Jeg forstår det simpelthen ikke!!

Jeg er fuldstændig enig, og forstår heller ikke dem der tigger om kejsersnit bare fordi de har hørt at det skulle gøre ondt at føde selv. Det hører jeg nogen gange at folk siger, og jeg sidder bare og tænker, jeg fik akut kejsersnit og jeg følte mig mega snydt, og så sidder der nogen og rent faktisk ØNSKER kejsersnit. DET forstår jeg ikke.

Men ligesom med igangssættelse, så har jeg fuld forståelse for, at hvis nogen har haft en rigtig grim oplevelse med en tidligere fødsel, at man så har sine grunde til at ønske igangsættelse eller kejsersnit.

Men jeg går altså ind for, at fødslen skal være så naturlig som muligt, barnet kommer når det kommer, og på den måde det har lyst til at komme ud på

Anonym skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke at der er nogen der gerne må sættes igang før tid og andre må ikke!!

Det her er slet ikke relevant for mig selv, for jeg er ikke så langt henne at jeg er blevet træt af at være gravid endnu..

Men helt ærligt, så kan jeg godt væmmes over at nogen bare skal sætte sig til at tude overfor diverse læger og så får de en igangsættelse før tid, og det er på trods af at de INTET fejler (og ja jeg har kendskab til en der lige hr gjort netop dette, og derfor har fået lov til at blive sat igang 38+, og hun havde absolut INGEN gener, hun er bare god til at tale sin sag, og har gjort det HVER GANG, hun har skullet føde), der er ingen fare for barnet ved at blive inde i længere tid, og heller ikke for moderen, så jeg forstår det simpelthen ikke..

Derimod sidder der flere og flere derude som faktisk godt kunne bruge den igangsættelse for ikke at gå psykisk ned, eller fordi de er så besværet af det ene og det andet at de knap kan bevæge sig, men de må tålmodig vente??

Jeg forstår virkelig ikke den prioritering der er nogen steder.. Men måske skal alle bare være bedre til at bryde sammen og virkelig tale deres sag??
Jeg går ind for at babyerne skal blive i maven så længe det er muligt, og at fødslen skal gå igang af sig selv, og det gjorde min også sidst, og også før tid, men man forbereder sig vel mentalt på at man faktisk godt kan gå over tid?? det gør jeg da ihvertfald selv..

Hvad mener i om at nogen bare sættes igang for et godt ord, og andre virkelig må pines igennem de sidste uger??

Jeg ved ikke om der er nogen der blive sat igang nemmere end andre, for det har jeg ingen erfaring med. Jeg har aldrig hørt om nogen der bare har tudet og så blev de sat igang. Men jeg har hørt om mange, der blev tvunget til at gå og lide alt for længe (efter min mening).

Selv havde jeg så voldsom bækkenløsning at jeg hverken stå eller gå og slet ikke kunne være til så ondt gjorde det nærmest. Min ryg var/er også skadet. Til sidst sov jeg næsten ikke for smerter. Da jeg var i uge 38 lå jeg med reglmæssige veer i 14 timer, men til sidst gik veerne i sig selv fordi jeg ikke kunne klare smerterne og kroppen stod af. Pga at sygehuset ikke ville hjælpe mig med smertestillende. I forvejen er jeg kronisk smertepatient.

Efter den omgang fik jeg så lov at gå 12 dage over tiden fordi det var mellem jul og nytår og så sagde de så ja til at sætte mig igang. Det har helt klart været til skade for mig at jeg ikke blev sat igang før, men det blev jeg altså ikke. Den eneste grund til at jeg blev sat igang efter 12 dage og ikke efter 14 dage (som var normalen dengang) var at der endelig var en overlæge som fattede hvad det handlede om. Inden da havde jeg tigget og bedt om at blive sat igang til termin senest men uden at blive hørt. Både min datter og jeg fik vores første tid sammen ødelagt af at det hele blev så traumatisk og at vi ikke kunne få den fødsel overstået noget før.

Så jeg har ikke oplevet at det hjalp at tude eller tigge, heller ikke selv om der vitterligt var alvorlige fysiske årsager til at igangsætte.

MEN når det så er sagt, så syntes jeg også at det er rigtigt at være tilbageholdende med igangsættelser når der ikke er fysiske årsager til det, for det er immervæk en hårdere fødsel og det er jo også bedst for barnet at blive derinde til det selv er klar.

Anonym skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke at der er nogen der gerne må sættes igang før tid og andre må ikke!!

Det her er slet ikke relevant for mig selv, for jeg er ikke så langt henne at jeg er blevet træt af at være gravid endnu..

Men helt ærligt, så kan jeg godt væmmes over at nogen bare skal sætte sig til at tude overfor diverse læger og så får de en igangsættelse før tid, og det er på trods af at de INTET fejler (og ja jeg har kendskab til en der lige hr gjort netop dette, og derfor har fået lov til at blive sat igang 38+, og hun havde absolut INGEN gener, hun er bare god til at tale sin sag, og har gjort det HVER GANG, hun har skullet føde), der er ingen fare for barnet ved at blive inde i længere tid, og heller ikke for moderen, så jeg forstår det simpelthen ikke..

