Taler du om dit barns problemer foran dit barn?

JeNoVa skriver:

Min ene lille datter har til stadighed store problemer med at sove og forblive sovende. Denne problematik har jeg mange gange omtalt foran hende, og da hun jo ikke er særlig gammel, har jeg ikke troet, at hun ville forstå.

Nu har jeg lige læst i en artikel, at det kan være min egen omtale af hendes søvnproblemer, der fastholder hende i dette problem. Jeg tænker, om der er andre, der også omtaler deres børns problemer foran børnene.

Jeg har stemt aldrig.

Da drengen endnu var en klump, administrerede jeg ikke mit sprog og emner omkring ham. Det begyndte jeg at gør da han reagerede på tale i generel.

Jeg mener at hans hjerne skal spares for disse bekymringer. Vi ser heller ikke nyheder mens han er vågen. Vi hører ramasjang radio når han er vågen osv. Hvis ikke det er min pligt at beskytte ham imod verdens onder, ved jeg ikke hvad er.

Med hensyn til forstærkende effekt. Så tror jeg ikke det foregår på et bevidst plan "Mor accepterer mine problemer, så vi fortsætter", mere hen imod hun opsnapper dine spændinger og kopierer dem til den situation hvor hun har noget indvirkning/"magt" (Grimt ord, brugt meget mildt)

Men afgjort de forstår hvad vi siger, længe før vi får det opsnappet. Om de forstår ordnes egentlige betydning i forskellige sætningkonstruktioner, har jeg mine tvivl om. Jeg tvivler dog ikke på den smittende effekt ved spændte situationer og trætte sind.

Rikke&Liam skriver:

Ja, det kommer jeg nok til. Ofte lige for tiden, da Liam er under udredning om hvorvidt han skal i specialbørnehave, have støtte eller hvad der skal ske. Af en eller anden grund skal han altid være med til disse samtaler Og ofte taler jeg i telefon omkring ham når han er hjemme. Kan bare ikke rigtig se hvordan det skulle kunne undgås. Men jeg gør samtidig MEGET ud af at fremhæve de ting han er god til i samtalerne.

Han sover også ELENDIGT. Men dette har muligvis grobund i mangel på melatonin(søvnhormoner). Men jeg taler ofte lidt højt om hans søvnproblemer, om natten når vi for 26. gang på måneden ikke kan få lov til at sove. Man tænker sig desværre ikke om når man er træt.

Bare et nysgerrigt spørgsmål - du ved godt at man kan få melatonin som kosttilskud, ikke? har I prøvet at give ham det?

Rikke&Liam skriver:

Ja, det kommer jeg nok til. Ofte lige for tiden, da Liam er under udredning om hvorvidt han skal i specialbørnehave, have støtte eller hvad der skal ske. Af en eller anden grund skal han altid være med til disse samtaler Og ofte taler jeg i telefon omkring ham når han er hjemme. Kan bare ikke rigtig se hvordan det skulle kunne undgås. Men jeg gør samtidig MEGET ud af at fremhæve de ting han er god til i samtalerne.

Han sover også ELENDIGT. Men dette har muligvis grobund i mangel på melatonin(søvnhormoner). Men jeg taler ofte lidt højt om hans søvnproblemer, om natten når vi for 26. gang på måneden ikke kan få lov til at sove. Man tænker sig desværre ikke om når man er træt.

Jeg kender alt til ikke at få sovet. Min datter er snart et år, og det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har fået fem timers søvn i et stræk. Dette, kombineret med en 40 timers arbejdsuge siden de var 4 måneder gamle og to andre små børn at se til, kan virkelig få mig til at miste modet til tider. Dog ser jeg frem til at flytte tilbage til Danmark (mine børn er født i udlandet), for der bliver den slags problemer taget mere alvorligt, og man får tilbudt udredning. Her sagde børnelægen bare, at han aldrig før har hørt om et barn, der ikke ville sove. Så var der bare ligesom ikke mere at gøre ved det.

Ja det gør jeg desværre nogengange, men forsøger at øve mig i at lade være. 

Det sker meget sjældent da han begynder og forstå hvad vi siger til ham ..
Og han lytter jo også til hvad vi siger til hinanden ..
Så det er nok sket nogle få gange ...  

modesty skriver:

Bare et nysgerrigt spørgsmål - du ved godt at man kan få melatonin som kosttilskud, ikke? har I prøvet at give ham det?

