Er så lykkelig og ulykkelig

Min mand og jeg har LÆÆÆÆÆNGE været på randen til at gå fra hinanden, men vores datter har hver gang det gået helt galt, været grunden til at vi blev sammen... Jeg er slet ikke i tvivl om hvor meget min mand elsker mig, men jeg er simpelthen blevet træt af det hele... træt af hans snorken... træt af at han aldrig fjerne sine ting fra steder de ikke høre til, når han er færdige med dem... træt af alle hans undskyldninger over ingen ting... træt af han er FOR sød, og så det modsatte...  

Vi fandt sammen da han var 31 og jeg kun 17, og nu (nogle år senere), er det ligesom gået op for mig, at jeg ikke har "prøvet" det jeg "skulle/ville" selvom jeg dengang var HELT sikker på at jeg ikke behøvede andet end min mand.  Jeg har flere gange sagt til ham at jeg helst ville kunne komme og gå som det passer mig, men også at jeg godt ved det er et meget urimeligt krav, for hvis det gik den anden vej havde vi ikke været sammen...  Ikke noget jeg er spor stolt af.

Her til morgen kom min mand ind og satte sig på kanten af sengen med sin guitar, og spillede http://www.youtube.com/watch?v=1UFQAg3ilTg for mig, og sagde det er sådan han har det med mig  Hold op hvor gik det op for mig at jeg ELSKER den mand.  Han sagde også at som han så det nu, pga. min nedtrykthed hele tiden, så har han/vi kun to muligheder, enten at vi går hver til sit, som venner. Eller at vi prøver at være sammen som hele tiden, men hvor jeg må gøre hvad jeg har lyst til ved siden af.  Han gik med til det sidste, for som han siger, hvis ikke vi klare det var vi gået hver til sit alligevel.  

Så nu ved jeg ikke hvilket ben jeg skal stå på, jeg er både lettet, lykkelig, ulykkelig, forelsket, elsket og meget meget mere. Ved ikke om jeg kan byde ham det... Er så splittet.

Hvad mener du med at 'gøre det du har lyst til ved siden af'??

For hvis det menes at du så frit kan gå ud og være sammen med en anden og samtidig have lysten til det, så vil jeg vove og påstå at du IKKE elsker din mand!!

For så kan man ikk være sammen med andre... desuden kan man, som du selv si'r, ikk byde ham det.... på nogen som helst tænkelig måde.... måske forveksler du det med at holde af, med at elske... for så er det et spørgsmål om tryghed og ikke om kærlighed, efter min mening, for så vile du ikk engang kunne overveje at se til anden side!!

Tro mig på mit ord når jeg si'r : græsset visner også på den anden side.... måske er det grønt i starten men alle... ALLE har noget som man aldrig stiller sig tilfreds med, det er måske bare på nogle andre punkter end din nuværende mands. Uanset hvad du vælger, så hold hverken ham eller dig selv for nar.... det gavner ihvertfald ikke jeres datter eller jer selv.

 

 

Egentlig blir jeg lidt trist over at læse dit indlæg. Først vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at du føler som du gør. Du mødte din mand tidligt i livet og savner nu de ting du skulle have udlevet da du var meget ung. På den anden side....og det er det triste, så er din mand meget meget glad for dig. Faktisk er han så glad at han vil gå på et enormt stort kompromis for din skyld. Han bilder sig ind, at det ikke får betydning og konsekvenser at han gir dig lov til at være utro og vender det blinde øje til. At leve i et åbent forhold er en beslutning man skal være fælles om....den skal IKKE bygges på frygten for at miste. Tænk dig godt om! Selvom din mand "gir dig lov" så kan konsekvensen ende med at skabe et kløft mellem jer som måske i sidste ende ender med at du mister ham.

Hvad indebære " gøre det du har lyst til ved siden af" ? Hvad leder du efter,ellersagt påen anden måde, hvad forventer du at finde derude? Hvad vil du prøv som du ikke fik gjort? Tror sku ikk du finder en mand som er lige så overbæren eller mere fantastisk end din egen. Synes forøvrigt også at i og med du har en datter, så begrænses du automatisk i hvad du kan gøre og tillade dig. Synes du skal tænke over t selvom græsset ser grønnere ud på den anden siden, skal du bare tæt nok på for at se at der også er visne plamager, mos og andet skidt. Du må have en mand der elsker dig utroligt højt..hvorfor smide den kærlighed ud?? Det er risikoen, og måske du ikke fandt det du søgte fordi du havde det i forvejen. Vi kan alle havde perioder hvor den anden partner irriterer en grænseløst, det tror jeg er alm. I et forhold. 

