Jonatansmor skriver:
Jeg er velsignet med et enebarn som far til mit eget barn. Ikke alene er han enebarn, det var kun ham og hans far i det store hus. Og farfar havde rigeligt med tid, overskud, energi og midler til at få fordrejet hovedet fuldstændigt på min kæreste.
Vi har været sammen i 10 år, det var først da vi ankom hjemme med den nyfødte, at livets barske realiteter sank ind. For med mit kejsersnitar og en direkte kommando fra læger, om jeg intet måtte de næste 3 måneder, havde han ligesom intet valg - skulle der mad på bordet og rent tøj i skabet, var han tvunget ud i det.
Ikke dermed sagt at alt er fryd og gammen nu, overhovedet. For han kan stadig godt finde på at bruge den der med at jeg "bare" går i skole mens at han jo ARBEJDER. Og der kan stadig være en milliard gode grunde til hvorfor han nu ikke skal klare de pligter, der nu er hans tur til at klare.
Efter de 3 månedes tvungne pause jeg havde mig, faldt han meget af på den igen. Jeg eksploderede fuldstændigt en dag jeg kom hjem efter 6 timers forelæsning, en togtur fra helvede og have handlet til aftensmad - hvor han havde magtet at tænde for Xbox og det var ligesom det....
Jeg afleverede drengen nedenunder (Som jeg også lige havde hentet...) hos mormor og så gik jeg ovenpå, klippede ledningen over på hans FORPULEDE LORTEMASKINE og sagde iskoldt til ham "ENten får du fingeren ud af gaskanalen og varetager dine egne interesser som du forventer jeg varetager dem. Eller også flytter du, ud af vinduet. Nu."
Men man skal selvfølgeligt have vijen og ondskaben i sinde, før de fatter sådan en....
Uretfærdigheder skal bekæmpes med uretfærdigeheder. Enten er han med dig, eller er han imod dig.
Og - kan han på egen hånd finde ud af at putte tissemand i pige uden beskyttelse - kan han også på egen hånd finde ud af at vaske op/skifte ble/vaske tøj/lave mad/gøre rent (Kan du se hvor jeg vil hen?)
Kæft hvor er du meeega sej!
- Hvis jeg bare slukker for kontakten imens han sidder på sin elskede pc går han helt amok. (sur , ikke slå)
Ved virkelig ikke hvor jeg skal starte.. Min ballon er bare godt fyldt op nu igen efter vores snak vi havde i weekenden.. Men prøver lige.. det skal så lige siges jeg er ENORM dårlig til at formulere mig og huske folks sætninger i hovedet. PISSE BELASTENDE..
Jeg sagde/siger til han, hver aften at han nok burde gå i seng frem for at sidde ved den skide computer (når den var/er over midnat) da han er eeeeeelendig til at komme op om morgenen og er pisse træt/sur og bare sover videre selvom uret på hans mobil ringer. Jeg føler lidt at jeg er hans mor, fordi han er jo i lære som fotograf og har været i gang i halvandet år, og uddannelsen tager lidt over fire år, men hvert halvandet år blir kontrakten fornyet hvis de vil havde ham.. Så føler lidt det er min pligt at han kommer til tiden og stå op om morgenen og også bare for at skulle hjælpe mig med COlumbus så han kan udføre hans uddannelse uden at skulle stoppe sin uddannelse.
Jeg klippede så en kunde som fortalte mig, at jeg skulle fortælle ham, at jeg ikke skulle være hen over ham da han er voksen nok, og hvis så han ikke forstod det efter første gang jeg sagde han skal op skulle jeg lade ham sove videre, hvilke jeg så gjorde - og dagen efter og han kom 50 min forsent på arbejde, og han blev pisse sur over jeg ikke havde fortalt ham at klokken var så meget over ni. Så gik det mig på hele dagen og spekulerede over om det nu var det rigtige jeg gjorde. Det problem er jeg næææsten ovre, og lader ham bare sove nu.. Men i weekenderne er det som om jeg skal stå op og sørger for Columbus, så han bare kan blive liggende..
Et andet problem er, at han ikke kan se når der er rodet.. Forstil dig at der ligger meeega mange papier og diverse ting i køkkenet, han samler dem bare sammen til en bunke og siger han ikke ved hvor tingene skal være henne, i stedet for at spørger mig.. FUCK DET PISSER MIG VIRKELIG AF!!!Og specielt det at jeg SKAL tvinge manden til at gøre rent og komme og hjælpe mig..
(Jeg er en meeeget direkte og ærlig person, som ikke tænker før jeg taler, og det jo dum nogle gange..) Jeg har gået med den vildeste hovedpine ved øjenbrynene over jeg nok var ved at eksplodere, så tænkte jeg nok hellere måtte komme af med virkelig ALT hvad jeg tænkte på.. SÅ sagde til ham en aften at jeg ikke vidste på hvilken måde jeg elskede ham på længere , vi var kun forældre og vores forhold var dødt, gad ikke vække ham længere hvis han sov ville jeg lade jeg ham være, jeg var begyndt at kigge på andre mennesker, han skulle begynde at gå i trænings centeret så han kunne få noget energi og lade være med at være så doven, hjælpe mere til herhjemme, gad ikke diskutioner om hvem der skiftede columbus sidst osv, samt jeg glædet mig til at starte på arbejde igen og specielt om lørdagen for så kunne han selv se, hvor hårdt det egentligt er både at lave mad, rydde og være en dejlig forældre over for vores søn.
Han blev trist og sagde, jamen du jo på barsel så det er jo din pligt (flippede ud inden vendigt) at gøre de ting, oprydningen er du ekstrem, og hvis du fortæller mig hvad jeg ska gøre gider jeg det ikke.
Han syntes så vi skulle sætte og ned og lave en ugenlig plan om hvem der gør hvad og hvad der skulle laves.. jeg var så glad og havde fundet min glæde frem igen, men det holdte så også kun TRE FUCKING DAGE!!!! nu alt tilbage som det var inden..
min selvtillid er virkelig helt i bunden, jeg føler virkelig ikke jeg har selvtillid.. Folk siger jeg burde, men er virkelig blevet så usikker på mig selv fordi jeg hele tiden tvivler på alt og er bare i det hele taget nede..
Hvad fanden skal jeg gøre?
