Er det bare helt gak? (WARNING langt!)

KarinaB. skriver:

Jeg forstår godt at du ikke har lyst til at arbejde til kl. 18 hver dag !! Jeg har selv lige kæmpet en (laaaang) kamp med min chef/kollegaer om arbejdstider, vi er nu kommet frem til en løsning som passer os alle (indtil en af dem laver dem om)

Da du skriver at du ikke vil aflevere dit barn i 8 timer hver dag, for det er ikke derfor du har fået barn, løber det mig koldt ned af ryggen og jeg kan mærke at jeg koger mere og mere indvendigt.. Jeg er NØDT TIL at aflevere mit barn fra 6.30-16.00 hver dag, anderledes kan det bare ikke være.. Jeg prioritere at have et arbejde, have lidt overskud i økonomien så vi kan tage på ferie ovs. Jeg er SÅ ked af at mit barn er i DP så lang tid, men sådan er det, og når jeg kommer om eftermiddagen for at hente ham, vil han ikke engang med hjem..

Det er ikke nemt at have en 8-timers arbejdsdag, 45 min hver vej, god løn (ikke at jeg har en fandens god løn) og et barn der aldrig er i DP..

Åh du døjer med lige så trælse og omskiftelige chefer!

Mht. timer i DP, så kunne jeg ALDRIG finde på at pege fingre ad andre - er du da helt tosset! Der er MANGE der har barn/børn i inst. i 8 timer hver dag.
Havde jeg et job, som jeg var glad for OG fik bare en anstændig løn for, så er det ikke til at sige, om jeg ikke havde gjort det samme. Men når man finder ud af, at man får mere i løn som elev end som en ansat med mange kurser bag sig, ja så er det virkelig ikke noget at råbe hurra for!

Nu har jeg så muligheden for at gøre noget ved min arbejdssituation, og selvfølgelg vil jeg (som du jo nok også selv ville) søge efter både et job, der gør mig glad, fornuftig løn OG passer ind med, at man er blevet en lille familie.
Og så gælder der også det for vores lille, at h*n er et utrolig sensitivt barn. Der skal ingenting til at hyle ham ud af den, så knap så lange dage (eller i hvert fald de fleste af dem) er bedst lige for ham. Også det jeg har med i mine overvejelser.

Rockertand skriver:

 

Og så er der endda én der lige er blevet fyret dernede pga. økonomien, så der er bare ingen muligheder for, at noget vil ændre sig.

Blot en tanke: Det kunne vel tænkes, at det var en måde at få reduceret i medarbejderne på - du har jo en særlig beskyttelse, når du er tilbage fra barsel (det er der i hvert fald i vores overenskomst), og de kan ikke lige sådan fyre dig, men hvis behovet er der for at gå ned i antal medarbejdere, så er det jo nemt, at du selv siger op?

Vi varetager 2 vidt forskellige funktioner i butikken mig og hende der er blevet fyret. Vi kan ikke være færre inde i selve butikken (Vi er 3 med mig, hvor jeg er halvt i butik og halvt ude bagved på klinikken) Og hun tjener også en del mere end jeg gør - så de fyrede hende i stedet for hende, der blev ansat senere, men får mindre i løn. Så ligegyldigt hvad, så kan det, at jeg stopper ikke få hende tilbage.

sarahb skriver:

Har lige været der.
Jeg oplevede helt det samme, en meget nemmere måde for dem til at presse dig til at sige op.
Oplevede det samme selvom jeg har været der i 5,5 år og hjulpet med indkøb i min barsel osv.
Ja!! Jeg var måløs. Så jeg er skiftet branche og har kontor tider, fri hver weekend og hver mandag