Derimod sidder der flere og flere derude som faktisk godt kunne bruge den igangsættelse for ikke at gå psykisk ned, eller fordi de er så besværet af det ene og det andet at de knap kan bevæge sig, men de må tålmodig vente??

Jeg forstår virkelig ikke den prioritering der er nogen steder.. Men måske skal alle bare være bedre til at bryde sammen og virkelig tale deres sag??
Jeg går ind for at babyerne skal blive i maven så længe det er muligt, og at fødslen skal gå igang af sig selv, og det gjorde min også sidst, og også før tid, men man forbereder sig vel mentalt på at man faktisk godt kan gå over tid?? det gør jeg da ihvertfald selv..

Hvad mener i om at nogen bare sættes igang for et godt ord, og andre virkelig må pines igennem de sidste uger??

kunne ikke være meget mere enig... syntes også det er latterligt!!

Kender også til en der blev sat i gang før tid... årsagen var så vidt jeg har forstået at hun havde det dårligt psykisk med at være gravid til sidst?! ikke kunne overskue det længere... øhh... men ingen fysiske gener!! og hånden på hjertet har jeg en anelse om at de problemer knægten har nu, kan være pga. han ikke var klar på det tidspunkt... men det er jo kun en anelse, ingen kan vide det med sikkerhed...

Jeg er selv en af dem der godt kunne have brugt en igangsættelse før tid... pga. bækkenløsning, men har ikke selv foreslået det på noget tidspunkt!! men døjer stadig med problemer efter det, så set i bakspejlet havde det nok været smart... men altså, syntes det er noget pjat at der er så mange der bliver sat igang før tid, pga. de ikke lige orker mere

lige til slut: 1.barn blev sat igang 13dg over tid, pga. de var nervøse for om barnet evt. havde taget skade af røg indåndet ved en brand få dage før, slevom det var blevet målt til ikke at skulle være noget... værste fødsel

2.barn blev sat igang på 14.dagen

3. barn gik i gang selv ved at vandet gik om natten ml. dag 13 og 14... havde tid til igangsættelse dagen efter

Så har trods masser af gener, både med ødemer og bækken, gået næsten tiden ud alle tre gange

Qnuz

Jamen lægerne r jo nødt til at tro på patienten...Så sidder de og røv lyver, som nogle gør, også få jeg har kendt, ja så får de det desværre tit som de vil

Andre derimod bliver stemplet som hysteriske og får af vide det er bedst selv at gå i gang.

Med mindre der er fare for mor og barn, f.eks ved vægt på 5 kg eller andre lignende tilfælde hvor mor ikke KAN føde et stort barn eller at f.eks bækkenløsningen er så slem at fysse OG lægen siger en fødsel før tid er bedste løsning, så nej, så skal folk ikke sættes i gang før tid.

Jeg går ud fra at vi alle selv bedst ved, hvordan vi har det, og har man "tigget" sig til at blive sat igang, så er der sgu nok en grund til det.

Om vi forstår grunden eller ej, gør det jo ikke mindre gyldigt.

Jeg har prøvet at blive sat igang 3 uger før tid, og jeg har prøvet at gå over tid. Om andre har forståelse for hvorfor jeg ville sættes igang for 19 år siden ændrer ikke mit behov for det.

Anonym skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke at der er nogen der gerne må sættes igang før tid og andre må ikke!!

Det her er slet ikke relevant for mig selv, for jeg er ikke så langt henne at jeg er blevet træt af at være gravid endnu..

Men helt ærligt, så kan jeg godt væmmes over at nogen bare skal sætte sig til at tude overfor diverse læger og så får de en igangsættelse før tid, og det er på trods af at de INTET fejler (og ja jeg har kendskab til en der lige hr gjort netop dette, og derfor har fået lov til at blive sat igang 38+, og hun havde absolut INGEN gener, hun er bare god til at tale sin sag, og har gjort det HVER GANG, hun har skullet føde), der er ingen fare for barnet ved at blive inde i længere tid, og heller ikke for moderen, så jeg forstår det simpelthen ikke..

Derimod sidder der flere og flere derude som faktisk godt kunne bruge den igangsættelse for ikke at gå psykisk ned, eller fordi de er så besværet af det ene og det andet at de knap kan bevæge sig, men de må tålmodig vente??

Jeg forstår virkelig ikke den prioritering der er nogen steder.. Men måske skal alle bare være bedre til at bryde sammen og virkelig tale deres sag??
Jeg går ind for at babyerne skal blive i maven så længe det er muligt, og at fødslen skal gå igang af sig selv, og det gjorde min også sidst, og også før tid, men man forbereder sig vel mentalt på at man faktisk godt kan gå over tid?? det gør jeg da ihvertfald selv..

Hvad mener i om at nogen bare sættes igang for et godt ord, og andre virkelig må pines igennem de sidste uger??

