Forskellige veje?

Har nogen prøvet at gå fra en kæreste gennem flere år, fordi man bare blev for forskellige?

Jeg føler efterhånden ikke, at vi har nogen af de samme drømme og forventninger til fremtiden. Jeg elsker manden, men jeg har så svært ved at se en fremtid sammen, når vi er så forskellige steder i livet Vi har et barn sammen, så det er ikke lige så nemt bare at pakke sagerne og smutte...

Jeg har ikke en forventning om, at bare fordi jeg går, så bliver hele mit liv perfekt, og alt vil bare gå som jeg vil gerne vil, men som udsigterne er nu, så er vi ved at nå breaking-point

Men kan man det? Forlade en mand man elsker, for at udfri nogen af sine drømme, og evt finde én, som man har flere ting tilfælles med?

Han er den fuldstændig modsatte mand af, hvad han var, da vi fandt sammen. Han er gået helt og aldeles i stå, og har ingen intentioner om at ændre på det. Jeg vil jo heller ikke lave ham om, det er vel en ganske naturlig udvikling han er gået igennem, han er bare gået igennem den en hel del hurtigere end jeg! Jeg savner på ingen måde single-livet, men jeg savner en kæreste, hvor vi har bare nogen få fælles interesser Jeg savner at kunne invitere folk på kaffe, uden at han skal være uhøflig, eller direkte sige nej. Jeg savner sex. Jeg savner...... Sammenspil......... Jeg savner at kunne snakke om fremtiden, uden at få et "Nej, det har jeg prøvet, det gider jeg ikke igen", eller et "Et barn mere? Så skal vi først vinde i lotto, så vi har råd til en au-pair pige".
Han er en super god far, men hold kæft hvor er han bare en dårlig kæreste! Eller måske er han den perfekte kæreste, bare ikke for mig  

Ja selvfølgelig kan man det jeg gik fra min sidste kæreste fordi han ikke ville have børn på det tidspunkt hvor jeg var klar. Jeg var på det tidspunkt næsten 38 år så jeg havde et biologisk ur der rungede. Han vidste ikke hvornår han var klar og da vi også havde mange Andre problemer som vi var i parterapi for...uden virkning, så kastede jeg håndklædet i ringen og gik. Jeg nægter at være i et forhold som ingen har det godt i...livet er for kort til den slags. Og nu har jeg min dejlige datter og hun betyder alt!

Anonym skriver:

Har nogen prøvet at gå fra en kæreste gennem flere år, fordi man bare blev for forskellige?

Jeg føler efterhånden ikke, at vi har nogen af de samme drømme og forventninger til fremtiden. Jeg elsker manden, men jeg har så svært ved at se en fremtid sammen, når vi er så forskellige steder i livet Vi har et barn sammen, så det er ikke lige så nemt bare at pakke sagerne og smutte...

Jeg har ikke en forventning om, at bare fordi jeg går, så bliver hele mit liv perfekt, og alt vil bare gå som jeg vil gerne vil, men som udsigterne er nu, så er vi ved at nå breaking-point

Men kan man det? Forlade en mand man elsker, for at udfri nogen af sine drømme, og evt finde én, som man har flere ting tilfælles med?

Han er den fuldstændig modsatte mand af, hvad han var, da vi fandt sammen. Han er gået helt og aldeles i stå, og har ingen intentioner om at ændre på det. Jeg vil jo heller ikke lave ham om, det er vel en ganske naturlig udvikling han er gået igennem, han er bare gået igennem den en hel del hurtigere end jeg! Jeg savner på ingen måde single-livet, men jeg savner en kæreste, hvor vi har bare nogen få fælles interesser Jeg savner at kunne invitere folk på kaffe, uden at han skal være uhøflig, eller direkte sige nej. Jeg savner sex. Jeg savner...... Sammenspil......... Jeg savner at kunne snakke om fremtiden, uden at få et "Nej, det har jeg prøvet, det gider jeg ikke igen", eller et "Et barn mere? Så skal vi først vinde i lotto, så vi har råd til en au-pair pige".
Han er en super god far, men hold kæft hvor er han bare en dårlig kæreste! Eller måske er han den perfekte kæreste, bare ikke for mig  

Selvfølgelig kan du det. Jeg blev skilt fra min mand grundet lige netop det du skriver der. Vi var vokset fra hinanden. Så der var ikke rigtigt noget formål med at blive sammen. OG vil så sige at kærligheden imellem os ikke længere var hvad den havde været så jeg blev skilt efter 10 års ægteskab. Og fandt så lykken to år efter. Så ja det kan du sagtens. Men det er jo noget du kun kan svarer på.

