Anonym skriver:
Hvor synd for hende, men godt, at I var opmærksomme og fik snakket med læren. Hvordan går det så nu?
Hvordan tog din familie/venner flytningen?
ja det var bare super ærgeligt. men det handler også meget om hvilken indstilling man møder alle de nye klassekamerater med, og der var min datters nok ikke den mest imødekomne.
nu går det rigtigt fint. hun er 12½ og trives super i klassen.
hvordan mine venner tog det.... tja... de var helt vilde og meget glade på mine vegne. jeg var (er) utroligt lykkelig, og det var dejligt for dem at det lykkedes mig at finde en at leve sammen med. jeg oplevede dog en smule mangel på forståelse de gange jeg aflyste arrangementer pga. travlhed i min "nye" familie. men det er jo naturligt nok.
til gengæld oplevede jeg mange i min nye omgangskreds som stillede store spørgsmålstegn ved min beslutning om at flytte så langt væk "hjemmefra." Men for mig har det været en helt fantastisk beslutning som jeg er meget stolt over og utroligt glad for 
Anmeld