Hvordan "deler" man et barn på 2 år?

louise4060 skriver:

jeg kan så fortælle dig at statsamtet kun siger ja til 7-7 ordning hvis begge forældre siger go for det..

Det er nemlig rigtigt

Bare træk ham i stf. hvis han ikke ændrer holdning. Stf. ville aldrig gå med til en 7-7 ordning med mindre at begge forældre er med på den. -Hvilket der jo er en god grund til, da en 7-7 bestemt ikke er optimal for barnet.

Så bare rolig. Det kommer aldrig til at ske imod din vilje.

mortilaoga skriver:

Jeg har personligt den holdning at er barnet stort nok (vil jeg mene en 2 årig er) bør det hedde 7/7 hvis dette kan lade sig gøre..Der skal dælme være en meget go grund til faren ikke skal have lov til at have barnet lige så meget som moren.

De der "undskyldninger" jeg kan da ikke undvære mig barn 1 hel uge, dem kan jeg ikke have...Mon ikke faren har det på samme måde??

Gik jeg nogen sinde fra faren til mine børn ville det blive 7/7..

Enig. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad grunden er, til at du mener, at han ikke kan klare det.

Min eks og jeg gik fra hinanden, da vores søn var to år. Vi startede med nogent mindre samvær, men det var fars ønske, da han havde for travlt med sit arbejde til at kunne hente barn.

Han havde ikke været ret meget på banen imens vi var sammen, og jeg havde også mine tvivl om hvorvidt han overhovedet kunne finde ud af det, men han kom efter det, da han pludselig var tvunget til at klare det selv.

I dag har vi 7/7 . og jeg kan ikke lade være med at blive lidt stødt, når jeg læser kommentarer som dem, der kommer i denne tråd.

Hvem siger at en bestemt ordning er godt eller skidt for ALLE børn? Er det ikke individuelt?

Vi har en dreng, som stortrives. Og vi har 7/7 fordi han har lige meget brug for os begge to - og trives med det. Vi har alle tre snakket om det, før vi ændrede vores tidligere ordning til 7/7. Og vi har sagt til ham, at vi altid kan snakke om at lave det om igen, hvis han gerne vil være mere hos den ene af os. Det er selvfølgelig de voksne der bestemmer, men vi lytter til, hvad han gerne vil - og holder øje med, om han trives med det.

Det handler ikke om, hvad jeg eller far gerne vil. Eller om vi kan undvære ham. Men om at vi prøver at gøre det bedst muligt for vores barn.

Jeg har ikke nogen særstatus fordi jeg er mor - vi er forældre på lige fod. Den eneste forskel er, at han har adresse hos mig - og det har reelt ingen betydning for os.

Men ja, når man står foran det og skal gå fra at være sammen med sit barn hver dag, så er det helt uoverskueligt at skulle undvære det. Men mon ikke det er det for begge forældre - ikke kun for mor?

Anonym skriver:

Tak er bare så bange for jeg skal undvære mit barn en uge af gangen, det kan jeg ikke. Men når vi ikke kan blive enige er det så statsforvaltningen vi skal kontakte først? 

Ja det er igennem statsamtet/statsforvaltningen de hjælper jer med en samværsordning. Men altså tg udgangspunkt i barnets tarv for det er ikke en god ordning 7-7. Det er meget hårdt for et barn at være i den ordning. Så bor barnet i en kuffert

Ja det er igennem statsamtet/statsforvaltningen de hjælper jer med en samværsordning. Men altså tg udgangspunkt i barnets tarv for det er ikke en god ordning 7-7. Det er meget hårdt for et barn at være i den ordning. Så bor barnet i en kuffert

Det gør de altså ikke nødvendigvis... Vi har her i huset alt hvad barnet behøver og har haft det fra hun var 2 år(idag 12år)... der startede vi med en weekend ordning, men hun ville have sin far mere og mere, så den steg gradvis og idag 7/7... men hun skulle aldrig have noget med i en kuffert... hun har sit eget værelset med alt tilbehør, plus tøj, skø osv... hun har aldrig boet i en kuffert.. den er meget brugt af mødre, til at retfærdiggøre, hvorfor barnet ikke skal have begge forældre på lige fod... her i huset har hun haft meget vrede mod moderen, som holdte hende fra hendes far... dagen i dag har de et dårlig forhold og ja jeg tror hun straffer moderen....