Anonym skriver:

Har nogen prøvet at gå fra en kæreste gennem flere år, fordi man bare blev for forskellige?

Jeg føler efterhånden ikke, at vi har nogen af de samme drømme og forventninger til fremtiden. Jeg elsker manden, men jeg har så svært ved at se en fremtid sammen, når vi er så forskellige steder i livet Vi har et barn sammen, så det er ikke lige så nemt bare at pakke sagerne og smutte...

Jeg har ikke en forventning om, at bare fordi jeg går, så bliver hele mit liv perfekt, og alt vil bare gå som jeg vil gerne vil, men som udsigterne er nu, så er vi ved at nå breaking-point

Men kan man det? Forlade en mand man elsker, for at udfri nogen af sine drømme, og evt finde én, som man har flere ting tilfælles med?

Han er den fuldstændig modsatte mand af, hvad han var, da vi fandt sammen. Han er gået helt og aldeles i stå, og har ingen intentioner om at ændre på det. Jeg vil jo heller ikke lave ham om, det er vel en ganske naturlig udvikling han er gået igennem, han er bare gået igennem den en hel del hurtigere end jeg! Jeg savner på ingen måde single-livet, men jeg savner en kæreste, hvor vi har bare nogen få fælles interesser Jeg savner at kunne invitere folk på kaffe, uden at han skal være uhøflig, eller direkte sige nej. Jeg savner sex. Jeg savner...... Sammenspil......... Jeg savner at kunne snakke om fremtiden, uden at få et "Nej, det har jeg prøvet, det gider jeg ikke igen", eller et "Et barn mere? Så skal vi først vinde i lotto, så vi har råd til en au-pair pige".
Han er en super god far, men hold kæft hvor er han bare en dårlig kæreste! Eller måske er han den perfekte kæreste, bare ikke for mig  

Hm det ved jeg ikke, det er vel en smags sag  Jeg har absolut intet tilfældes med min kæreste, men nu skal vi så heller ikke spørge hinanden om lov, det er sjældent det bliver et nej alligevel og han sidder heller ikke bare herhjemme..

Men jo nogle gange savner jeg også at vi havde noget tilfældes, men så er han så sød og invitere mig ud, endda selvom han ikke rigtig gider. F.eks sådan noget som at tage i Kattegat Centeret, jeg elsker det, men når han har prøvet det én gang så behøver han ikke det de næste 10 år, men alligevel gør han det for min skyld 
Så jeg syntes måske min kæreste vejer lidt op for de ting vi ikke har tilfældes... 

Idag skal vi f.eks også i forum og se Disney Show On Ice  Noget han lige så ude på arbejde og tænkte at der skal vi da ind fordi han gerne vil glæde mig fordi jeg elsker Disney  Jubii... 

Så kan jeg godt leve med at vi er SÅ forskellige  .. 

Anonym skriver:

Har nogen prøvet at gå fra en kæreste gennem flere år, fordi man bare blev for forskellige?

Jeg føler efterhånden ikke, at vi har nogen af de samme drømme og forventninger til fremtiden. Jeg elsker manden, men jeg har så svært ved at se en fremtid sammen, når vi er så forskellige steder i livet Vi har et barn sammen, så det er ikke lige så nemt bare at pakke sagerne og smutte...

Jeg har ikke en forventning om, at bare fordi jeg går, så bliver hele mit liv perfekt, og alt vil bare gå som jeg vil gerne vil, men som udsigterne er nu, så er vi ved at nå breaking-point

Men kan man det? Forlade en mand man elsker, for at udfri nogen af sine drømme, og evt finde én, som man har flere ting tilfælles med?

Han er den fuldstændig modsatte mand af, hvad han var, da vi fandt sammen. Han er gået helt og aldeles i stå, og har ingen intentioner om at ændre på det. Jeg vil jo heller ikke lave ham om, det er vel en ganske naturlig udvikling han er gået igennem, han er bare gået igennem den en hel del hurtigere end jeg! Jeg savner på ingen måde single-livet, men jeg savner en kæreste, hvor vi har bare nogen få fælles interesser Jeg savner at kunne invitere folk på kaffe, uden at han skal være uhøflig, eller direkte sige nej. Jeg savner sex. Jeg savner...... Sammenspil......... Jeg savner at kunne snakke om fremtiden, uden at få et "Nej, det har jeg prøvet, det gider jeg ikke igen", eller et "Et barn mere? Så skal vi først vinde i lotto, så vi har råd til en au-pair pige".
Han er en super god far, men hold kæft hvor er han bare en dårlig kæreste! Eller måske er han den perfekte kæreste, bare ikke for mig  

Det lyder meget genkendeligt alt det du skriver... Jeg lever selv i sådan et forhold. Vi har været sammen i 6 år og har et barn sammen på 2 år.

