når familien bare ødelægger (meget langt)

Ville ikke gå uden at give dig et kæmpe 

Synes virkelig ikke du skal bruge mere tid på din familie. Jeg ved godt at det jo er familie osv, men nøj hvor opfører de sig bare ikke sådan.

Jeg synes du skal starte forfra og opbygge jeres egen familie, som starter ved jer. 

Du får lige en  igen .

Sikke en familie....Kan godt forstå du er endt med at vælge dem fra, selvom det må have været en ubeskriveligt hård beslutning

Har ikke så meget at tilføje men ville lige sende en masse og sige at du trods alt lyder til at være en stærk "pige" Håber at dine brødre på et tidspunkt indser hvor forkert det var af dem at handle sådan... Dine forældre tvivler jeg dog på nogensinde lærer det, når de nu som du skriver altid har været sådan...

Vi har været tæt på med en del af svigerfamilien... men den beslutning er slet ikke op til mig.... Det har nok derimod været mig der en del gange har været medvirkende til at det ikke er sket endnu Og de har ikke været så slemme som din familie...

Qnuz

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

ej puha, det er fanme også unfair at du skal trækkes rundt med dem... 

men heldigvis har du din egen familie som du helt selv har valgt... det er dem der i syvende og sidst betyder mest... det er først DER man mærker hvad en RIGTIG familie er..

hilsen en der selv har en skodmor og en skodbror og et skodfortid og som syntes at barndommen var noget værre lort...

og jeg elsker også min lille familie højere end livet selv..

kiwilouise skriver:

det er en stor beslutning at tage som 20 årig og nybagt mor. men man når også til et punkt hvor man finder ud af hvad der er bedst for en selv og barn og det har du indset rimelig hurtigt. det synes jeg er utroligt flot. jeg har været 5 års pine igennem før jeg indså det. det går så udover mine børn på 5 år nu men bedre sent end aldrig.

har du stadig ingen kontakt med dine forældre?

Hej igen,

tak for de søde ord.

Jeg var dog ikke nybagt mor som 20 årig (min søn er 18 mdr.) men alligevel kunne jeg da godt have brug for mine forældre til så mange andre ting som man gerne vil hjælpes med eller guides til. Men sådan nogle forældre havde jeg bare ikke og så måtte jeg tage konsekvensen.

Nej, vi har stadig ingen kontakt. Jeg har især ikke behov eller lyst til det efter min søn er kommet til verden. Måske lyder det fjollet eller dumt, men han er min og ham skal de ikke have lov at nyde sådan som de har behandlet mig har de ikke fortjent det.

Min kæreste har en god familie, som er blevet en erstatning for min egen så det er selvfølgelig en hjælp. 

Håber du kommer igennem det og godt ud på den anden side! 

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

sandorff skriver:

ser først dette indlæg nu, men sikke dog en fucked up familie du har! jeg håber du ikke har dem i dit liv mere. og du er okay med det, hvis du ikke har.
hvis du spørger mig, fortjener de jo ikke at se sine børnebørn. beskyt dine børn modde utilregnelige mennesker. måske er det dine børn der får et fur næste gang...

de er gudskelov ikke i mit liv mere. må også indrømme at det er nok den sværeste beslutning jeg har taget i mit liv - det er jo familie så gik hele tiden og håbede på at de ville ændre sig.

min svigermor og hele hendes familie er gudskelov fuldstændig modsat min og jeg er så glad for at de har taget imod mig som de har. hun fortalte mig til dåben at jeg var den datter som hun altid har ønsket sig  der kunne jeg ikke holde tårene tilbage  så jeg er ikke helt alene i verden.

tusind tak for din opbakning  det varmer så meget