når familien bare ødelægger (meget langt)

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

Hold da op sikke en familie.... Du får liiige en kæææmpe knus for det trænger du til  Jeg kan slet ikke forstå hvordan de kan opfører sig sådan? Jeg kan godt forstå du er ked af det. Sys det er en uacceptabel opførsel. De er kun sig selv nærmest sådan som jeg læser det ...

Knus herfra!!!

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

puha lyder ikke som at det er en nem familie du har...de lyder ærlig talt meget usympatiske og egoistiske og det tror jeg ikke du skal være ked af at dine børn går glip af.

du må sige til dig selv at din familie nu er dine børn og mand og det er da også dejligt.

har ikke nogen råd men håber de en dag drikker mindre eller stopper og indser at de har en dejlig datter/søster og dejlige børnebørn.

held og lykke fremover

MorDk skriver:

Hold da op sikke en familie.... Du får liiige en kæææmpe knus for det trænger du til  Jeg kan slet ikke forstå hvordan de kan opfører sig sådan? Jeg kan godt forstå du er ked af det. Sys det er en uacceptabel opførsel. De er kun sig selv nærmest sådan som jeg læser det ...

Knus herfra!!!

ja det har du fuldstændig ret i  

det var lige det jeg havde brug for

 til dig, godt du har valgt dem fra, jeg håber de en dag vågner op og indser deres egen fejl.

De mister jo en masse selv, som de aldrig får igen...

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

Synes du lige fortjener et 

Og så skal du også vide at nogle gange er man bare bedre fortjent uden familen -hårdt, men nok bedre for dig når du gang på gang bliver ked af det. Tro mig -jeg ved.  Men selvfølgelig det gør det hele ikke lettere..

Du har 3 børn og en mand som heelt sikkert elsker dig for dig, så nyd det i stedet 

kimfrit skriver:

 til dig, godt du har valgt dem fra, jeg håber de en dag vågner op og indser deres egen fejl.

 

De mister jo en masse selv, som de aldrig får igen...

Sikke en familie du har

Først og fremmest får du lige en krammer

Når det så er sagt, så fortjener ingen at blive behandlet sådan af sin egen familie! Jeg kan sagtens forstå at det godt kan være hårdt at bryde alt kontakten til dem..men du er bedre tjent uden dem, når de ikke vil dig noget godt..når man bliver svigtet gang på gang, og de gør dig ked af det. Med tiden (hvis de ikke ændre sig) finder du ud af at du har det meget bedre uden dem, familie eller ej 

kiwilouise skriver:

hvad gør man når hele familien bare viser sig at være nogen idioter!

det startede i midten af december hvor mine forældre ringer og spørger om de må låne penge (igen) - jeg tilbyder dem istedet at de kan holde jul hos mig og min mand og vores 3 børn. de skal intet betale men bare komme  mine børn har aldrig holdt jul med deres bedsteforældre så de glædede sig ekstremt til at mine forældre og mine 2 småbrødre kom.

de takker pænt ja og det virker som om at mig og min mor igen fik at nogenlunde forhold til hinanden. men 2 uger før juleaften ringer min far pisse stiv "JEG KOMMER IKKE JULEAFTEN! HVORDAN KAN DU BYDE MIG AT SKULLE SIDDE UDEFOR PÅ TRAPPEN HELE JULEAFTEN." jeg blev helt mundlam, for det eneste jeg havde sagt til dem var at rygning skulle foregå udenfor da vi har et lille spædbarn og vi var selv lige holdt op med at ryge. jeg smækker på og begynder at stortude mit i kvickly. hele mit liv har jeg fået skylden for alt og igen var det så min skyld at min far ikke kom for jeg smed ham jo bare ud på trappen

