Melder mig nu under denne fane

Kay skriver:

en stor krammer til dig  kan tydeligt huske hvordan det føltes den dag jeg måtte melde mig under disse faner... og jeg endte med at blive en af solstråle historierne

vi startede i behandling med meformin (jeg har pco) og det reagerede min krop rigtig skidt på... så måtte stoppe igen... vi skulle havde startet i behandling med horminer i januar i år... men lige over en måned inden testede jeg posetiv og vi venter vores egen lille mirakkel øko-bebs...

krammer til dig... der skal nok komme en baby til jer

 

indtil videre er jeg egentlig også ret positivt indstillet, og tænker; selvfølgelig kommer det da til at gå godt. Men samtidig er man jo bare super nervøs også..

En af de hårdeste ting lige pt er at vi, min kæreste og jeg, står helt alene med det. Der er ingen der ved noget.. spørgsmålet er også hvor læge vi kan skjule det..

Tøsen* skriver:

indtil videre er jeg egentlig også ret positivt indstillet, og tænker; selvfølgelig kommer det da til at gå godt. Men samtidig er man jo bare super nervøs også..

En af de hårdeste ting lige pt er at vi, min kæreste og jeg, står helt alene med det. Der er ingen der ved noget.. spørgsmålet er også hvor læge vi kan skjule det..

vi skjulte det i 9 måneder... og nøj en befrielse det var at sige højt... og fortælle omverdenen om det...

men gør hvad i mest føler for

Kay skriver:

JJeJeg

vi skjulte det i 9 måneder... og nøj en befrielse det var at sige højt... og fortælle omverdenen om det...

men gør hvad i mest føler for

Som det ser ud pt siger vi ikke noget til nogen. jeg har det bedst med at det bare er mig og min kæreste der ved det.. et eller andet sted er jeg nok en slags flov over det og tror jeg ville have mega svært ved at få det ud af min mund..

Men igen er der bok ingen tvivl om at vi lige pludselig fortæller det til familien hvis der ikke sker noget i mellemtiden, for tror godt det kan bliv hårdt..

Tøsen* skriver:

Som det ser ud pt siger vi ikke noget til nogen. jeg har det bedst med at det bare er mig og min kæreste der ved det.. et eller andet sted er jeg nok en slags flov over det og tror jeg ville have mega svært ved at få det ud af min mund..

Men igen er der bok ingen tvivl om at vi lige pludselig fortæller det til familien hvis der ikke sker noget i mellemtiden, for tror godt det kan bliv hårdt..

det kan blive rigtig hårdt at stå med... også selvom man er to om det... men så har du jo os her inde... men ja... vi startede jo os med at holde det hemligt...

Kay skriver:

det kan blive rigtig hårdt at stå med... også selvom man er to om det... men så har du jo os her inde... men ja... vi startede jo os med at holde det hemligt...

Ja det er rigtigt. :-D