Den er svær!! Håber du vælger det, som er rigtigt for jeres familie i længden... Bare hav i baghovedet, at det der sker mens du har frie tøjler, måske kan skabe en konflikt så stor, at I ikke kan skilles som venner. Det ville være synd for jeres datter. Der er ikke noget der kan skabe så stor "hævn-trang" som sårede følelser (undskyld mit ordvalg, det var svært at forklare anderledes)

Ønsker dig i hvert fald held og lykke, hvad end du vælger. Lyt til dit hjerte når du beslutter dig...

Jeg syntes du skal give slip på din mand så han kan få et nyt liv med en pige der virkelig vil ham, uden at der er utroskab indblandet i forholdet.. Jeg syntes det er synd for din mand, og han går jo med til hvad som helst bare for at beholde dig, hvilket han kommer til at fortryde længere henne..

Og så skal du ud og opleve det du ikke har nået.. Alt andet er i mine øjne fuldstændig sindssygt..

Av den er svær, for jer begge.. Meen
Jeg håber du finder ud af, hvad vil du inden du begynder på "at gøre hvad du har lyst til ved siden af", for lige meget hvad det måtte være, vil det i det lange løb give skår i jeres forhold, hvis i bliver sammen..

Ud fra det du skriver, lyder det til han bliver virkelig ELSKER dig og han vil gøre alt for at få jeres forhold til at fungere . Men hvis du vil til at udleve dit "vilde ungdomsliv", vil jeg sige så fortjener han bedre.
Alle forhold har op og nedture, alle kan finde noget de er trætte af hos deres partner, men er man en gang blevet forelsket i personen, er det vel bare at finde det man forelsket sig i igen, og se forbi "fejlene" .
Jeg synes det forpligter lidt, hvis man sammen skaber en familie.. Ihvertfald skal intet af dette gå udover jeres datter, det er bedre at give slip på ham inden du såre ham, og jeres datter ligger mærke til noget..

Jeg synes du skal prøve at gøre det helt klart (for dig selv) hvad det egentlig er du mangler eller ikke har prøvet. For umiddelbart lyder det bare som om at du tror græsset er grønnere på den anden side uden at have gjort dig tanker om præcis hvad det er du ønsker at prøve... og hvad er det han har givet dig "lov" til? Er det at du kan være ham utro? ... Eller at tage ud at rejse, feste...?

... og du nævner at du er nedtrykt. Har du snakket med en psykolog om det? Det at du er nedtrykt bliver ikke nødvendigvis bedre ved at du smider dit forhold over bord i jagten på lykken (som du ikke ved hvad er) og det uprøvede.

dorthemus skriver:

Egentlig blir jeg lidt trist over at læse dit indlæg. Først vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at du føler som du gør. Du mødte din mand tidligt i livet og savner nu de ting du skulle have udlevet da du var meget ung. På den anden side....og det er det triste, så er din mand meget meget glad for dig. Faktisk er han så glad at han vil gå på et enormt stort kompromis for din skyld. Han bilder sig ind, at det ikke får betydning og konsekvenser at han gir dig lov til at være utro og vender det blinde øje til. At leve i et åbent forhold er en beslutning man skal være fælles om....den skal IKKE bygges på frygten for at miste. Tænk dig godt om! Selvom din mand "gir dig lov" så kan konsekvensen ende med at skabe et kløft mellem jer som måske i sidste ende ender med at du mister ham.

Altså når jeg læser dit indlæg er det ikke at det er fordi du skal ud og knalde til højre og venstre der er din "mission", men mere det med at gå ud med veninderne, komme hjem fra en bytur kl 8 om morgenen osv. osv. osv. uden at skulle tage hensyn til din mand. Selvfølgelig har i et barn sammen, men han kan vel tage sig af hende mens du er ude? 

Og er det det DU har brug for, så synes jeg sgu det er det du skal gøre. Du skal gøre hvad der gør DIG glad. For så er man også bare så meget bedre mor og kæreste når man føler man får plads.

I kan lige så godt prøve, for er det det der hjælper dig til at føle dig godt tilpas er det fantastisk! Går det ikke, så kan i med god samvittighed sige i har prøvet alt! 

 

Kæmpe kram