Er så lykkelig og ulykkelig

dorthemus skriver:

Egentlig blir jeg lidt trist over at læse dit indlæg. Først vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at du føler som du gør. Du mødte din mand tidligt i livet og savner nu de ting du skulle have udlevet da du var meget ung. På den anden side....og det er det triste, så er din mand meget meget glad for dig. Faktisk er han så glad at han vil gå på et enormt stort kompromis for din skyld. Han bilder sig ind, at det ikke får betydning og konsekvenser at han gir dig lov til at være utro og vender det blinde øje til. At leve i et åbent forhold er en beslutning man skal være fælles om....den skal IKKE bygges på frygten for at miste. Tænk dig godt om! Selvom din mand "gir dig lov" så kan konsekvensen ende med at skabe et kløft mellem jer som måske i sidste ende ender med at du mister ham.

ville godt nok selv blive ked af hvis min kæreste bad om lov til at være utro ( hvis det er det der menes med " gøre det du har lyst til ved siden af")

for som du skriver man skal ikke tage det valg i tvang, eller fordi man ikke ønsker/håber at miste den man har sig mest kær.. det er ikke fair over for nogen.

sessen1984 skriver:

Altså når jeg læser dit indlæg er det ikke at det er fordi du skal ud og knalde til højre og venstre der er din "mission", men mere det med at gå ud med veninderne, komme hjem fra en bytur kl 8 om morgenen osv. osv. osv. uden at skulle tage hensyn til din mand. Selvfølgelig har i et barn sammen, men han kan vel tage sig af hende mens du er ude? 

Og er det det DU har brug for, så synes jeg sgu det er det du skal gøre. Du skal gøre hvad der gør DIG glad. For så er man også bare så meget bedre mor og kæreste når man føler man får plads.

I kan lige så godt prøve, for er det det der hjælper dig til at føle dig godt tilpas er det fantastisk! Går det ikke, så kan i med god samvittighed sige i har prøvet alt! 

 

Kæmpe kram 

Tusind tak for dit svar, du har ret i jeg ikke mener jeg skal ud og bolle med gud og hver mand, det har jeg ikke lysten til. Jeg tror bare virkelig jeg har brug for at være "ung" igen, og møde nogle andre mennesker der ikke kun snakker familie, eller er vennepar.

Min mands og mit problem omkring det, er at vi har for lææænge siden aftalt da jeg var gravid at vi ikke skulle gå i byen hver for sig. Og blev/bliver vi inviteret ud så kommer vi som par... Dette var jeg enig i lææænge, men nu tærer det på mig jeg ikke oplever noget mere, for andre i min aldersgruppe er ikke engang begyndt at få børn, og nogle få er begyndt så småt at tænke på det, så det er begrænset hvor mange af mine tidligere venner og veninder der stadigvæk har kontakt med en.

Du nok den eneste der her der har forstået mig indlæg, ville jeg bolle med gud og hver mand så havde denne ligget i sex og samliv, og ikke i parforhold.

Lige præcis.. Straks farer folk ud og snakker om utroskab - men det er jo ikke utroskab hvis man har "fået lov" og således lever i et åbent parforhold! Nå men det var jo ikke det der var "problemet"..

Man er jo nødt til også at få tid hver for sig! Her tager vi gerne ud hver for sig, men også gerne sammen.. Ellers så holder det ikke i længden.. Det kræver nok lidt tilvænning for manden at du nu har brug for at løsrive dig.. Men her virker det bare super at vi taler om hvad vi har oplevet og hvem vi har mødt... Og så skal du huske at han jo også skal have lov at gå ud med drengene, så det går begge veje! 

Lige præcis.. Straks farer folk ud og snakker om utroskab - men det er jo ikke utroskab hvis man har "fået lov" og således lever i et åbent parforhold! Nå men det var jo ikke det der var "problemet"..

Man er jo nødt til også at få tid hver for sig! Her tager vi gerne ud hver for sig, men også gerne sammen.. Ellers så holder det ikke i længden.. Det kræver nok lidt tilvænning for manden at du nu har brug for at løsrive dig.. Men her virker det bare super at vi taler om hvad vi har oplevet og hvem vi har mødt... Og så skal du huske at han jo også skal have lov at gå ud med drengene, så det går begge veje! 

Anonym skriver:

Min mand og jeg har LÆÆÆÆÆNGE været på randen til at gå fra hinanden, men vores datter har hver gang det gået helt galt, været grunden til at vi blev sammen... Jeg er slet ikke i tvivl om hvor meget min mand elsker mig, men jeg er simpelthen blevet træt af det hele... træt af hans snorken... træt af at han aldrig fjerne sine ting fra steder de ikke høre til, når han er færdige med dem... træt af alle hans undskyldninger over ingen ting... træt af han er FOR sød, og så det modsatte...  

