træls situation

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

jeg er ked af at påpege det her - men jeg synes faktisk du overreagerer og er lidt hurtigt til at dømme dem. Det ere da langt fra altid mine forældre/svigerforældre husker at svare på sms'er - ring da og spørg, og hvis ikke du vil det, så spørg din x om han gider at tjekke om de kommer eller ej...

det skal du skam ikke være ked af! Tror bare min historik med dem får mig til at reagere som jeg gør i stedet for at tænke "de har nok bare glemt det"

JeNoVa skriver:

Det forventer du, men dine forventninger blev jo ikke opfyldt.

Hvis du ikke vil ringe, og du ikke vil blande faren ind i det, så må du nok leve med skuffelsen og uvisheden.

jamen jeg MÅ nemlig leve med skuffelsen.. det er jo det der gør så sørens ondt

Og frygten for at det resten af livet vil være mit barn der skal rammes af den skuffelse og smerte det er at blive valgt fra sådan... Men de har i forvejen ikke et forhold til mit barn, så det er jo måske i virkeligheden et valg de har truffet allerede!? Men ja.. det gør sgu ondt og jeg håber de "kommer ind i kampen" og beslutter sig for at tage imod at de altid er velkomne.. mine døre har aldrig været lukkede og der skal nok meget til for at de bliver det! Men det trækker en del efterhånden, det må jeg indrømme

Pikku Myy skriver:

Og det ER dybt respektløst af dem ikk at svare dig - ingen tvivl om det!! Dårlig stil!! MEN hvis du holder dig over deres niveau "vinder" du. Og det gør du ikke ved at skrive en sur sms. Og det bliver svært ikke at komme med en hentydning hvis du selv ringer til dem. Hvis du derimod lader det gå gennem din eks, har du intet gjort der kan sættes en finger på senere.

Jeg synes faktisk også lidt det må være din eks' job at håndtere sine forældre nu... Specielt hvis de ikke kan opføre sig ordentligt!!

havde egentlig slet ikke tænkt mig at tage kontakt til dem igen... ville lade bolden være på deres banehalvdel og så kan de jo selv beslutte om de på et tidspunkt vil spille den tilbage og være en del af vores liv Der skal meget til før jeg lukker mennesker ude af mit liv - virkelig meget - og i det her tilfælde er det mit barn det drejer sig om og ikke mig og mine sårede følelser...

Dog bliver jeg nødt til at erkende at jeg ikke har overskud og/eller nerver til at forholde mig til flere afvisninger lige nu, og derfor er det lettere for mig at lade den ligge og surmule lidt (skrive herinde og bitche) og så alligevel sætte pris på de mange mennesker der vælger TIL... som ELSKER mig og mit barn og nyder at være en del af vores liv hver evig eneste dag for dem har vi heldigvis også

Anonym skriver:

ja, det er jo sådan noget jeg har mest lyst til, hvis jeg skal være ærlig, men alligevel har jeg det også sådan lidt.. jeg ville sgu ALDRIG sige nej hvis de meldte ud at de gerne ville på besøg el. lign... har også fortalt farmor (hende har jeg skrevet med på fb siden bruddet) at hun altid er velkommen!!!! Og det mener jeg! For selvfølgelig vil jeg have dem i mit barns liv!! og så ved jeg også at det ville skabe KÆMPE drama hvis jeg skrev sådan og det orker jeg ikke

Tanken med beskeden var også at få dem til at forstå de selv må age kontakt hvis de vil se hende fordi du ikk vil spilde tid på at invitere folk der ikk engang reagere hehe

Anonym skriver:

det skal du skam ikke være ked af! Tror bare min historik med dem får mig til at reagere som jeg gør i stedet for at tænke "de har nok bare glemt det"

nu har jeg ikke læst hele tråden igennem så kan være der allerede er blevet svaret dette.

jeg ville gøre som min kære kære 'au pair' mor altid sagde : nogle gange skal man bare spille dum. det kunne man længst med

Jeg ville simpelthen ringe til dem og sige noget i retningen af dette:
Hej *** jeg er ked af at forstyrre men jeg har haft lidt problemer med min telefon og derfor er jeg i tvivl om, om jeg fik sendt invitation til ***'s fødselsdag. jeg ved at *** glæder sig til at se dig så jeg håber du kan komme selv om jeg har været lidt sent ude..

så har de muligheden for at fortryde og sige ja tak til invitationen uden at tabe ansigt og ellers må de stå ved og sige nej.
og du virker ikke som den sure kælling der staker dem for at få dem med til fødselsdag