Det får han allerede. Den lægeordinerede af slagsen. Men det virker kun 5-6 timer.

JeNoVa skriver:

Jeg kender alt til ikke at få sovet. Min datter er snart et år, og det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har fået fem timers søvn i et stræk. Dette, kombineret med en 40 timers arbejdsuge siden de var 4 måneder gamle og to andre små børn at se til, kan virkelig få mig til at miste modet til tider. Dog ser jeg frem til at flytte tilbage til Danmark (mine børn er født i udlandet), for der bliver den slags problemer taget mere alvorligt, og man får tilbudt udredning. Her sagde børnelægen bare, at han aldrig før har hørt om et barn, der ikke ville sove. Så var der bare ligesom ikke mere at gøre ved det.

Hvor bor i da henne?

Min ene lille datter har til stadighed store problemer med at sove og forblive sovende. Denne problematik har jeg mange gange omtalt foran hende, og da hun jo ikke er særlig gammel, har jeg ikke troet, at hun ville forstå.

Nu har jeg lige læst i en artikel, at det kan være min egen omtale af hendes søvnproblemer, der fastholder hende i dette problem. Jeg tænker, om der er andre, der også omtaler deres børns problemer foran børnene.

Jeg vil gerne vide hvilken artikel du har læst?

Og så vil jeg anbefale dig at læse bogen født klog af Lena Dyhrberg. Den er helt fantastisk og berører netop det du nævner. Ifølge forfatteren kan man "snakke sig til rette" med selv meget små børn.

For nu også at svare på dit spørgsmål så kan jeg godt finde på at snakke foran mine børn. Det kommer helt an på emnet og som en anden skriver så kan telefon opklad til lægen jo også være mens børnene hører på det.

Til gengæld forsøger jeg ikke at lægge negativ værdi i det der snakkes om. F.eks. har skolesundhedsplejersken konstateret at min datter på 6 år ikke hører godt nok. Det kommer meget bag på mig og jeg er bekymret for hvad ørelægen siger i næste uge. Min datter kender selvfølgelig til det, fordi hun jo skal til ørelægen og fordi hun jo selv var tilstede da sundhedsplejersken gav beskeden. Men vi gør meget ud af at holde snakken på et sagligt niveau og ikke at videregive vores voksen-bekymringer til hende.

Rikke&Liam skriver:

Hvor bor i da henne?

Vi bor i Curacao, men vi flytter permanent til Danmark til april.

Fru Hansen skriver:

Jeg vil gerne vide hvilken artikel du har læst?

Og så vil jeg anbefale dig at læse bogen født klog af Lena Dyhrberg. Den er helt fantastisk og berører netop det du nævner. Ifølge forfatteren kan man "snakke sig til rette" med selv meget små børn.

For nu også at svare på dit spørgsmål så kan jeg godt finde på at snakke foran mine børn. Det kommer helt an på emnet og som en anden skriver så kan telefon opklad til lægen jo også være mens børnene hører på det.

Til gengæld forsøger jeg ikke at lægge negativ værdi i det der snakkes om. F.eks. har skolesundhedsplejersken konstateret at min datter på 6 år ikke hører godt nok. Det kommer meget bag på mig og jeg er bekymret for hvad ørelægen siger i næste uge. Min datter kender selvfølgelig til det, fordi hun jo skal til ørelægen og fordi hun jo selv var tilstede da sundhedsplejersken gav beskeden. Men vi gør meget ud af at holde snakken på et sagligt niveau og ikke at videregive vores voksen-bekymringer til hende.

 

Det var egentlig ikke en rigtig artikel, men linket er her.

Jeg har førhen læst omtale af bogen Født Klog, og jeg har også interesse i at læse den. Jeg har dog ikke haft mulighed for at købe den på disse kanter uden at skulle betale enorme forsendelsesgebyrer.

I kombination med andre oplevelser (blandt andet med en clairvoyant der kommunikerede med min datter) ved jeg også godt, at børn forstår MEGET mere, end vi lige umiddelbart tror, endda før de bliver født. Stadig har jeg svært ved rigtig at efterleve dette i en hektisk hverdag, men jeg vil være mere obs på det fremover.

Tak for dit indlæg!