Ja, jeg var så storsindet (man kunne nu også kalde det dumt), at jeg tænkte, at bare fordi jeg på ingen måder kunne holde til at stå op i så mange timer, så ville jeg i stedet for at sygemelde mig, da bare tage alle mine 6 ugers ferie lige før barslens start  Allerede på 2. dagen i min ferie kunne jeg mærke en forbedring i min krop. Graviditeten blev nemmere og alle smerterne i ledene (er hypermobil) forsvandt næsten... Næste gang jeg bliver gravid og jeg evt får ondt igen, så lytter jeg altså til min krop (og min fagforening der kaldte mig fjollet for ikke bare at blive sygemeldt helt, nu lægen havde givet sit grønne lys for det)
Men nej, jeg ville da gøre alt for at hjælpe arbejdet... Den ene hånd skrubber den anden osv. *Indsæt pruttelyde* SOM OM! Ih, kan mærke efter alle jer med samme historie, at det er det helt rigtige for mig at gøre!
Så må vi bare se om jeg allerede starter til august eller først lige tager ½ år og starter til januar. Men en ny tid går jeg i hvert fald i møde!
Så må vi se om der er elevpladser herude i udkantdanmark!

Anonym skriver:

Ja, jeg var så storsindet (man kunne nu også kalde det dumt), at jeg tænkte, at bare fordi jeg på ingen måder kunne holde til at stå op i så mange timer, så ville jeg i stedet for at sygemelde mig, da bare tage alle mine 6 ugers ferie lige før barslens start  Allerede på 2. dagen i min ferie kunne jeg mærke en forbedring i min krop. Graviditeten blev nemmere og alle smerterne i ledene (er hypermobil) forsvandt næsten... Næste gang jeg bliver gravid og jeg evt får ondt igen, så lytter jeg altså til min krop (og min fagforening der kaldte mig fjollet for ikke bare at blive sygemeldt helt, nu lægen havde givet sit grønne lys for det)
Men nej, jeg ville da gøre alt for at hjælpe arbejdet... Den ene hånd skrubber den anden osv. *Indsæt pruttelyde* SOM OM! Ih, kan mærke efter alle jer med samme historie, at det er det helt rigtige for mig at gøre!
Så må vi bare se om jeg allerede starter til august eller først lige tager ½ år og starter til januar. Men en ny tid går jeg i hvert fald i møde!
Så må vi se om der er elevpladser herude i udkantdanmark!

sarahb skriver:

Man gir og gir og får ikk en fis tilbage...
Start på arbejde og så sygemeld dig og så passer det med de kan fyre dig og så skal du starte på udd.

Haha, jeg kan dog ikke sygemelde mig, når jeg ikke fejler noget nu, men er altså meget tæt på at starte i juni og i juli sige: Jeg stopper til august

Anonym skriver:

Haha, jeg kan dog ikke sygemelde mig, når jeg ikke fejler noget nu, men er altså meget tæt på at starte i juni og i juli sige: Jeg stopper til august

Anonym skriver:

Ja, nu tror jeg næsten beslutningen er taget helt inde i hjertet: Jeg starter på job igen til sommer efter endt barsel. Et job hvor jeg (måske naivt) havde tænkt, at når jeg kommer tilbage, så ville jeg have samme muligheder som den ene chef og kunne få i hvert fald 2 dage, hvor jeg kunne hente mit barn tidligere. Min ene chef går 3 dage kl 15, så to dage hvor jeg går 15.30/16 burde kunne lade sig gøre. Det skal siges, at jeg arbejder i butik.

Jeg kommer til samtale med den 2. øverste chef for hele kæden, hvor hun siger, at hun ikke kan love noget, da hun lige skal snakke med den øverste chef, men hun kan SNILDT sætte sig ind i, at når der er kommet en lille ny, så er familien altså flyttet op i prioritet. Og hun siger selv, at jeg er vildt fleksibel:
- Jeg behøver ikke at have tidligere fri om fredagen, hvor vi har mest travlt, da manden arbjeder så lange timer de andre dage, at han har tidlig fri fredag.
- Jeg er ligeglad med, om det er faste dage, jeg kan gå tidligt eller alt efter hvordan, det bedst passer med butikken.
- Jeg ville ved sygdom godt kunne blive på arbejdet i de fleste tilfælde, da vi får en meget fleksibel DP, OG måske er jeg så heldig at svigerfar kan hente.

