg sidder for meget ved computeren eller med en bog, så aktiverer jeg mine smerter yderligere....

Min hverdag er presset, men i forbindelse med min coach har jeg fået indblik i hvordan jeg kan gøre den "bedre"...jeg ved f.eks. at hvis jeg ligger mig en halv time om eftermiddagen på sofaen inden jeg henter Lasse - så har jeg kræfter til resten af dagen...
Derimod hvis jeg ikke gør, er resten af dagen smadret af smerter..

Så jeg prioriterer at tage en halv time før hjem fra skole og hente Lasse en halv time senere f.eks. for at få den halve time på sofaen.

Jeg har måtte arbejde MEGET med mig selv,da jeg altid har været en pige der kunne alt... til lige pludselig at skulle passe på ikke at "overanstrenge" mig, da det mærkes dagen efter... det har været en hård proces, som stadig kan irritere mig.

Men noget jeg lærte ved min Coach(det har været genialt) .. er at her i livet har vi ALTID 3 valg...

De 3 valg består af:
- Fokus
- Handle
- Accept

Så mit spørgsmål til mig selv er, hvilken af disse valg, vælger jeg mht. mit liv?

Jeg har valgt at acceptere at jeg er som jeg er, og folk må se på mig som jeg er.... Jeg vil hellere lade toilettet være lidt beskidt, lade lidt ekstra nullermand ligge (jeg har været perfektionistisk rengøring-flip aktig pige) ... og så bruge de kræfter på min søn! og på de ting, som livet egentlig handler om

Det hele handler om at acceptere sig selv... og du skal lære, at acceptere dig for den du er - find de positive ting frem i dig som du KAN bidrage med, i stedet for at fokusere på det du ikke kan

Giver det lidt mening?

Jeg linkede en gang til et sted, hvor de har erfaring med at helbrede generne ved piskesmæld. Fik du kigget på det?

michelledam skriver:

Åhh det er bare så dejligt når andre kan sætte sig ind i hvordan det er fordi de selv går med det samme. Jeg synes til tider at det er så hårdt og specielt fordi jeg er så uforstående og vred over det netop skulle ramme mig.

Det er ikke sjovt langt fra , kunne skrive stolpe og og ned. Har været samme sted som dig, men takket være godt psykolog hjælp er jeg kommet langt videre.

Har fået mere forståelse for, hvorfor min krop reagere hvorfor den gør. Har lært mange ting i det forløb. Ikke at jeg ikke falder tilbage, for har gode og dårlige dage. Og på det dårlige kniber det fortsat med at finde en mening med livet. Heldigvis har jeg mine skønne børn

Og en dejligt mand som bakker mig op, desværre har jeg en familie som formår og pille mig ned igen. Jeg kan LANGT fra hvad jeg plejer og det er der desværre ikke forståelse for.

Det er psykisk meget hårdt og stå med kroniske smerter. Smerterne ,tankerne om fremtid , forandringerne i kroppen , folks manglende forståelse osv.

Håber du får hjælp til at håndtere dine tanker, kan varmt anbefales

michelledam skriver:

Ja jeg har meldt det til forsikringen. Og står stadig og mangler at få noget for tabt arbejdsfortjenest og svige og smerte.
Og jeg ved godt at jeg har krav på disse penge hvis jeg ikke kan arbejde men lige pt. Ville jeg tilnærmstvis gør hvad som helst for at jeg kunne arbejde.

Sådan havde min mand det også, men indså at hvis han også skulle være der for familien kunne han ikke arbejde normal tid, så han endte med fleksjob på 15 timer og fik så erstatning der efter, og siden han kom i fleksjob er han kommet ud af hans sorte hul for nu kan han stadig bidrage til arbejdsmarked og være der for os som en familie, det kan være svært at acceptere sin situation men tror ikke man kommer ovenpå før man gør det, og hans erstatning har så åbnet nye muligheder for ham og os som familie....

Hvor kan jeg nikke genkendende til din fortælling... det er nemlig den selvsamme jeg får fra min kæreste

Og må erkende at det er SVÆRT at være samlever til en der har de kroniske smerter som I med piskesmæld beretter om... ikke blot fordi det har påvirket ham på så mange måder... men også pga. af den mistro man møder rent generelt det er nu ca.4½år siden ulykken, og sagen om endelig erstatning er stadig uafklaret, da der ikke foreligger en afklaring på hans fremtidige arbejdsliv. Vi har haft en meget usamarbejdsvillig læge, hvilket er årsag til at han først nu efter lægeskift er blevet henvist til smerteklinik de sagsbehandlere ved kommunen vi har mødt har mødt ham med mistro, ganske enkelt fordi det er en usynlig skade!! han er blevet sendt i den ene form for aktivering/arbejdsprøvning efter den anden og det står klart at han ikke kan klare et fuldtidsarbejde, og ikke kommer til at kunne det... men om det så er en fleks der skal på banen eller en førtidspension, ja det er så det spørgsmål der skal findes ud af og før det ja så kan arbejdsskadestyrelsen ikke komme med en udtalelse og før de har lavet udtalelse vil forsikringen ikke udbetale... ja det kører i ring herhjemme og det er bare SÅ opslidende... også for min kæreste fordi han jo netop ikke ved om han er købt eller solgt

De fleste der har fået 100% indblik i vores hverdag har svært ved at forstå at vi stadig er sammen.. det ville jo være langt lettere øh, måske for mig, men ikke for min kæreste...

Nå, men det var ikke vores sag det skulle handle om... ville bare sige at jeg føler med dig

Qnuz