Er så lykkelig og ulykkelig

Na-Wi skriver:

Jeg syntes du skal give slip på din mand så han kan få et nyt liv med en pige der virkelig vil ham, uden at der er utroskab indblandet i forholdet.. Jeg syntes det er synd for din mand, og han går jo med til hvad som helst bare for at beholde dig, hvilket han kommer til at fortryde længere henne..

Og så skal du ud og opleve det du ikke har nået.. Alt andet er i mine øjne fuldstændig sindssygt..

Må indrømme at jeg er enig her!

sessen1984 skriver:

Lige præcis.. Straks farer folk ud og snakker om utroskab - men det er jo ikke utroskab hvis man har "fået lov" og således lever i et åbent parforhold! Nå men det var jo ikke det der var "problemet"..

Man er jo nødt til også at få tid hver for sig! Her tager vi gerne ud hver for sig, men også gerne sammen.. Ellers så holder det ikke i længden.. Det kræver nok lidt tilvænning for manden at du nu har brug for at løsrive dig.. Men her virker det bare super at vi taler om hvad vi har oplevet og hvem vi har mødt... Og så skal du huske at han jo også skal have lov at gå ud med drengene, så det går begge veje! 

Jeg opfordre han faktisk tit til at tage over til sine kammerater, men han siger altid nej... f.eks. da der var superball et eller andet om natten, havde hans bedste ven inviteret ham over. Men manden her svarede per sms, at han hellere ville blive hjemme hos mig og hans datter...  Og så for jeg dårlig samvittighed over jeg ikke har det på samme måde hele tiden.  Han vil os kun det bedste, men er begyndt at "kvæle" mig i forholdet.

Der er så et sted jeg er meget dobbelt moralsk. Jeg har VIRKELIG lyst til at gå i byen om aftenen/natten, og leve livet lidt. Men jeg ved at jeg ikke selv ville bryde mig om hvis min mand skulle det, jeg stoler simpelthen ikke nok på ham/ander til jeg kan det. Havde han behov for at gå i byen så tror jeg ikke vi havde været et par...

Tror i meget grove træk også jeg valgte at falde for en ældre mand  ville han ikke være glad for jeg skrev, for at være sikker på ham. Jeg ville aldrig være ham utro, og det kender jeg mig selv godt nok til at vide.

Jeg tror lige jeg må slå fast nu, at det er IKKE utroskab jeg snakker om. Selvom jeg godt kan se når jeg læser det jeg har skrevet igennem nu, at det kan tolkes sådan. Sorry.

Jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig, at jeg kan gå i byen om natten, feste til klokken l*rt og være sammen med mine venner og veninder når jeg har lyst. F.eks. får jeg en sms, om jeg kan mødes i byen, så vil jeg så gerne bare kunne "smide" ungen over til manden og smutte, uden at alting hver gang skal overvejes 700 gange. Eller hvis vi skal i byen klokken sent, at så er det MED manden...  

dette skyldes at vi engang i starten af forholdet lavede en aftale om at vi IKKE går i bygen uden hinanden, og vi skal aftale når vi skal noget hvad enten det er sammen eller hver for sig skal det aftales. Suk... derfor føler jeg at jeg bliver kvalt i forholdet, og er så træt af manden til tider, at det ville være bedst vi ikke er sammen. Det er det jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig.

 

Nadia Foged skriver:

Hej med dig .. Jeg læste heller ikke dit indlæg som om du ville ud og være sammen med en anden, nej jeg læste det som om du har brug for der skal ske lidt andet end du tuller rundt derhjemme med din mand, du mangler at kunne slippe dig selv lidt løs af de daglige rutiner med din mand, se folk du måske ikke ser så meget til og hygge dig med dem og lave lidt vilde ting :-)

Jeg vil så sige jeg har svært ved at forstå dig på nogle måder og så alligevel ikke, og da vi ikke ved hvordan alt står til hos jer generelt, er det jo svært at sige man synes det er dybt forkert du har det sådan ..
Jeg vil dog sige min personlige mening er at har i det godt med du kan gøre de ting er det fint, jeg lever dog lidt efter at vælger man at få børn og mand må man have lagt det på hylden, men tror nu mest det er fordi i fandt sammen da du var så ung, du ikke har tænkt over om du nogensinde havde brug for at kunne skeje lidt ud og ikke bare sidde hjemme med din mand og besøge fælles vennepar osv :-) men jeg tror det for alle mennesker er sundt lige og komme ud og lave noget andet end det daglige trummerum :-)

du får et kram herfra og håber i finder ud af det, og du kommer frem til en løsning der gør i kan bibeholde kærligheden men du også kan føle der er lidt mere frirum :-)

Tusind tak, nej jeg mente ikke med det jeg skrev at jeg skal være sammen med gud og hver mand. Faktisk har tanken om utroskab slet ikke faldet mig ind, jeg ønsker bare at se natten en gang i mellem, og som du skriver ikke hele tiden sidde der hjemme i det samme hver dag...