(Igen er en af problemerne at svigerfar har eget firma og ofte er ude at køre og svigermor arbejder også sent og hele min familie bor 200 km væk, så det er alt familie vi har omkring os til hjælp.)

En uge senere får jeg at vide, at butikken har behov for, at jeg har de timer som jeg plejer: 34 timer, hvor jeg 2-3 gange om ugen møder kl 12 og altid bliver til kl luk.

Så nu sidder jeg og føler mig dum, da jeg (igen naivt) havde tænkt, at der da ikke ville blive forskel på chefen og mig - og jeg VED godt, de er i deres gode ret til at sætte butikken først. Det SKAL de jo for at overleve. Men da dette på ingen måde er første gang, hvor at der for cheferne gælder andre regler end for de ansatte, OG hvor man møder dem med enorm fleksibilitet, og kun møder en mur.
Og så er der endda én der lige er blevet fyret dernede pga. økonomien, så der er bare ingen muligheder for, at noget vil ændre sig.

Det vil også sige:
- Jeg har ingen mulighed for at stige i løn, selvom jeg laver meget mere, end hvad jeg er ansat til.
- Der er ikke flere udfordringer til mig - det er det samme hver dag
- Jeg kan ikke være sammen med mit barn før kl 18 hver aften og så er h*n jo næsten puttet. Og mit moderhjerte kan altså ikke med 8 timer hver dag i institution. Det er ikke derfor, vi valgte at få et barn!

Så nu har jeg (Ja, sikke en lang intro før jeg kom til overskriften - sorry) mere eller mindre bestemt mig for, at jeg til næste januar får sagt mit job op, tager en 12 ugers HGs, og søger ind som kontorelev eller advokatsekretær forskellige steder. Vil VILDT gerne arbejde for kommunen eller som indkøber eller... Ja, bare noget, hvor jeg bliver udfordret. Og som bonus, så får jeg åbenbart mere udbetalt som værende voksenlærling/elev end som ansat i butikken!  Arbejdstiderne vil også passe meget bedre: 8-15.30 mandag -  torsdag, 8-14 fredag. Og ingen weekendarbejde - Hvilket også betyder, at vi ikke skal kaste rundt med vores barn i weekenden, for der arbejder manden nat hver anden weekend.
Og det dur altså ikke, for lørdag morgen kommer han hjem et sted imellem 6-8, jeg tager afsted kl ni og kommer hjem kl 13.30 og han skal kører igen kl 17 oftest. Hvornår skal han lige sove?

Men er det fjollet at opsige et arbejde, som jeg ved giver mig penge på kontoen? Mod at være på fesen SU og derefter bare håbe på, at der overhovedet er nogle, der vil have mig som elev! Jeg kunne jo ende på dagpenge og det ønsker jeg heller ikke, men med en alder der går mod de 30, så skal jeg altså snart have en uddannelse. Og det er nok nemmere nu, end når man sidder med måske 2 børn... Ik?

Hilsen en meget forvirret person, der endda overvejer om jeg skal tage HGs'en allerede til august, så vi ikke får en masse bøvl med de weekender.

Spring ud i det!

Manden sprang ud i en 1-årig HGV forrige år, fordi han gerne ville i gang som elev - han gik 30.000 ned i løn, men hvis du/i vil, så skal det nok lykkedes :-) Manden er i dag elev og han er så glad for at være sprunget ud i det :-) 

Anonym skriver:

Ja, nu tror jeg næsten beslutningen er taget helt inde i hjertet: Jeg starter på job igen til sommer efter endt barsel. Et job hvor jeg (måske naivt) havde tænkt, at når jeg kommer tilbage, så ville jeg have samme muligheder som den ene chef og kunne få i hvert fald 2 dage, hvor jeg kunne hente mit barn tidligere. Min ene chef går 3 dage kl 15, så to dage hvor jeg går 15.30/16 burde kunne lade sig gøre. Det skal siges, at jeg arbejder i butik.

