Surt opstød :-(

duddi. skriver:

Det er nemlig voldsomt frustrerende. Kan sagtens følge dig. Jeg har også piskesmæld og kæmper dagligt med mange smerter og gør mig umage for at dem omkring mig ikke mærker til det. Men det er rigtig svært de dage hvor smerterne er nærmest uudholdelig, for så har jeg en meget kort lunte, er meget træt og uoplagt. Men det er svært at få folk til at forstå, at det er en kronisk smerter og den ikke bare lige forsvinder

 

Stort kram til dig

Så rigtigt ... Det er MEGET svært , og syntes faktisk at den manglende forståelse er pisse hård. Er udstyret med en familie som har minimum forståelse.

Kæmpe kram til dig, 

Kofoed. skriver:

Ærligt troede jeg faktisk, at piskesmæld var mildertidig, hvor imod begyndende diskokolaps var den lang tids varende udgave af piskesmæld,

Håber du får forståelse fra dem der i hvert fald er behov for og selvfølgelig også alle andre, men det er desværre sværre.

Der er forskellige grader af piskesmæld, 4 mener jeg specialisten sagde.

Tror ikke diskus og piskesmæld har nået med hinanden at gøre.

Diskus er de skiver imellem rygraden som flytter sig ( som jeg har forstået det )

Piskesmæld er nogle hæfter/stritter som sidder på musklerne, der bliver revet fra. 

bullerbassen skriver:

Så rigtigt ... Det er MEGET svært , og syntes faktisk at den manglende forståelse er pisse hård. Er udstyret med en familie som har minimum forståelse.

Kæmpe kram til dig, 

Jeg er stoppet med at snakke om smerterne overfor min familie, da jeg selv føler at de opfatter det som ynk. Det er slet ikke sikkert de har det sådan, men den manglende forståelse er til at mærke. Jeg gør mig meget umage med, at min datter ikke hele tide får kastet i hovedet at mor har ondt. Men de dage hvor det er rigtig slemt, der får hun at vide, at jeg har brug for at ligge i 20-30 min før jeg kan være der for hende igen. Det er på ingen måde sjovt, men ikke desto mindre nødvendigt. Jeg har så også andre rygproblemer, der er med til at jeg i ny og næ må ligge mig og jeg havder mig selv for det. Jeg er udemærket klar over, at det ikke er smerter jeg selv har været skyld i, men det er bare møg frustrerende at man ikke kan det man gerne vil pga smerter.

duddi. skriver:

Jeg er stoppet med at snakke om smerterne overfor min familie, da jeg selv føler at de opfatter det som ynk. Det er slet ikke sikkert de har det sådan, men den manglende forståelse er til at mærke. Jeg gør mig meget umage med, at min datter ikke hele tide får kastet i hovedet at mor har ondt. Men de dage hvor det er rigtig slemt, der får hun at vide, at jeg har brug for at ligge i 20-30 min før jeg kan være der for hende igen. Det er på ingen måde sjovt, men ikke desto mindre nødvendigt. Jeg har så også andre rygproblemer, der er med til at jeg i ny og næ må ligge mig og jeg havder mig selv for det. Jeg er udemærket klar over, at det ikke er smerter jeg selv har været skyld i, men det er bare møg frustrerende at man ikke kan det man gerne vil pga smerter.

Det syntes jeg sjældent jeg gør, men engang imellem går det galt. Da jeg føler de presser mig på et plan jeg ikke kan. Og må jo ofte vælge fra eller gå tidlig fra sammenkomster.

Mine drenge er store , snart 11 år. Har forklaret dem hvordan tingene hænger sammen. Da de jo fornemmer det selv.

Janni. skriver:

Føler med dig søde. Du ved hvor jeg er

Tak søde ja det ved jeg.. Håber ikke I ligger helt langs 

bullerbassen skriver:

Tak søde ja det ved jeg.. Håber ikke I ligger helt langs 

Janni. skriver:

Jeg er på langs, har det så slidt

Silas er ovre det igen, heldigvis.