Vi fandt sammen da han var 31 og jeg kun 17, og nu (nogle år senere), er det ligesom gået op for mig, at jeg ikke har "prøvet" det jeg "skulle/ville" selvom jeg dengang var HELT sikker på at jeg ikke behøvede andet end min mand.  Jeg har flere gange sagt til ham at jeg helst ville kunne komme og gå som det passer mig, men også at jeg godt ved det er et meget urimeligt krav, for hvis det gik den anden vej havde vi ikke været sammen...  Ikke noget jeg er spor stolt af.

Her til morgen kom min mand ind og satte sig på kanten af sengen med sin guitar, og spillede http://www.youtube.com/watch?v=1UFQAg3ilTg for mig, og sagde det er sådan han har det med mig  Hold op hvor gik det op for mig at jeg ELSKER den mand.  Han sagde også at som han så det nu, pga. min nedtrykthed hele tiden, så har han/vi kun to muligheder, enten at vi går hver til sit, som venner. Eller at vi prøver at være sammen som hele tiden, men hvor jeg må gøre hvad jeg har lyst til ved siden af.  Han gik med til det sidste, for som han siger, hvis ikke vi klare det var vi gået hver til sit alligevel.  

Så nu ved jeg ikke hvilket ben jeg skal stå på, jeg er både lettet, lykkelig, ulykkelig, forelsket, elsket og meget meget mere. Ved ikke om jeg kan byde ham det... Er så splittet.

Hej med dig .. Jeg læste heller ikke dit indlæg som om du ville ud og være sammen med en anden, nej jeg læste det som om du har brug for der skal ske lidt andet end du tuller rundt derhjemme med din mand, du mangler at kunne slippe dig selv lidt løs af de daglige rutiner med din mand, se folk du måske ikke ser så meget til og hygge dig med dem og lave lidt vilde ting :-)

Jeg vil så sige jeg har svært ved at forstå dig på nogle måder og så alligevel ikke, og da vi ikke ved hvordan alt står til hos jer generelt, er det jo svært at sige man synes det er dybt forkert du har det sådan ..
Jeg vil dog sige min personlige mening er at har i det godt med du kan gøre de ting er det fint, jeg lever dog lidt efter at vælger man at få børn og mand må man have lagt det på hylden, men tror nu mest det er fordi i fandt sammen da du var så ung, du ikke har tænkt over om du nogensinde havde brug for at kunne skeje lidt ud og ikke bare sidde hjemme med din mand og besøge fælles vennepar osv :-) men jeg tror det for alle mennesker er sundt lige og komme ud og lave noget andet end det daglige trummerum :-)

du får et kram herfra og håber i finder ud af det, og du kommer frem til en løsning der gør i kan bibeholde kærligheden men du også kan føle der er lidt mere frirum :-)

Nadia Foged skriver:

Hej med dig .. Jeg læste heller ikke dit indlæg som om du ville ud og være sammen med en anden, nej jeg læste det som om du har brug for der skal ske lidt andet end du tuller rundt derhjemme med din mand, du mangler at kunne slippe dig selv lidt løs af de daglige rutiner med din mand, se folk du måske ikke ser så meget til og hygge dig med dem og lave lidt vilde ting :-)

Jeg vil så sige jeg har svært ved at forstå dig på nogle måder og så alligevel ikke, og da vi ikke ved hvordan alt står til hos jer generelt, er det jo svært at sige man synes det er dybt forkert du har det sådan ..
Jeg vil dog sige min personlige mening er at har i det godt med du kan gøre de ting er det fint, jeg lever dog lidt efter at vælger man at få børn og mand må man have lagt det på hylden, men tror nu mest det er fordi i fandt sammen da du var så ung, du ikke har tænkt over om du nogensinde havde brug for at kunne skeje lidt ud og ikke bare sidde hjemme med din mand og besøge fælles vennepar osv :-) men jeg tror det for alle mennesker er sundt lige og komme ud og lave noget andet end det daglige trummerum :-)

du får et kram herfra og håber i finder ud af det, og du kommer frem til en løsning der gør i kan bibeholde kærligheden men du også kan føle der er lidt mere frirum :-)

Når jeg læser dit indlæg så tænker jeg om du virkelig mener at bare fordi man får børn så skal man sidde derhjemme og være familien danmark? 

Jeg har en 10 mdr gl. datter som jeg elsker over alt på jorden, og jeg elsker at tilbringe tid med hende. Men jeg har så sandelig også brug for at være mig, og ikke bare mor med lange bryster og fedtet hår der går derhjemme og gør rent, ryder op, vasker tøj og skifter lortebleer dagen lang! Jeg har brug for at komme ud med veninderne, en tur i biffen, ud til hesten osv. Jeg har brug for det fri rum til at samle energi og overskud - for så er jeg en 100 gange bedre mor for min datter og har overskud til at være på når det gælder.. Jeg sætter mit barns behov før mine egne JA SELVFØLGELIG, men jeg prioriterer og så sandelog også mine egne behov og kærestens. Og jeg ELSKER at gå i byen og danse, drikker sjældent men derfor kan man jo godt have det sjovt alligevel. Så det vil jeg bestemt ikke undvære.. 