Da jeg blev 17 og fandt sammen med min mand, havde jeg ikke lyst til at gå i byen, faktisk så dyrkede jeg heller ikke så meget mine veninder. Men nu føler jeg virkelig jeg har brug for at opleve hvordan det er at være "ung". (bliver man jo desværre ikke to gange.)

Tak for dit svar, er glad for nogle forstod mit indlæg.

Anonym skriver:

Jeg tror lige jeg må slå fast nu, at det er IKKE utroskab jeg snakker om. Selvom jeg godt kan se når jeg læser det jeg har skrevet igennem nu, at det kan tolkes sådan. Sorry.

Jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig, at jeg kan gå i byen om natten, feste til klokken l*rt og være sammen med mine venner og veninder når jeg har lyst. F.eks. får jeg en sms, om jeg kan mødes i byen, så vil jeg så gerne bare kunne "smide" ungen over til manden og smutte, uden at alting hver gang skal overvejes 700 gange. Eller hvis vi skal i byen klokken sent, at så er det MED manden...  

dette skyldes at vi engang i starten af forholdet lavede en aftale om at vi IKKE går i bygen uden hinanden, og vi skal aftale når vi skal noget hvad enten det er sammen eller hver for sig skal det aftales. Suk... derfor føler jeg at jeg bliver kvalt i forholdet, og er så træt af manden til tider, at det ville være bedst vi ikke er sammen. Det er det jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig.

 

Det lyder lidt som om at du selv har lagt op til at I skal være sammen hele tiden, når I har lavet en aftale om at I altid skal sammen afsted til fester. Har din kæreste været dig utro, eller på anden måde givet dig grund til at du ikke kan stole på ham? Hvis ikke, så mener jeg da at han skal have lige så meget lov til at tage til en fest alene, som du skal.

Herhjemme tager vi tit alene til en fest eller sammenkomst. Det er da vigtigt at man får noget alenetid sammen med vennerne. Det ville da helt klart være godt for dig at "føle dig ung" og tage afsted til en fest alene en gang imellem, men du skal også lige tænke over om du virkelig har lyst til at være urimelig overfor din kæreste og sige han ikke har den samme ret til at tage afsted.

Anonym skriver:

Jeg tror lige jeg må slå fast nu, at det er IKKE utroskab jeg snakker om. Selvom jeg godt kan se når jeg læser det jeg har skrevet igennem nu, at det kan tolkes sådan. Sorry.

Jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig, at jeg kan gå i byen om natten, feste til klokken l*rt og være sammen med mine venner og veninder når jeg har lyst. F.eks. får jeg en sms, om jeg kan mødes i byen, så vil jeg så gerne bare kunne "smide" ungen over til manden og smutte, uden at alting hver gang skal overvejes 700 gange. Eller hvis vi skal i byen klokken sent, at så er det MED manden...  

dette skyldes at vi engang i starten af forholdet lavede en aftale om at vi IKKE går i bygen uden hinanden, og vi skal aftale når vi skal noget hvad enten det er sammen eller hver for sig skal det aftales. Suk... derfor føler jeg at jeg bliver kvalt i forholdet, og er så træt af manden til tider, at det ville være bedst vi ikke er sammen. Det er det jeg mener med at gøre hvad jeg vil, og komme og gå som det passer mig.

 

Hej - jeg har engang vaeret fanget i saadan et forhold, hvor man fandme naermest ikke kunne slaa en skid, uden at vi skulle vaere enige om det. Vi endte faktisk med at gaa fra hinanden, fordi vi var kort helt fast i et ultra-demokratisk forhold hvor vi skulle vaere enige om ALT.

Jeg synes ikke du skal vaere bange for at prove at feste lidt - i starte kan I evt aftale at du hver 14. dag modes med veninder/gaar i byen eller hvad du nu vil. Det er godt nok aftalt paa forhaand, men saa kommer du dig maaske over din daarglige samvittighed - til at begynde med. Og du kan gaa at glaede dig lidt til dagene og vide at 'lige om lidt' har du lidt tid til dig selv...

Og saa med tiden, naar I begge slapper lidt mere af, kan du jo begynde at finde dit gamle spontane jeg frem igen og lave flere aftale - maaske begynder din mand paa det samme, og saa bliver I begge gladere

Ingen siger man skal blive kedelig og gaa i hyttesko, fordi man har faaet born. Du traenger helt aerligt til at leve lidt - synes jeg
Og det her problem lyder altsaa som et, du kan arbejde dig ud af...

Frøken Førstegangsmor :D skriver:

Hej - jeg har engang vaeret fanget i saadan et forhold, hvor man fandme naermest ikke kunne slaa en skid, uden at vi skulle vaere enige om det. Vi endte faktisk med at gaa fra hinanden, fordi vi var kort helt fast i et ultra-demokratisk forhold hvor vi skulle vaere enige om ALT.

Jeg synes ikke du skal vaere bange for at prove at feste lidt - i starte kan I evt aftale at du hver 14. dag modes med veninder/gaar i byen eller hvad du nu vil. Det er godt nok aftalt paa forhaand, men saa kommer du dig maaske over din daarglige samvittighed - til at begynde med. Og du kan gaa at glaede dig lidt til dagene og vide at 'lige om lidt' har du lidt tid til dig selv...

