Har også oplevet en del ting! 
1. Da jeg var mindre skulle jeg engang være sammen med en veninde. Vi skulle hjem til hende og være, da hendes far arbejde sent inde i byen, og hendes bror havde ingen nøgle, så han skulle være hos en ven. Vi gik og snakkede på vej hjem, og undervejs snakkede hun om at hun var irriteret over altid at skulle vente på at hendes lillebror gik, da hun jo var den eneste med nøgle under over faderen, der altid tog virkelig tidlid afsted. Da vi kom hjem, skulle vi på toilettet, og heldigvis havde hun to ved siden af hinanden, jeg går ud på det ene og hun går ud på det andet. Lige pludselig kalder hun på mig og spørger om der også er noget galt med mit toilet, jeg spørger hvad hun mener og går ud til hende hvor hun står og kigger ned i toiletter.. det var fyld med blod, det var så klamt så vi smækkede bare låget ned og trak ud, og skyndte os videre. Vi satte os i stuen og tændte tv'et for at prøve at tænke på noget andet, og 5 min senere tænder vandhanen og køkkenet, og lamperne i rummet begynder at ryste og svinge rundt. Min veninden fik senere anskaffet sig en hund, der aldrig ALDRIG gik ind på faderens værelse. Den løb der ind en enkelt gang og flygtede så ind i stuen og gemte sig under sofaen resten af dagen. Spørg lige om vi nogensinde skulle være alene hjemme hos hende igen.
2. Min mor og hendes mand købte et hus som var bygget af hans oldeforældre. Oldefaderen var død, men oldemoderen levede stadigvæk. En aften vågnede min mors mand og ved fodenden af sengen stod oldefaderen og kiggede. Han gjorde ingenting og kom igen et par aftener indtil oldemoderen døde.
3. I samme hus, lå jeg en aften på mit eget værelse og skulle sove. Jeg havde sådan et højt skrivebord, og havde hængt min skole taske på krogen på siden af bordet. Jeg var i forvejen virkelig rad for at skulle sove, men midt om natten vågner jeg ved at jeg kan høre noget der lyder som om det hvisker mit navn og pludselig kommer der en sjov lyd. Jeg skynder mig at få tændt lyset og kan se at min skoletasker hænger og svinger voldsomt fra side til side.
4. Min morfar har altid haft en mobil men han har aldrig nogensinde lært at skrive fra dem, han kan kun ringe. Da min mormor døde var han meget ensom og tog derfor ud at rejse. En dag jeg var i skole fik jeg en besked fra hans nr, men det eneste der stod i beskeden var, Tak.. Hilsen mormor .. Min mor fortalte mig senere at min mormor havde sagt til hende at da hun lå og var syg, at hun ikke var bange for at dø, for den engel jeg havde givet hende, passede på hende. Hun ville have den med sig når hun døde ..
5. Jeg skulle engang sove hos min kusine da hendes forældre skulle i byen og først ville komme hjem næste dag. Vi har altid vidst at der var en eller anden i deres lejlighed, men det har aldrig været skræmmende, min kusine valgte oven i købet at navngive den, Benjamin på trods af at vi aldrig havde set "spøgelset".. Men Benjamin plejede at rende og tænde lyset i stuen om natten, og lukke døren ud til køkkenet hvis de havde glemt det. Den dag vi skulle sove sammen, skulle jeg så ned på toilettet om natten, jeg hader det fordi man først skal hele vejen ned af deres trappe for at tænde lyset. I det jeg kommer ned og tænder lyset kigger jeg automatisk ind i stuen men går videre ud på toilettet der ligger i gangen.. da jeg går tilbage kigger jeg igen ind i stuen og ganske rigtig, kunne jeg se en gammel dame der stod INDE i stuen og kiggede Ud på haven.. Jeg så aldrig hendes ansigt og har heller ikke set hende siden, men hold da op hvor skulle jeg bare hurtig op til min kusine igen!!
6. Min far døde for 2 år siden.. Jeg boede alene sammen med ham , og jeg kan huske hvordan han altid bad mig om at skrue ned for min musik, og mit fjernsyn og passe på mine øre.. 2 gange efter hans død, har jeg oplevet at stå og kigge på mit anlæg hvor det første gang, skruede heeelt ned for lyden, og anden gang da jeg så film med en veninden skruede helt op på max volume.. Jeg bruger ikke længere det anlæg!
7. Min veninde og hendes mor skulle flytte fra deres hus da hendes mor og hendes kæreste gik fra hinanden. Huset stod tomt et længere stykke tid fordi der ikke var nogen købere, en gruppe af os tætte veninder fik lov til at låne det. En af gangene skulle vi være der en hel weekend og holde "gyser weekend" vi havde slæbt madrasser og alt med som vi havde lagt i stuen på øverste etage, trappen der op til var en spindeltrappe der knirkede virkelig meget. Vores veninde fortalte os om manden der havde boet der før dem, som var død (han havde hængt sig i huset) og om hvordan man nogen gange om morgenen kunne høre ham rende og "slå søm" i væggene. Dumme som vi var besluttede vi os for at gå ned på kirkegården der lå i nærheden for at se om han lå der, og vi fandt ham .. Men gik så hjem og lagde det bag os.. Om aftenen havde vi sat os i krogen aller længest væk fra trappen i stuen og havde sat en gyser film på computeren .. Vi sidder alle sammen og er virkelig skræmte over filmen, da computeren pludselig fryser og laver en virkelig VIRKELIG høj skrigene agtid lød (vi endte med at smide med den fordi den ikke ville holde op), vi skreg alle sammen og pludselig begyndte trappen at larmen og ryste (som sagt var det en gammel, dårlig trappe).. da det stoppede besluttede vi os for at finde sing star frem og lave det om til en sjov aften.. heldigvis skete der ikke mere, før om morgenen hvor vi kunne høre "sømmene" blive slået i væggen ..
Det var et uddrag af det, hehe ..