Men kan virkelig genkende det du skriver... Min kæreste er virkelig blevet en enspænder, han ønsker sjældent besøg, og jeg ELSKER at have gæster/mennesker omkring mig, så jeg kan sagtens finde på at invitere familie el. venner over til kaffe og kage, men ja så kan han godt finde på at være virkelig uhøflig og små-sur, så ubehageligt, det påvirker jo hele selskabet

Vi vil begge gerne have et barn mere og så er det slut, så der er vi da enige.

Han er mere til materielle ting, vil fx hellere købe et dyrt gulvtæppe end tage på en rejse eller et ophold i lalandia, jeg vil meget hellere ud at opleve noget og så undvære det skide gulvtæppe...

Jeg savner i høj grad også sex, kærlighed, følelserne - synes min mand er så negativ meget af tiden.

men desværre er det heller ikke lykken at blive alenemor, vi gik fra hinanden i en måneds tid da vores barn var 8 mdr, og det var SÅ hårdt både psykisk men også praktisk hvis man kan sige det sådan

SÅ ingen nemme løsninger

Anonym skriver:

Har nogen prøvet at gå fra en kæreste gennem flere år, fordi man bare blev for forskellige?

Jeg føler efterhånden ikke, at vi har nogen af de samme drømme og forventninger til fremtiden. Jeg elsker manden, men jeg har så svært ved at se en fremtid sammen, når vi er så forskellige steder i livet Vi har et barn sammen, så det er ikke lige så nemt bare at pakke sagerne og smutte...

Jeg har ikke en forventning om, at bare fordi jeg går, så bliver hele mit liv perfekt, og alt vil bare gå som jeg vil gerne vil, men som udsigterne er nu, så er vi ved at nå breaking-point

Men kan man det? Forlade en mand man elsker, for at udfri nogen af sine drømme, og evt finde én, som man har flere ting tilfælles med?

Han er den fuldstændig modsatte mand af, hvad han var, da vi fandt sammen. Han er gået helt og aldeles i stå, og har ingen intentioner om at ændre på det. Jeg vil jo heller ikke lave ham om, det er vel en ganske naturlig udvikling han er gået igennem, han er bare gået igennem den en hel del hurtigere end jeg! Jeg savner på ingen måde single-livet, men jeg savner en kæreste, hvor vi har bare nogen få fælles interesser Jeg savner at kunne invitere folk på kaffe, uden at han skal være uhøflig, eller direkte sige nej. Jeg savner sex. Jeg savner...... Sammenspil......... Jeg savner at kunne snakke om fremtiden, uden at få et "Nej, det har jeg prøvet, det gider jeg ikke igen", eller et "Et barn mere? Så skal vi først vinde i lotto, så vi har råd til en au-pair pige".
Han er en super god far, men hold kæft hvor er han bare en dårlig kæreste! Eller måske er han den perfekte kæreste, bare ikke for mig  

ja selvfølgelig kan du det, men hvis der stadig er kærlighed - er det andet så ikke noget der kan arbejdes på? min kæreste og jeg har stort set intet tilfælles what so ever! men vi elsker stadig hinanden, det ville da være hyggeligt med fælles interesser men så har jeg bare fælles interesser med mine veninder i stedet, min kæreste er heller ikke den super sociale type, og det er jeg - det fint med mig, så tager jeg bare hjem til folk i stedet for at invitere dem her.. der er en vej for alt - hvis bare der er kærlighed

Anonym skriver:

Det lyder meget genkendeligt alt det du skriver... Jeg lever selv i sådan et forhold. Vi har været sammen i 6 år og har et barn sammen på 2 år.

Men kan virkelig genkende det du skriver... Min kæreste er virkelig blevet en enspænder, han ønsker sjældent besøg, og jeg ELSKER at have gæster/mennesker omkring mig, så jeg kan sagtens finde på at invitere familie el. venner over til kaffe og kage, men ja så kan han godt finde på at være virkelig uhøflig og små-sur, så ubehageligt, det påvirker jo hele selskabet

Vi vil begge gerne have et barn mere og så er det slut, så der er vi da enige.

