Forskellige veje?

--pige 87-- skriver:

mig og min eks måtte også gå fra hinanden til sidst (sammen i næsten 5 år), vi var også to forskellige steder i livet, vi har et barn på nu 2 år sammen, men jeg må ærligt indrømme JA det har været RIGTIG hårdt med livet som alenemor til en lille en, også hårdt at familien blev splittet men det er bare blevet så godt, så slipper man for alle de dumme skænderier mere og ja kærlighedslivet osv som var gået i stå

(og husk på jeres barn mærker det jo også hvis i ikke har det godt sammen) så jeg havde det lidt på samme måde med man jo ikke gik fra hinanden når man har barn sammen - men det er der jo massere der gør og får det meget bedre som alene sammen med sit barn.

håber du finder ud af dine følelser.

(TS)

Tak for dit svar

Jeg tror det er noget jeg har fra mine forældre.. De havde alverdens problemer, og de blev sammen, så hvordan kan jeg gå, når vi har så små problemer?? Eller, de er jo ikke små, men det er jo ikke fordi han har været utro eller banker mig, vi vil bare ikke de samme ting

Anonym skriver:

(TS)

Tak for dit svar

Jeg tror det er noget jeg har fra mine forældre.. De havde alverdens problemer, og de blev sammen, så hvordan kan jeg gå, når vi har så små problemer?? Eller, de er jo ikke små, men det er jo ikke fordi han har været utro eller banker mig, vi vil bare ikke de samme ting

Da jeg gik fra min x, var folk ogsaa meget MEGET overraskede - fordi der netop ikke var utroskab eller saadan noget involveret. Jeg gad bare ganske simpelt ikke laengere - og jeg brugte laaaang tid paa at forklare folk, at mange smaa ting jo godt kan hobe sig op og bliver til at kaempe uloseligt problem.

... der sagde folk ogsaa, at man skulle arbejde for sagen - men jeg gad sgu ikke arbejde for et sexliv der ikke havde vaeret ret spaendende de sidste 4 aar, eller for at 'faa lov' til at bestemme lidt mere i hverdagen (var ret trynet) og saa endda med en fyr, som jeg ikke havde nogle folelser for.

'Smaa ting' kan godt blive til store ting - og maa indromme at jeg hellere ser min nuvaerende mand ha en affaerre, end at komme hjem og fortaelle at han ikke laengere kan se sig selv i de dromme om fremtiden, som vi har....

Anonym skriver:

Ville have lavet et nyt indlæg, men nu skriver jeg bare her..

Det er "Zeus" der skriver forresten

Jeg snakkede med ham her til aften, lidt ud af det blå faktisk.. Jeg var nede efter aftensmad til en lækker middag, da ingen af børnene er hjemme, og på vej i bussen tænkte jeg, at det måske var en oplagt mulighed for at få snakket det igennem.

Jeg lagde ud med, at vi skulle have en snak om fremtiden, og jeg fortalte om alt det jeg har tænkt på siden før jul.. At jeg ikke følte, at vores drømme og forventninger passede sammen, og så kom jeg med nogen af de eksempler jeg har skrevet her. Det blev endnu en snak, hvor det for det meste var mig der snakkede, og ham der lyttede..

Han kom dog frem til, at han ville prøve at være mere social, og han ville heller ikke længere afvise endnu et barn om et par år..... Men jeg vil ikke have et barn, med én som ikke vil have et, der er jeg allerede med Isabellas far. Et barn skal ikke være et kompromis, men et ønske

Vi er begge to kede af det lige nu, fordi snakken kun pegede i én retning, og det var at vi gik fra hinanden, selv om vi egentlig gerne vil være sammen Jeg er bare bange for, at ende som en gammel bitter kvinde, der vil beskylde ham for at have spildt mit liv, hvis jeg ikke får udfriet nogen af mine drømme.. Jeg er for ung til at sige farvel til de ting jeg gerne vil, fordi han enten ikke vil, eller kan

Vi blev enige om at sove på det et par dage, og så tage snakken op igen, så nu sidder jeg her, og drukner mine sorger i et glas hvidvin

(mig der skrev tidligere at jeg genkendte det)

Øv hvor trist at i begge kan mærke det går den forkerte vej.... Min kæreste og jeg har også snakket mange gange og vi har også følt at NU var det slut, men vi er altså stadig sammen... Men som jeg skrev, jeg er ikke lykkelig i mit forhold... Vi har det okay sammen, skændes ikke så tit, jo vi diskutere da, men ikke råben og skrigen... Ingen vold, utroskab eller noget... bare kedsomhed?!

Det er SÅ hårdt særligt med børn involveret...... Jeg sender mange kram.