Min mening er nødvendigvis ikke en 7/7 ordning, men en ordning, som er god for barnet... børn har brug for deres far... og ikke kun se ham 3 dage hver 14 dags... jeg synes sku kvinder straffer børn og mænd ved det.... og jeg synes det er farligt, at kvinder automatisk har første ret, når man går fra hinanden. fordi man tit er egoistisk i sit valg og det egentlig sjælden barnets tarv man kigger på....

millemai skriver:

Jeg har aldrig (som i aldrig nogensinde) hørt en børnesagkyndig eller en psykolog mene, at 7-7 var en optimal ordning for noget barn. Jeg har læst og talt med mange eksperter i forbindelse med bodeling/samværsfastsættelse. 

Men er du seriøs, når du siger et 2 årig barn er stor nok til en 7-7? Er du klar over hvor stort et opbrud det er for et lille barnesind at skulle flytte base en gang hver uge? Det ville være svært nok for et større barn (eller en voksen for den sags skyld), men en 2 årig

Jeg svarer ikke på dit indlæg for at sige noget grimt om dig, fædre, samværsforældre eller nogen andre. Jeg er bare rigtigt uforstående overfor, at du mener at 7-7 er en god ordning for en 2 årig, hvor forældrene ikke engang enes.

Dette er i mit sind ikke et spørgsmål om far/mor, men et spørgsmål om barnet tarv (og hvis vi endeligt skal dele det ind i lejre så kan vi kategorisere det som bopælsforælder/samværsforælder).

Jeg er hverken børnesagkyndig eller en psykolog og har heller aldrig snakket med en.

Det jeg skriver er MIN personlige mening..

Ja jeg mener helt seriøst at et barn der er 2 år måske lige rykke den til 2½år, er stor nok til at kunne bo 7/7... HVIS omstændighederne er til det.

Der er altså nogen fædre der sagtens kan finde ud af at passe børn 24/7   faren til mine børn kan..og skete det at vi skulle gå fra hinanden, vil jeg da have en 7/7 ordning.

Og gør man det fra start jamen så lære barnet jo at sådan er det i deres familie. 

Det gør de altså ikke nødvendigvis... Vi har her i huset alt hvad barnet behøver og har haft det fra hun var 2 år(idag 12år)... der startede vi med en weekend ordning, men hun ville have sin far mere og mere, så den steg gradvis og idag 7/7... men hun skulle aldrig have noget med i en kuffert... hun har sit eget værelset med alt tilbehør, plus tøj, skø osv... hun har aldrig boet i en kuffert.. den er meget brugt af mødre, til at retfærdiggøre, hvorfor barnet ikke skal have begge forældre på lige fod... her i huset har hun haft meget vrede mod moderen, som holdte hende fra hendes far... dagen i dag har de et dårlig forhold og ja jeg tror hun straffer moderen....

Min mening er nødvendigvis ikke en 7/7 ordning, men en ordning, som er god for barnet... børn har brug for deres far... og ikke kun se ham 3 dage hver 14 dags... jeg synes sku kvinder straffer børn og mænd ved det.... og jeg synes det er farligt, at kvinder automatisk har første ret, når man går fra hinanden. fordi man tit er egoistisk i sit valg og det egentlig sjælden barnets tarv man kigger på....

Sådan er det også her. Han føler ikke at det er et "opbrud" hver uge, eller at han bor i en kuffert. Han skifter bare mellem to hjem - som er lige meget hans hjem. Og besværet ved det, klarer vi voksne jo. Det mærker han ikke.
Han har et lige så tæt forhold til sin far, som til mig. Hvilket han nok ikke ville have, vis han kun havde set ham hver anden weekend. Og så ville han have savnet ham.