dagen efter kom min mor og jeg troede inderligt at hun ville tage mit parti men nej... hun flejnede fuldstændig skråt for nu var det min skyld at hun havde en tosset mand derhjemme og hvis vi ikke gav dem lov til at ryge indenfor ville hun smække mig en på siden af hovedet! DER FIK JEG NOK! hun røg ud på alle albuer og bagefter var det igen mig der sad og græd med min lille datter i armene. ugen efter havde jeg en gammel aftale med alle bedsteforældre på min side og mands side og ungerne havde glædet sig så meget for det er så sjælendt at de ser mine forældre. jeg ringer til min mor og spørger om hun ikke godt ville komme for børnenes skyld men nej.... hun mente at jeg var en lidt for stor mundfuld og hun kunne ikke overskue mig lige nu. - det var dråben der faldt. en ting er at det er mig hun gør ked af det men mine børn skal bare ikke opleve det som jeg har været igennem hele mit liv. jeg skrev en besked at nu skulle jeg gøre det nemt for hende - at hun aldrig skulle kontakte mig eller mine børn igen - så nu var der ikke noget hun skulle overskue...

nu 1 ½ måned senere er jeg stadig lykkelig for at have taget den beslutning. problemet er bare mine brødre...

jeg holdt dåb igår og mine brødre valgte bare at opføre sig ligesom mine forældre. glædeligt sagde de ja til at komme til dåben for 3 uger siden. jeg blev så glad og spurgte om de så også havde lyst til at stå fadere til min lille pige. og det ville de også gerne  det så ud til at ende godt lige indtil i fredags. den ældste bror ringede og sagde at de gad altså ikke at komme til festen. jeg brød helt sammen og sagde at det syntes jeg ikke de kunne være bekendt når de skulle stå fadere. jamen jeg måtte jo kunne forstå at de ikke havde nogen penge til bussen da de havde brugt dem alle på druk. det eneste svar jeg kunne komme med var at så syntes jeg heller ikke at de skulle stå fadere hvis de ikke engang gad at fejre hende bagefter. det accepterede de.

de dukkede aldrig op i kirken  jeg prøvede at ringede til dem men fik bare en sms at de gad fandme ikke at snakke med mig!

ved godt det blevet meget langt men havde bare sådan brug for at komme ud med det.

det eneste familie jeg nu har er mine 3 fantastiske børn og min elskede mand  det er sindsygt hårdt lige nu men i sidste ende er det nok det bedste sådan her - jeg var altid ked af det før pga min familie men nu er der kun dem tilbage som gør mit liv så meget mere værd. puha

Jeg føler så meget med dig.. og jeg kan virkelig godt forstå dig. Jeg har selv været en del igennem med forældre og bedsteforældre, og hvor det bare gør så ondt at se voksne mennesker opfører sig som forkælede møgunger! (mildt sagt).

Du er slet ikke alene og det er bare SÅ hårdt. Men jeg brød med en del af familien og lagde bolden over på deres banen.

Min far var også ligeglad med at jeg skulle giftes og senere have barn. og jeg har ikke hørt fra ham i nu 5 år.

Det gør ondt engang imellem, men ikke nær så ondt som hvis han var i vores liv og lavede ballade og drama!

håber alt det bedste for jer

Hej du,

Stort  til dig først og fremmst.

Jeg tror du skal holde ved din beslutning og droppe dine forældre, det lyder ikke som om der kan komme noget godt ud af det forhold. Jeg tror også dine brødre desværre lytter til dine forældre og agere ud fra dine forældres holdninger og meninger. Måske du kan få et godt forhold til dine brødre når de er blevet ældre og har selvstændige tanker.

Jeg ved det er utrolig svært lige nu, men det blir lettere. Jeg har selv ikke haft kontakt til mine forældre i over 1o år nu. Jeg har et par gange prøvet at række hånden frem men er af forskellige grunde blevet fejet tilbage. Jeg gjorde op med mig selv at det var dem som mistede noget godt og at jeg kunne leve uden dem. Det var skide hårdt at stå som 20 år "uden" forældre, men hellere det end ærgerlighed og frustrationer hele tiden.

Held og lykke med dit nye liv og nyd din lille datter endnu mere og tænk på alle de andre ting du gir dine børn end træls bedsteforældre.