Du lyder så fordømmende over for at man har brug for fri rum. Jeg forstår så til gengæld ikke at du mener at man skal lægge alt det man elsker på hylden bare fordi man får børn. Det må da bide en i røven en dag når man sidder om 18 år og børnene er flyttet og man sidder der alene fordi ens parforhold er gået i stykker fordi man har glemt at prioritere sig selv og hinanden. Men vi er jo heldigvis forskellige, og har ytringsfrihed og man skal jo gøre hvad der er bedst for én selv.. 

Jeg siger bare  for folk der ikke lader livet gå i stå fordi man får børn... 

Nadia Foged skriver:

Hej med dig .. Jeg læste heller ikke dit indlæg som om du ville ud og være sammen med en anden, nej jeg læste det som om du har brug for der skal ske lidt andet end du tuller rundt derhjemme med din mand, du mangler at kunne slippe dig selv lidt løs af de daglige rutiner med din mand, se folk du måske ikke ser så meget til og hygge dig med dem og lave lidt vilde ting :-)

Jeg vil så sige jeg har svært ved at forstå dig på nogle måder og så alligevel ikke, og da vi ikke ved hvordan alt står til hos jer generelt, er det jo svært at sige man synes det er dybt forkert du har det sådan ..
Jeg vil dog sige min personlige mening er at har i det godt med du kan gøre de ting er det fint, jeg lever dog lidt efter at vælger man at få børn og mand må man have lagt det på hylden, men tror nu mest det er fordi i fandt sammen da du var så ung, du ikke har tænkt over om du nogensinde havde brug for at kunne skeje lidt ud og ikke bare sidde hjemme med din mand og besøge fælles vennepar osv :-) men jeg tror det for alle mennesker er sundt lige og komme ud og lave noget andet end det daglige trummerum :-)

du får et kram herfra og håber i finder ud af det, og du kommer frem til en løsning der gør i kan bibeholde kærligheden men du også kan føle der er lidt mere frirum :-)

Na-Wi skriver:

Jeg syntes du skal give slip på din mand så han kan få et nyt liv med en pige der virkelig vil ham, uden at der er utroskab indblandet i forholdet.. Jeg syntes det er synd for din mand, og han går jo med til hvad som helst bare for at beholde dig, hvilket han kommer til at fortryde længere henne..

Og så skal du ud og opleve det du ikke har nået.. Alt andet er i mine øjne fuldstændig sindssygt..

sessen1984 skriver:

Når jeg læser dit indlæg så tænker jeg om du virkelig mener at bare fordi man får børn så skal man sidde derhjemme og være familien danmark? 

 

Jeg har en 10 mdr gl. datter som jeg elsker over alt på jorden, og jeg elsker at tilbringe tid med hende. Men jeg har så sandelig også brug for at være mig, og ikke bare mor med lange bryster og fedtet hår der går derhjemme og gør rent, ryder op, vasker tøj og skifter lortebleer dagen lang! Jeg har brug for at komme ud med veninderne, en tur i biffen, ud til hesten osv. Jeg har brug for det fri rum til at samle energi og overskud - for så er jeg en 100 gange bedre mor for min datter og har overskud til at være på når det gælder.. Jeg sætter mit barns behov før mine egne JA SELVFØLGELIG, men jeg prioriterer og så sandelog også mine egne behov og kærestens. Og jeg ELSKER at gå i byen og danse, drikker sjældent men derfor kan man jo godt have det sjovt alligevel. Så det vil jeg bestemt ikke undvære.. 

 

Du lyder så fordømmende over for at man har brug for fri rum. Jeg forstår så til gengæld ikke at du mener at man skal lægge alt det man elsker på hylden bare fordi man får børn. Det må da bide en i røven en dag når man sidder om 18 år og børnene er flyttet og man sidder der alene fordi ens parforhold er gået i stykker fordi man har glemt at prioritere sig selv og hinanden. Men vi er jo heldigvis forskellige, og har ytringsfrihed og man skal jo gøre hvad der er bedst for én selv.. 

Jeg siger bare  for folk der ikke lader livet gå i stå fordi man får børn... 

 

når nu man taler fordomsfuld så tror jeg ikke det er MIG der er det :-)

Jeg er bestemt ikke fordomsfuld som jeg skriver har alle brug for det, men jeg kan jo ikke med 100 % sikkerhed vide hvor meget FRI ts mener hun bør være, og derfor siger jeg bare min holdning .,.

Min holdning er bare den at har man børn behøver man ikke farte rundt hele tiden, jeg siger heller ikke det er det ts mener hun vil, men det var bare MIN mening, at man skal ud sommetider og lave noget andet, men har man HELE tiden brug for det, mener jeg det måske er for tidligt man får børn. Når jeg siger hele tiden, mener jeg hver evig eneste weekend :-)

Men jeg håber da du har skrevet en overordenlig besked til alle andre der har kommenteret også, for jeg synes sørme mit indlæg beskrev fint at jeg mener man bør have fri engang imellem :-) så jeg synes bestemt at du mener jeg er fordomsfuld er forkert antaget :-) og jeg synes bestemt jeg satte mig ind i hendes situation :-)