Jeg forstår det simpelthen ikke!!

MariaE skriver:

Jamen lægerne r jo nødt til at tro på patienten...Så sidder de og røv lyver, som nogle gør, også få jeg har kendt, ja så får de det desværre tit som de vil

Andre derimod bliver stemplet som hysteriske og får af vide det er bedst selv at gå i gang.

Med mindre der er fare for mor og barn, f.eks ved vægt på 5 kg eller andre lignende tilfælde hvor mor ikke KAN føde et stort barn eller at f.eks bækkenløsningen er så slem at fysse OG lægen siger en fødsel før tid er bedste løsning, så nej, så skal folk ikke sættes i gang før tid.

wamse skriver:

Jeg går ud fra at vi alle selv bedst ved, hvordan vi har det, og har man "tigget" sig til at blive sat igang, så er der sgu nok en grund til det.

Om vi forstår grunden eller ej, gør det jo ikke mindre gyldigt.

Jeg har prøvet at blive sat igang 3 uger før tid, og jeg har prøvet at gå over tid. Om andre har forståelse for hvorfor jeg ville sættes igang for 19 år siden ændrer ikke mit behov for det.

Baagøe skriver:

Jeg har slet ikke oplevet noget lignende, og hvis det foregår som du beskriver det, synes jeg faktisk det er uansvarligt

4kløver skriver:

Synes det er op til en selv.. men det der har pisset mig at er at min søster skulle ligge på hendes grædene knæ for at blive sat igang i uge 37 eller 38 og alle viste at den lille pige ikke ville overleve.

Anonym skriver:

jeg beder ingen forklare sig, men når man direkte sidder og praler med at man bliver sat igang bare fordi man kan, og aldrig har haft komplikationer, og altid har haft nemme fødsler.. ingen unormalt store børn eller andet, så synes jeg det er for dårligt..

så nej hun har absolut ingen grund til det udover at synes det er hårdt, men det er det altså for allesammen de sidste måneder

Anonym skriver:

i sådan en situation ville jeg have forståelse for at man bliver sat igang, men ikke når der absolut ingen gener er..

Anonym skriver:

Det er sq også for langt ude.. stakkels din søster.. hvorfor vidste alle at barnet ikke ville overleve??

Anonym skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke at der er nogen der gerne må sættes igang før tid og andre må ikke!!

Det her er slet ikke relevant for mig selv, for jeg er ikke så langt henne at jeg er blevet træt af at være gravid endnu..

Men helt ærligt, så kan jeg godt væmmes over at nogen bare skal sætte sig til at tude overfor diverse læger og så får de en igangsættelse før tid, og det er på trods af at de INTET fejler (og ja jeg har kendskab til en der lige hr gjort netop dette, og derfor har fået lov til at blive sat igang 38+, og hun havde absolut INGEN gener, hun er bare god til at tale sin sag, og har gjort det HVER GANG, hun har skullet føde), der er ingen fare for barnet ved at blive inde i længere tid, og heller ikke for moderen, så jeg forstår det simpelthen ikke..

Derimod sidder der flere og flere derude som faktisk godt kunne bruge den igangsættelse for ikke at gå psykisk ned, eller fordi de er så besværet af det ene og det andet at de knap kan bevæge sig, men de må tålmodig vente??

Jeg forstår virkelig ikke den prioritering der er nogen steder.. Men måske skal alle bare være bedre til at bryde sammen og virkelig tale deres sag??
Jeg går ind for at babyerne skal blive i maven så længe det er muligt, og at fødslen skal gå igang af sig selv, og det gjorde min også sidst, og også før tid, men man forbereder sig vel mentalt på at man faktisk godt kan gå over tid?? det gør jeg da ihvertfald selv..

Hvad mener i om at nogen bare sættes igang for et godt ord, og andre virkelig må pines igennem de sidste uger??

Kunne ikke være mere enig!  Jeg syntes jeg hører om mange historier hvor der er nogle der bliver sat i gang før tid, fordi de ikke kan mere. Altså hvis ikke der er gener, så forstår jeg ikke hvorfor lægerne godkender det. Men det lyder til at der er meget forskel rundt omkring i landet. 

Vi ved selv hvad vi går ind til - og det er ikke sjovt til sidst 

Selv blev jeg sat i gang 4 dage før termin pga. graviditetsbetinget sukkersyge, men kunne sagtens have gået 14 dage over tid  

wamse skriver:

Min pointe var, at når det for hende føles så hårdt at hun har brug for at blive sat igang, så har ingen af os ret til at sige, at hendes genen følelse ikke er okay Det kan føles let for en, kan føles meget hårdt for andre

Er sikker på, at vi alle gør det ud fra den bedste hensigt

wamse skriver:

Jeg går ud fra at vi alle selv bedst ved, hvordan vi har det, og har man "tigget" sig til at blive sat igang, så er der sgu nok en grund til det.

Om vi forstår grunden eller ej, gør det jo ikke mindre gyldigt.

Jeg har prøvet at blive sat igang 3 uger før tid, og jeg har prøvet at gå over tid. Om andre har forståelse for hvorfor jeg ville sættes igang for 19 år siden ændrer ikke mit behov for det.