Jeg har slet ikke oplevet noget lignende, og hvis det foregår som du beskriver det, synes jeg faktisk det er uansvarligt

Synes det er op til en selv.. men det der har pisset mig at er at min søster skulle ligge på hendes grædene knæ for at blive sat igang i uge 37 eller 38 og alle viste at den lille pige ikke ville overleve.

LunaLykke skriver:

Jeg er fuldstændig enig, og forstår heller ikke dem der tigger om kejsersnit bare fordi de har hørt at det skulle gøre ondt at føde selv. Det hører jeg nogen gange at folk siger, og jeg sidder bare og tænker, jeg fik akut kejsersnit og jeg følte mig mega snydt, og så sidder der nogen og rent faktisk ØNSKER kejsersnit. DET forstår jeg ikke.

Men ligesom med igangssættelse, så har jeg fuld forståelse for, at hvis nogen har haft en rigtig grim oplevelse med en tidligere fødsel, at man så har sine grunde til at ønske igangsættelse eller kejsersnit.

Men jeg går altså ind for, at fødslen skal være så naturlig som muligt, barnet kommer når det kommer, og på den måde det har lyst til at komme ud på

jeg kan også sagtens forstå det hvis der har været noget tidligere der gør at man måske er bange, men det har der ikke været i det her tilfælde..

Amandas-mor skriver:

Jeg ved ikke om der er nogen der blive sat igang nemmere end andre, for det har jeg ingen erfaring med. Jeg har aldrig hørt om nogen der bare har tudet og så blev de sat igang. Men jeg har hørt om mange, der blev tvunget til at gå og lide alt for længe (efter min mening).

Selv havde jeg så voldsom bækkenløsning at jeg hverken stå eller gå og slet ikke kunne være til så ondt gjorde det nærmest. Min ryg var/er også skadet. Til sidst sov jeg næsten ikke for smerter. Da jeg var i uge 38 lå jeg med reglmæssige veer i 14 timer, men til sidst gik veerne i sig selv fordi jeg ikke kunne klare smerterne og kroppen stod af. Pga at sygehuset ikke ville hjælpe mig med smertestillende. I forvejen er jeg kronisk smertepatient.

Efter den omgang fik jeg så lov at gå 12 dage over tiden fordi det var mellem jul og nytår og så sagde de så ja til at sætte mig igang. Det har helt klart været til skade for mig at jeg ikke blev sat igang før, men det blev jeg altså ikke. Den eneste grund til at jeg blev sat igang efter 12 dage og ikke efter 14 dage (som var normalen dengang) var at der endelig var en overlæge som fattede hvad det handlede om. Inden da havde jeg tigget og bedt om at blive sat igang til termin senest men uden at blive hørt. Både min datter og jeg fik vores første tid sammen ødelagt af at det hele blev så traumatisk og at vi ikke kunne få den fødsel overstået noget før.

Så jeg har ikke oplevet at det hjalp at tude eller tigge, heller ikke selv om der vitterligt var alvorlige fysiske årsager til at igangsætte.

MEN når det så er sagt, så syntes jeg også at det er rigtigt at være tilbageholdende med igangsættelser når der ikke er fysiske årsager til det, for det er immervæk en hårdere fødsel og det er jo også bedst for barnet at blive derinde til det selv er klar.

i en situation som din ville jeg kunne forstå de vælger at sætte igang..

men hende her har født mange gange tidligere, og hun har gjort det samme hver gang, og hun sidder selv direkte og praler med at hun får igangsættelse uden problemer, selvom hun ikke fejler noget udover hun synes det er hårdt, men hvem synes ikke det??

dpb skriver:

kunne ikke være meget mere enig... syntes også det er latterligt!!

Kender også til en der blev sat i gang før tid... årsagen var så vidt jeg har forstået at hun havde det dårligt psykisk med at være gravid til sidst?! ikke kunne overskue det længere... øhh... men ingen fysiske gener!! og hånden på hjertet har jeg en anelse om at de problemer knægten har nu, kan være pga. han ikke var klar på det tidspunkt... men det er jo kun en anelse, ingen kan vide det med sikkerhed...

Jeg er selv en af dem der godt kunne have brugt en igangsættelse før tid... pga. bækkenløsning, men har ikke selv foreslået det på noget tidspunkt!! men døjer stadig med problemer efter det, så set i bakspejlet havde det nok været smart... men altså, syntes det er noget pjat at der er så mange der bliver sat igang før tid, pga. de ikke lige orker mere

lige til slut: 1.barn blev sat igang 13dg over tid, pga. de var nervøse for om barnet evt. havde taget skade af røg indåndet ved en brand få dage før, slevom det var blevet målt til ikke at skulle være noget... værste fødsel

2.barn blev sat igang på 14.dagen

3. barn gik i gang selv ved at vandet gik om natten ml. dag 13 og 14... havde tid til igangsættelse dagen efter

Så har trods masser af gener, både med ødemer og bækken, gået næsten tiden ud alle tre gange

Qnuz

ja jeg forstår ihvertfald ikke deres prioriteringer..

nogen burde sættes igang, og andre burde sættes på plads og få afvide at de skal tage sig sammen og have tålmodighed som os andre..