Veninder?

Var lidt i tvivl om hvor jeg skulle placere emnet, men det røg under denne kategori.. Emnet har sikkert også været oppe tidligere, men nu prøver vi igen?

Hvor mange veninder/venner har i, og hvor tit er i sammen? Er du gravid, har du børn, eller ikke nogen af delene? Hvad betyder mest for jer, i forbindelse med venner og familie? Sådan med tid, og prioteringer?

Jeg selv er gravid, kender mange mennesker, og deltager i 3 forskellige aktiviteter i ugen, hvor jeg er sammen med andre mennesker.. derudover har jeg hus, hund, familien, og 2 faste veninder, som jeg ser ca. 1 gang i ugen. Nogle gange synes jeg at det er få "rigtige" veninder, andre gange priser jeg mig lykkelig over de er der, og føler dem som "evige" veninder! Tænker at der også skal være plads til kæresten, familien og de aktiviteter jeg deltager i.. Så bliver tiden pludselig knap til ret meget mere?

Hvordan har i det?

Anonym skriver:

Var lidt i tvivl om hvor jeg skulle placere emnet, men det røg under denne kategori.. Emnet har sikkert også været oppe tidligere, men nu prøver vi igen?

Hvor mange veninder/venner har i, og hvor tit er i sammen? Er du gravid, har du børn, eller ikke nogen af delene? Hvad betyder mest for jer, i forbindelse med venner og familie? Sådan med tid, og prioteringer?

Jeg selv er gravid, kender mange mennesker, og deltager i 3 forskellige aktiviteter i ugen, hvor jeg er sammen med andre mennesker.. derudover har jeg hus, hund, familien, og 2 faste veninder, som jeg ser ca. 1 gang i ugen. Nogle gange synes jeg at det er få "rigtige" veninder, andre gange priser jeg mig lykkelig over de er der, og føler dem som "evige" veninder! Tænker at der også skal være plads til kæresten, familien og de aktiviteter jeg deltager i.. Så bliver tiden pludselig knap til ret meget mere?

Hvordan har i det?

Jeg har desværre ikke mange veninder siden jeg fik mit barn...

Det kommer jo helt an på, hvordan man selv har det!

Vi har 5 gode vennepar, vi ses med ca. hver 2 måned. Derudover har jeg enkelte veninder jeg ses med jævnligt (ca 1. gang om måneden) Og så har jeg nolge dejlige skønne veninder herinde fra, som jeg skriver med dagligt, og prøver at se nogle gange om året (de bor i den anden ende af landet) Og så der også familien der skal passes

Jeg er godt tilfreds med den vennekreds jeg/vi har. Jeg har ikke et behov for 1000 bekendte, men hellere få rigtig gode venner. Jeg synes det er vigtigt med lidt ro og stabilitet for vores datter, så vi ikke fiser og farer hver weekend.

Har du det selv godt med din omgangskreds? Er det fordi du føler pres fra omverdenen om at have flere bekendte? Husk på når bebs kommer, er der ikke så lige meget tid til at komme omkring 

Anonym skriver:

Var lidt i tvivl om hvor jeg skulle placere emnet, men det røg under denne kategori.. Emnet har sikkert også været oppe tidligere, men nu prøver vi igen?

Hvor mange veninder/venner har i, og hvor tit er i sammen? Er du gravid, har du børn, eller ikke nogen af delene? Hvad betyder mest for jer, i forbindelse med venner og familie? Sådan med tid, og prioteringer?

Jeg selv er gravid, kender mange mennesker, og deltager i 3 forskellige aktiviteter i ugen, hvor jeg er sammen med andre mennesker.. derudover har jeg hus, hund, familien, og 2 faste veninder, som jeg ser ca. 1 gang i ugen. Nogle gange synes jeg at det er få "rigtige" veninder, andre gange priser jeg mig lykkelig over de er der, og føler dem som "evige" veninder! Tænker at der også skal være plads til kæresten, familien og de aktiviteter jeg deltager i.. Så bliver tiden pludselig knap til ret meget mere?

Hvordan har i det?

Vi herhjemme har ikke de vilde venskaber efter vi blev forældre for 15 mrd. siden. Jeg har nogle få tætte veninder, men det er ikke nogle jeg ser ret tit mere, og det har jeg det faktisk fint med, for hverdagene flyver afsted. 

I hverdagene er jeg afsted på arbejde fra 6.30 - 17.00 (4 timers transport dagligt) , så der er ikke meget fritid tilbage, når det hele skal gå op. Jeg når måske at se min datter 1-2 timer efter jeg er kommet hjem, så i weekenderne prioriterer jeg tiden med hende. 

Vi har nogle venner som ikke kan forstå, at vi ikke vil gå til fester hveranden weekend.... 

