Anonym skriver:
har ovevejet det med brevet. det er bare svært, for kan virkelig IKKE forstå hun har haft det så svært... hun har da haft en søster jævaldrene at dele alting med. en far som IKKE drak...
jeg har haft MIG og to forældre der drak. ja de havde flere penge og kunne give mig ting, ferier osv. men jeg har ingen venner, altid søgt voksen anderkendelse.
ja selvmelidenhed kan man jo altid have...
Jo, men set fra hendes synsvinkel har du været ønskebarnet, der fik det hele, mens hun og hendes søster kun havde hinanden... Når man har været materielt forkælet selv, så ved man godt, at alle de der ting og penge slet ikke betød så meget i det lange løb - men hvis man som barn/ung har set en anden "få det hele", så sætter det spor. Når du har fået noget, de ikke fik, har det for dem været et signal om, at du betød mere end dem, og det gør ondt.
Hvis du ønsker, at hun skal kunne forstå, det ikke altid har været let at være dig, må du også være parat til at kunne følge hendes følelser - ellers vil I aldrig kunne mødes.
Min situation kan godt minde om din - jeg har to stedsøstre, som uden tvivl mener, at jeg fik mere af alting end dem, mens jeg hellere ville have været fri for alle de problemer, jeg havde med min stedfar (deres far). For at kunne bevare mit gode forhold til dem, har jeg også været nødt til at erkende, at de bestemt heller ikke har haft det let - og så har vi i øvrigt fokuseret på, at vi i vores voksenliv skulle have en god relation til hinanden, uanset, hvad der lå forud. Men altså - man kan nok kun slippe fortidens "skygger" ved at acceptere, at man har forskellige opfattelser af den.
Anmeld