Og saa med tiden, naar I begge slapper lidt mere af, kan du jo begynde at finde dit gamle spontane jeg frem igen og lave flere aftale - maaske begynder din mand paa det samme, og saa bliver I begge gladere

Ingen siger man skal blive kedelig og gaa i hyttesko, fordi man har faaet born. Du traenger helt aerligt til at leve lidt - synes jeg
Og det her problem lyder altsaa som et, du kan arbejde dig ud af...

Du harret man dør i sådanne nogle forhold, jeg er jo ikke i tvivl om hvor meget vi elsker hinanden. Som jeg skrev i det første så er manden gået med til at jeg kan leve livet lidt mere nu.  Hvis han ikke kan leve med det på længere sigt, så har vi forsøgt, for som han selv siger, lige nu har vi to muligheder, 1) at jeg lever livet lidt uden han er med hele tiden eller 2) vi går fra hinanden nu som venner, og er sikre på vi ikke ender som uvenner.

Er sååå glad for han nu har givet mig frietøjler.  Jeg prøver faktisk selv at få ham ud nogle gange, som f.eks. her da der var superball et eller andet, om natten. Der havde hans kammerat fra helt tilabage til børnehaven inviteret ham med... men han sagde nej... Han vil hellere priontere familien som han kalder det.  Så får jeg dårligsamvittighed.

Anonym skriver:

Tusind tak, nej jeg mente ikke med det jeg skrev at jeg skal være sammen med gud og hver mand. Faktisk har tanken om utroskab slet ikke faldet mig ind, jeg ønsker bare at se natten en gang i mellem, og som du skriver ikke hele tiden sidde der hjemme i det samme hver dag...

Da jeg blev 17 og fandt sammen med min mand, havde jeg ikke lyst til at gå i byen, faktisk så dyrkede jeg heller ikke så meget mine veninder. Men nu føler jeg virkelig jeg har brug for at opleve hvordan det er at være "ung". (bliver man jo desværre ikke to gange.)

Tak for dit svar, er glad for nogle forstod mit indlæg.

Er også glad for du forstod hensigt med mit brev og at det ikke var fordømmende :-)

For det var det ikke :-)

Håber i finder en løsning på det, så det hele går

Anonym skriver:

Du harret man dør i sådanne nogle forhold, jeg er jo ikke i tvivl om hvor meget vi elsker hinanden. Som jeg skrev i det første så er manden gået med til at jeg kan leve livet lidt mere nu.  Hvis han ikke kan leve med det på længere sigt, så har vi forsøgt, for som han selv siger, lige nu har vi to muligheder, 1) at jeg lever livet lidt uden han er med hele tiden eller 2) vi går fra hinanden nu som venner, og er sikre på vi ikke ender som uvenner.

Er sååå glad for han nu har givet mig frietøjler.  Jeg prøver faktisk selv at få ham ud nogle gange, som f.eks. her da der var superball et eller andet, om natten. Der havde hans kammerat fra helt tilabage til børnehaven inviteret ham med... men han sagde nej... Han vil hellere priontere familien som han kalder det.  Så får jeg dårligsamvittighed.

Ja, og du er jo nok nodt til at starte lidt ud med at give dig selv frie tojler, saa han med tiden indser, at der ikke er noget galt i at han tager alene afsted.

I kan jo ogsaa faa jer en babysitter en aften og saa tage ud hver for sig? Saa har man lige pludselig ogsaa rigtigt meget nyt at snakke om bagefter

Jeg tror nok det forhold skal overleve

Nu har jeg læst alt hvad du har skrevet og jeg har faktisk kun to ting at sige

Nu hvor din skat har givet dig lov, så KOM AFSTED.... Jeg er selv ung i et forhold med en ældre mand  og vi venter barn sammen.. 

Ingen af os er de store fest typer og ingen holder den anden tilbage, jeg havde også en kort periode, hvor jeg stod og bare ville i byen, ud og møde venner og gamle bekendtskaber. Kæresten gav mig lov og ved du hvad? Jeg var hjemme igen inden to timer.. Jeg røv kedet mig i byen hehe.. Jeg er glad for at vi ikke er et par som holder hinanden hjemme, jeg skal nu her på fredag til en sammenkomst uden min kæreste. Han stoler på mig, der kommer så også kun en fyr som er bi. vi stoler rigtigt meget på hinanden, det er man simpelthen nød til. Han tager også i perioder hjem til sin ven og er væk i nogle timer. Han nyder at være lidt væk og jeg nyder alene tiden og omvendt. Og sådan bliver det ved med at være, 

Jeg har siddet i forhold, hvor vi aldrig gik hver for sig, aldrig var alene med venner osv.. JEP det holdte ikke... alle har brug for lidt fri tid og tillid.. Kom ud og more dig, lad manden passe barnet engang imellem. Lav en aftale, om at du kan tage ud gang om måneden eller to bare husk familie og kærestelivet. Det er altså også sjovere at kunne komme hjem og fortælle, hvad man har oplevet og måske i bliver som ny forelsket igen