Munder skriver:

Det kommer jo helt an på, hvordan man selv har det!

Vi har 5 gode vennepar, vi ses med ca. hver 2 måned. Derudover har jeg enkelte veninder jeg ses med jævnligt (ca 1. gang om måneden) Og så har jeg nolge dejlige skønne veninder herinde fra, som jeg skriver med dagligt, og prøver at se nogle gange om året (de bor i den anden ende af landet) Og så der også familien der skal passes

Jeg er godt tilfreds med den vennekreds jeg/vi har. Jeg har ikke et behov for 1000 bekendte, men hellere få rigtig gode venner. Jeg synes det er vigtigt med lidt ro og stabilitet for vores datter, så vi ikke fiser og farer hver weekend.

Har du det selv godt med din omgangskreds? Er det fordi du føler pres fra omverdenen om at have flere bekendte? Husk på når bebs kommer, er der ikke så lige meget tid til at komme omkring 

Jeg har det egentlig fint med de fleste bor i en lille by, hvor alle kender alle, så er ikke fordi jeg føler mig "indelukket" på den måde...men nogle gange kunne det være rart med bare en enkelt veninde eller to mere, der var tætte.. men, ved jo godt at baby kommer til at tage meget tid og sådan, så bekymrer mig alligevel ikke på den måde savner bare nogle gamle veninder, you know? Nogle af dem der faldt "fra", da jeg blev voksen....? men sådan er livet jo

Babymor2010 skriver:

Vi herhjemme har ikke de vilde venskaber efter vi blev forældre for 15 mrd. siden. Jeg har nogle få tætte veninder, men det er ikke nogle jeg ser ret tit mere, og det har jeg det faktisk fint med, for hverdagene flyver afsted. 

I hverdagene er jeg afsted på arbejde fra 6.30 - 17.00 (4 timers transport dagligt) , så der er ikke meget fritid tilbage, når det hele skal gå op. Jeg når måske at se min datter 1-2 timer efter jeg er kommet hjem, så i weekenderne prioriterer jeg tiden med hende. 

Vi har nogle venner som ikke kan forstå, at vi ikke vil gå til fester hveranden weekend.... 

Puha, nogle lange dage du har Men, ja.. ens liv vil jo ændre sig når man får familie? og det skal den jo også? tror også det er mere vigtigt, at man husker sin familie og sig selv, fremfor at forsøge at gøre "alle" glade, hvis du forstår hvad jeg mener?

Godt der er forums som denne, så man kan snakke om nogle af de ting man ikke snakker med andre om, eller hvor man mangler andre at snakke med

Anonym skriver:

Var lidt i tvivl om hvor jeg skulle placere emnet, men det røg under denne kategori.. Emnet har sikkert også været oppe tidligere, men nu prøver vi igen?

Hvor mange veninder/venner har i, og hvor tit er i sammen? Er du gravid, har du børn, eller ikke nogen af delene? Hvad betyder mest for jer, i forbindelse med venner og familie? Sådan med tid, og prioteringer?

Jeg selv er gravid, kender mange mennesker, og deltager i 3 forskellige aktiviteter i ugen, hvor jeg er sammen med andre mennesker.. derudover har jeg hus, hund, familien, og 2 faste veninder, som jeg ser ca. 1 gang i ugen. Nogle gange synes jeg at det er få "rigtige" veninder, andre gange priser jeg mig lykkelig over de er der, og føler dem som "evige" veninder! Tænker at der også skal være plads til kæresten, familien og de aktiviteter jeg deltager i.. Så bliver tiden pludselig knap til ret meget mere?

Hvordan har i det?

Jeg har valgt at svare som anonym, da det er et ret følsomt emne for mig.

Jeg har faktisk ingen veninder mere. Jeg havde to virkelig tætte veninder, men den ene løj virkelig meget for mig, så jeg ville hellereundvære hende. Den anden begyndte to uger efter mit afsluttede venskab med den anden at hygge sig lidt under lagnerne med min ekskæreste. Jeg blev lidt sur, men tænkte fint nok hvis de kan få glæde af hinanden. Jeg snakkede meget med hende i starten af deres forhold, og hun var så glad og de havde det så godt, hvilket jeg var glad for at høre. Men min ekskæreste synes så ikke at det var så fedt at min veninde og jeg snakkede sammen mere, og hun fulgte desværre hans ord om ikke at tale med mig mere 

Jeg blev rigtig ked af det, da vi havde været meget tætte veninder i syv år, og hun var den eneste veninde som støttede mig 100% i min graviditet, og har virkelig hjulpet mig meget.

-Men min hverdag er god synes jeg selv  Det er mere om aftnen når jeg ikke har noget at lave at jeg kommer til at tænke på at det er trist ikke at have nogen venner mere. Desværre faldt rigtig mange, ja stort set alle fra da jeg blev gravid.