Jeg kommer til samtale med den 2. øverste chef for hele kæden, hvor hun siger, at hun ikke kan love noget, da hun lige skal snakke med den øverste chef, men hun kan SNILDT sætte sig ind i, at når der er kommet en lille ny, så er familien altså flyttet op i prioritet. Og hun siger selv, at jeg er vildt fleksibel:
- Jeg behøver ikke at have tidligere fri om fredagen, hvor vi har mest travlt, da manden arbjeder så lange timer de andre dage, at han har tidlig fri fredag.
- Jeg er ligeglad med, om det er faste dage, jeg kan gå tidligt eller alt efter hvordan, det bedst passer med butikken.
- Jeg ville ved sygdom godt kunne blive på arbejdet i de fleste tilfælde, da vi får en meget fleksibel DP, OG måske er jeg så heldig at svigerfar kan hente.

(Igen er en af problemerne at svigerfar har eget firma og ofte er ude at køre og svigermor arbejder også sent og hele min familie bor 200 km væk, så det er alt familie vi har omkring os til hjælp.)

En uge senere får jeg at vide, at butikken har behov for, at jeg har de timer som jeg plejer: 34 timer, hvor jeg 2-3 gange om ugen møder kl 12 og altid bliver til kl luk.

Så nu sidder jeg og føler mig dum, da jeg (igen naivt) havde tænkt, at der da ikke ville blive forskel på chefen og mig - og jeg VED godt, de er i deres gode ret til at sætte butikken først. Det SKAL de jo for at overleve. Men da dette på ingen måde er første gang, hvor at der for cheferne gælder andre regler end for de ansatte, OG hvor man møder dem med enorm fleksibilitet, og kun møder en mur.
Og så er der endda én der lige er blevet fyret dernede pga. økonomien, så der er bare ingen muligheder for, at noget vil ændre sig.

Det vil også sige:
- Jeg har ingen mulighed for at stige i løn, selvom jeg laver meget mere, end hvad jeg er ansat til.
- Der er ikke flere udfordringer til mig - det er det samme hver dag
- Jeg kan ikke være sammen med mit barn før kl 18 hver aften og så er h*n jo næsten puttet. Og mit moderhjerte kan altså ikke med 8 timer hver dag i institution. Det er ikke derfor, vi valgte at få et barn!

Så nu har jeg (Ja, sikke en lang intro før jeg kom til overskriften - sorry) mere eller mindre bestemt mig for, at jeg til næste januar får sagt mit job op, tager en 12 ugers HGs, og søger ind som kontorelev eller advokatsekretær forskellige steder. Vil VILDT gerne arbejde for kommunen eller som indkøber eller... Ja, bare noget, hvor jeg bliver udfordret. Og som bonus, så får jeg åbenbart mere udbetalt som værende voksenlærling/elev end som ansat i butikken!  Arbejdstiderne vil også passe meget bedre: 8-15.30 mandag -  torsdag, 8-14 fredag. Og ingen weekendarbejde - Hvilket også betyder, at vi ikke skal kaste rundt med vores barn i weekenden, for der arbejder manden nat hver anden weekend.
Og det dur altså ikke, for lørdag morgen kommer han hjem et sted imellem 6-8, jeg tager afsted kl ni og kommer hjem kl 13.30 og han skal kører igen kl 17 oftest. Hvornår skal han lige sove?

Men er det fjollet at opsige et arbejde, som jeg ved giver mig penge på kontoen? Mod at være på fesen SU og derefter bare håbe på, at der overhovedet er nogle, der vil have mig som elev! Jeg kunne jo ende på dagpenge og det ønsker jeg heller ikke, men med en alder der går mod de 30, så skal jeg altså snart have en uddannelse. Og det er nok nemmere nu, end når man sidder med måske 2 børn... Ik?

Hilsen en meget forvirret person, der endda overvejer om jeg skal tage HGs'en allerede til august, så vi ikke får en masse bøvl med de weekender.

jeg havde opsagt mit job hvis jeg var dig!

- også fordi jeg personligt ville følt mig virkelig pisset på når du udviser så stor fleksibilitet!

.. held og lykke med det!

sarahb skriver:

Ja det synes jeg du skal gøre, hvis du kan få det til at køre rundt.

Ja, nu må vi se - eller så må jeg sælge lidt flere malerier