Godeftermiddag de damer
Jeg har brug for et godt råd fra andre af jer, der tidligere har været rygere. Jeg har selv netop fået en lille pige for et par måneder siden og stoppede med at ryge, da jeg blev gravid. For så vidt er jeg stadig ikke-ryger, men for søren hvor synes jeg det kan være svært at holde mig i skindet lige for tiden, hvor jeg som de fleste nybagte mødre lider af et ordentligt søvnunderskud. Så virker det at snuppe en af min kærestes smøger og smutte ned i gården med devsærre bare som en stor fristelse på mig...
Nok mest fordi jeg lige trænger til to tanketomme minutter for mig selv indimellem...
Pointen er dog at jeg virkelig gerne vil undgå at falde i igen både for min egen skyld og for lillepigens (som jeg ammer). Hvad gjorde I andre i den første stressede tid med vågne nætter osv - hvis I da oplevede samme problem? Hvor jeg bare håber I kan hjælpe og på forhånd tak
Anmeld