Jeg er paranoid skizofren, jeg har en personligheds forstyrrelse og jeg er depressiv, det vil sige at jeg har haft svært ved at rumme mine veninder, men de har altid accepteret at der er perioder hvor jeg ikke lige er der, med mindre der sker noget for dem, hvor jeg føler der er brug for mig.

Så jeg synes faktisk det er virkelig hårdt det ikke at have venner 

Det var rart at få det ud 

Anonym skriver:

Jeg har valgt at svare som anonym, da det er et ret følsomt emne for mig.

Jeg har faktisk ingen veninder mere. Jeg havde to virkelig tætte veninder, men den ene løj virkelig meget for mig, så jeg ville hellereundvære hende. Den anden begyndte to uger efter mit afsluttede venskab med den anden at hygge sig lidt under lagnerne med min ekskæreste. Jeg blev lidt sur, men tænkte fint nok hvis de kan få glæde af hinanden. Jeg snakkede meget med hende i starten af deres forhold, og hun var så glad og de havde det så godt, hvilket jeg var glad for at høre. Men min ekskæreste synes så ikke at det var så fedt at min veninde og jeg snakkede sammen mere, og hun fulgte desværre hans ord om ikke at tale med mig mere 

Jeg blev rigtig ked af det, da vi havde været meget tætte veninder i syv år, og hun var den eneste veninde som støttede mig 100% i min graviditet, og har virkelig hjulpet mig meget.

-Men min hverdag er god synes jeg selv  Det er mere om aftnen når jeg ikke har noget at lave at jeg kommer til at tænke på at det er trist ikke at have nogen venner mere. Desværre faldt rigtig mange, ja stort set alle fra da jeg blev gravid.

Jeg er paranoid skizofren, jeg har en personligheds forstyrrelse og jeg er depressiv, det vil sige at jeg har haft svært ved at rumme mine veninder, men de har altid accepteret at der er perioder hvor jeg ikke lige er der, med mindre der sker noget for dem, hvor jeg føler der er brug for mig.

Så jeg synes faktisk det er virkelig hårdt det ikke at have venner 

Det var rart at få det ud 

Er også selv anonym, fordi jeg synes det er et svært emne! Synd for dig at skulle opleve at miste to veninder på så kort tid Synes ingen fortjener at blive behandlet sådan af såkaldte veninder Men, hvem er egentlig også vigtigst? Ens veninder, eller ens familie? Familien bliver der jo , og hvis ikke, skal man jo starte et nyt liv alligevel? Er også mest om aftnen jeg selv tænker over det..... suk.... men hvad er veninder værd, når de ikke giver det samme igen, som man selv giver?

Anonym skriver:

Er også selv anonym, fordi jeg synes det er et svært emne! Synd for dig at skulle opleve at miste to veninder på så kort tid Synes ingen fortjener at blive behandlet sådan af såkaldte veninder Men, hvem er egentlig også vigtigst? Ens veninder, eller ens familie? Familien bliver der jo , og hvis ikke, skal man jo starte et nyt liv alligevel? Er også mest om aftnen jeg selv tænker over det..... suk.... men hvad er veninder værd, når de ikke giver det samme igen, som man selv giver?

 

Nemlig 

Min familie er også vigtigst for mig, og de er der jo altid. Så har jeg en skøn storesøster som er fire år ældre end mig, så vi snakker jo ligesom veninder gør. Så jeg er i hvert fald rigtig glad for min familie.

Ja, desværre får man en skidt syn på veninder, og jeg synes ikke at man selv gør så meget for at skaffe nye når man bliver behandlet sådan af dem.

Anonym skriver:

Nemlig 

Min familie er også vigtigst for mig, og de er der jo altid. Så har jeg en skøn storesøster som er fire år ældre end mig, så vi snakker jo ligesom veninder gør. Så jeg er i hvert fald rigtig glad for min familie.

Ja, desværre får man en skidt syn på veninder, og jeg synes ikke at man selv gør så meget for at skaffe nye når man bliver behandlet sådan af dem.

Jeg snakker meget med min mor, vi er nærmest veninder Men det er bare skønt synes jeg, for familien kender jo en for hvem man er ligesom din søster gør! og jeg ønsker mig 3 børn (venter d. 1..), måske 4.. så mon ikke jeg får nok at se til, i forhold til at have tid til veninder..

Sådan får du det måske også.. tror bare det er min alder, der gør jeg tænker over det, for der er ikke nogen af mine veninder der venter barn, tværtimod! de fester stadig og nyder ungdommen, så er det klart man glider fra hinanden.. ligesom dine måske er faldet fra pga. det? Men man kan jo heller ikke planlægge sit liv efter andres!?