Han er mere til materielle ting, vil fx hellere købe et dyrt gulvtæppe end tage på en rejse eller et ophold i lalandia, jeg vil meget hellere ud at opleve noget og så undvære det skide gulvtæppe...

Jeg savner i høj grad også sex, kærlighed, følelserne - synes min mand er så negativ meget af tiden.

men desværre er det heller ikke lykken at blive alenemor, vi gik fra hinanden i en måneds tid da vores barn var 8 mdr, og det var SÅ hårdt både psykisk men også praktisk hvis man kan sige det sådan

SÅ ingen nemme løsninger

Det er lige præcist det jeg mener Jeg havde en veninde forbi i sidste uge fordi hun var i nabolaget, jeg har ikke set hende i flere år, og han ikke så meget som hilste på hende, men gik lige forbi hende Hvad er det for en barnargtig opførsel??

Jeg spurgte også om vi skulle bruge nogen af børnepengene fra sidst, på en uge i sommerhus her i vinterferien, men det afslog han ingen han overhovedet havde fået noget af vide.

Jeg elsker campinglivet, og kunne sagtens bo i campingvogn hele sommerferien, og ville også gerne eje min egen campingvogn en dag, men det afviser han også fuldstændig... 

Jeg kan heller ikke se mig selv som enlig mor, og aner ikke hvordan jeg skal få det til at hænge sammen, hvis vi skulle gå fra hinanden. Hverken økonomisk eller praktisk.

dorthemus skriver:

Ja selvfølgelig kan man det jeg gik fra min sidste kæreste fordi han ikke ville have børn på det tidspunkt hvor jeg var klar. Jeg var på det tidspunkt næsten 38 år så jeg havde et biologisk ur der rungede. Han vidste ikke hvornår han var klar og da vi også havde mange Andre problemer som vi var i parterapi for...uden virkning, så kastede jeg håndklædet i ringen og gik. Jeg nægter at være i et forhold som ingen har det godt i...livet er for kort til den slags. Og nu har jeg min dejlige datter og hun betyder alt!

Vi har det jo godt, på den måde. Vi skændes stort set ikke, vi er gode til at få det praktiske til at gå op osv, det er bare de små ting i livet, der gør at jeg ikke vil mere

Jeg har prøvet at snakke med ham om det flere gange, i løbet af vores forhold, men han holder på sit.

Jeg har et barn fra et tidligere forhold, og så har vi vores fællesdatter, så på den måde, så burde jeg jo have børn nok? Men alt inden i mig skriger efter et barn mere, om det så først bliver om 10 år, det er jeg ligeglad med, jeg kan bare ikke have tanken om, at aldrig får flere

På trods af børnene, så er jeg heller ikke klar til bare at sidde på sofaen hver aften, og se de samme serier igen og igen. Jeg vil gerne kunne invitere folk til middag eller en hyggeaften, og det er han på ingen måde interesseret i. Så kunne jeg besøge folk, eller finde nogen andre veninder med børn, men jeg føler ikke at det er MIT hjem, hvis jeg ikke må have gæster? 

Men igen, jeg elsker jo stadig manden... Vi vil bare ikke de samme ting

Anonym skriver:

Selvfølgelig kan du det. Jeg blev skilt fra min mand grundet lige netop det du skriver der. Vi var vokset fra hinanden. Så der var ikke rigtigt noget formål med at blive sammen. OG vil så sige at kærligheden imellem os ikke længere var hvad den havde været så jeg blev skilt efter 10 års ægteskab. Og fandt så lykken to år efter. Så ja det kan du sagtens. Men det er jo noget du kun kan svarer på.

Lige nu er kærligheden der stadig, tror også det er derfor jeg tøver. Men jeg vil hellere give op nu, end sidde om 5 år mere, og der ingenting er tilbage, og føle at jeg har spildt de sidste 5 år af mit liv, på noget jeg ikke troede på.

Anonym skriver:

Lige nu er kærligheden der stadig, tror også det er derfor jeg tøver. Men jeg vil hellere give op nu, end sidde om 5 år mere, og der ingenting er tilbage, og føle at jeg har spildt de sidste 5 år af mit liv, på noget jeg ikke troede på.

Lige præcis, men du skal jo være helt klar indeni før du gør noget.