Jeg behøver hverken psykologer eller børnesagkyndiges mening for at se, hvordan mit barn trives med 7/7. Han er en super glad og harmonisk dreng. Jeg mener ikke, at man kan generalisere på den måde og sige, at en 7/7-ordning ikke er god for nogen børn.

Jeg mener ikke, at man er for lille til at være lige meget sammen med sin mor og sin far, når man er to år. Måske er det endda nemmere at starte op i den alder, end med et større barn. Min kan ikke huske, at det har været anderledes.
Men selvfølgelig skal man kigge på sit eget barn og se, hvordan det fungerer - det er muligvis ikke lige godt for alle.

By the way, så behøver en deleordning jo ikke være 7/7, hvis det er for længe for barnet (eller mor!) at undvære. Vi har også kørt med 2/5 den ene uge og 5/2 den modsatte uge.

Mathias Villads skriver:

Det gør de altså ikke nødvendigvis... Vi har her i huset alt hvad barnet behøver og har haft det fra hun var 2 år(idag 12år)... der startede vi med en weekend ordning, men hun ville have sin far mere og mere, så den steg gradvis og idag 7/7... men hun skulle aldrig have noget med i en kuffert... hun har sit eget værelset med alt tilbehør, plus tøj, skø osv... hun har aldrig boet i en kuffert.. den er meget brugt af mødre, til at retfærdiggøre, hvorfor barnet ikke skal have begge forældre på lige fod... her i huset har hun haft meget vrede mod moderen, som holdte hende fra hendes far... dagen i dag har de et dårlig forhold og ja jeg tror hun straffer moderen....

Min mening er nødvendigvis ikke en 7/7 ordning, men en ordning, som er god for barnet... børn har brug for deres far... og ikke kun se ham 3 dage hver 14 dags... jeg synes sku kvinder straffer børn og mænd ved det.... og jeg synes det er farligt, at kvinder automatisk har første ret, når man går fra hinanden. fordi man tit er egoistisk i sit valg og det egentlig sjælden barnets tarv man kigger på....

Jeg skrev ikke hvem der skulle "have" barnet. Jeg vil til enhver tid fraråde den 7-7 ordning. Der hvor den fungerer, fint! Men ja jeg vil aldrig råde et forældrepar til at bruge den ordning. Mine forældre er skilt (de blev det da jeg var 23). Min lillebror boede dog hjemme og valgte at bo hos min far. Så det BEHØVER ikke altid være moderen der har fortrinsret.

Men ja jo ældre barnet bliver jo mere kan de selv give udtryk for hvad de ønsker.

Barbamama skriver:

Jeg skrev ikke hvem der skulle "have" barnet. Jeg vil til enhver tid fraråde den 7-7 ordning. Der hvor den fungerer, fint! Men ja jeg vil aldrig råde et forældrepar til at bruge den ordning. Mine forældre er skilt (de blev det da jeg var 23). Min lillebror boede dog hjemme og valgte at bo hos min far. Så det BEHØVER ikke altid være moderen der har fortrinsret.

Men ja jo ældre barnet bliver jo mere kan de selv give udtryk for hvad de ønsker.

Jeg ville gå ind på Statsforvaltningen (SFV), da det er dem, der sidder med rådgivningen idag, og så ville jeg spørge om, hvad de synes uden i første omgang at involvere faderen. Man kan altid gå på SFV, selvom det kun er for at blive rådgivet

Baagøe skriver:

Jeg ville gå ind på Statsforvaltningen (SFV), da det er dem, der sidder med rådgivningen idag, og så ville jeg spørge om, hvad de synes uden i første omgang at involvere faderen. Man kan altid gå på SFV, selvom det kun er for at blive rådgivet

Ja det har jeg hørt, men har også hørt man skal passe på med og indblande dem, så ved ikke hvaf jeg tør og ikke tør