Er blevet så meget i tvivl..

.. på det sidste.

Jeg bor sammen med min kæreste. 

Men jeg er blevet mere og mere i tvivl om jeg er i det rigtige forhold. Jeg elsker ham, men jeg ved ikke om det er nok?

De sidste 3 mdrs. tid, har jeg tænkt meget over om det er ham og mig for altid, og ærligt så tror jeg ikke længere på det. 

Vi er så langt fra hinanden, han er ligeglad med hvordan tingene ser ud herhjemme, og jeg vil gerne have det er pænt og rydeligt, men man må selvfølgelig godt kunne se at her bor nogen.. Jeg rydder op efter ham hver dag, og heletiden. han hjælper heller ikke med rengøringen. Jeg har prøvet at snakke med ham om det rigtig mange gange, men det ændre sig ikke. Har også prøvet at lade være med at rydde op, og gøre rent, for at se om han blev træt af det. Det resulterede i, at jeg efter 1 md, måtte gøre rent en hel dag, for jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. 

Vil han se noget i tv'et, har han altid første ret, og vil jeg se noget, så kan jeg kun få lov til det hvis han ikke er hjemme eller der absolut intet er han gider se. 

Han ser altid kun hans behov, frem for mine. Og jeg er træt af at bukke under for hans hver gang. 

Vi har også købt bil for 1. år siden, den har han også første ret på. Kun hvis han ikke skal bruge den, mår jeg bruge den.

Han kan leve 4 uger uden sex, og det kan jeg ikke. Hvis jeg har lyst til sex, og han ikke har, så er der ingen sex. Men hvis det er ham der har lyst til sex og jeg ikke har, så overtaler han mig altid. 

Jeg føler ikke jeg kan magte det her forhold mere.. og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre  Jeg elsker ham, men er det nok?

Undskyld det blev lidt langt og uoverskuelig. 

Har brug for råd 

du har prøvet det sku skal prøve så der er kun en ting kom væk for den fyr der er ingen kærlighed mellem er syntes jeg ikke måske trykheden om i er sammen med ikke kærlighed...

du er hans mor du laver alt gør alt men det er ham der får alt ud af det rent hjem tvet bilen osv og det hele er dig...

læs dit indlæg igennem igen og se hvad du føler...

jeg ville slå op

håber du finder den bedste løsning for dig

TR skriver:

- det aldrig sjovt sådan noget men tror kun der er to ting at gør ,Snak med ham eller gå fra ham . Håber i finder en løsning !

Synes bare jeg har snakket med ham så mange gange. Og han kommer bare med et ligegyldigt svar "Jeg er som jeg er", synes bare at han burde kunne gå lidt på kompromi, hvis han virkelig ønsker at få forholdet til at fungere ? Eller er det bare mig?

B&J skriver:

du har prøvet det sku skal prøve så der er kun en ting kom væk for den fyr der er ingen kærlighed mellem er syntes jeg ikke måske trykheden om i er sammen med ikke kærlighed...

du er hans mor du laver alt gør alt men det er ham der får alt ud af det rent hjem tvet bilen osv og det hele er dig...

læs dit indlæg igennem igen og se hvad du føler...

jeg ville slå op

 

håber du finder den bedste løsning for dig

Jeg tror du har ret. Måske er det trygheden i at vi har hus og bil og lækre møbler. Og ikke mindst det med hvad skal jeg hvis vi går fra hinanden. Hvor skal jeg bo osv. 

Anonym skriver:

Jeg tror du har ret. Måske er det trygheden i at vi har hus og bil og lækre møbler. Og ikke mindst det med hvad skal jeg hvis vi går fra hinanden. Hvor skal jeg bo osv. 

jeg er så ked af det på dine vejne... men er det jeres fælles hus eller har du ikke nogle forælder eller venner du evt kan bo lidt hos og fin dig en lejlighed??

Anonym skriver:

Synes bare jeg har snakket med ham så mange gange. Og han kommer bare med et ligegyldigt svar "Jeg er som jeg er", synes bare at han burde kunne gå lidt på kompromi, hvis han virkelig ønsker at få forholdet til at fungere ? Eller er det bare mig?

Anonym skriver:

.. på det sidste.

Jeg bor sammen med min kæreste. 

Men jeg er blevet mere og mere i tvivl om jeg er i det rigtige forhold. Jeg elsker ham, men jeg ved ikke om det er nok?

De sidste 3 mdrs. tid, har jeg tænkt meget over om det er ham og mig for altid, og ærligt så tror jeg ikke længere på det. 

Vi er så langt fra hinanden, han er ligeglad med hvordan tingene ser ud herhjemme, og jeg vil gerne have det er pænt og rydeligt, men man må selvfølgelig godt kunne se at her bor nogen.. Jeg rydder op efter ham hver dag, og heletiden. han hjælper heller ikke med rengøringen. Jeg har prøvet at snakke med ham om det rigtig mange gange, men det ændre sig ikke. Har også prøvet at lade være med at rydde op, og gøre rent, for at se om han blev træt af det. Det resulterede i, at jeg efter 1 md, måtte gøre rent en hel dag, for jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. 

Vil han se noget i tv'et, har han altid første ret, og vil jeg se noget, så kan jeg kun få lov til det hvis han ikke er hjemme eller der absolut intet er han gider se. 

Han ser altid kun hans behov, frem for mine. Og jeg er træt af at bukke under for hans hver gang. 

Vi har også købt bil for 1. år siden, den har han også første ret på. Kun hvis han ikke skal bruge den, mår jeg bruge den.

 

Han kan leve 4 uger uden sex, og det kan jeg ikke. Hvis jeg har lyst til sex, og han ikke har, så er der ingen sex. Men hvis det er ham der har lyst til sex og jeg ikke har, så overtaler han mig altid. 

Jeg føler ikke jeg kan magte det her forhold mere.. og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre  Jeg elsker ham, men er det nok?

Undskyld det blev lidt langt og uoverskuelig. 

Har brug for råd 

Helt ærligt?

Du lyder som en af de tøser der ville have godt af 3 ugers selvtillidskursus og så hjem og give den mand en omgang. Hvorfor i alverden finder du dig i sådan en opførsel? Det er da ud over min fatteevne, hvorfor du stiltiende (og ulønnet) vil finde dig i at være fungerende hushovmester for en luddoven mand?

Få ham sat ned, sluk tvet, hold øjenkontakten og fortæl ham i rolige, simple sætninger at nu er du førdig med at være på overarbejde fordi han ikke kan finde ud af selv de mest simple ting i livet og du forøvrigt forventer han rydder op efter sig selv.

Jeres sexliv er jo et spejl af jeres forhold, før alverdens små irritationsmomenter er klaret, kan I ikke begynde på at genopbygge dét heller.

Men jeg havde nok snerret ham ret så kraftigt op i ansigtet ...

B&J skriver:

jeg er så ked af det på dine vejne... men er det jeres fælles hus eller har du ikke nogle forælder eller venner du evt kan bo lidt hos og fin dig en lejlighed??

Mange tak

Det er et hus vi har lejet.

Jeg luftede det for min mor, og hun sagde jeg altid kunne få mit gamle værelse igen. Jeg tror desværre ikke jeg har råd til lejlighed, lige nu, er nemlig under uddannelse. Og tænker også på, om jeg kan holde ud at bo med mine forældre igen?

Og hvad hvis jeg går fram ham, og derefter fortryder`

åha der går bare så mange tanker igennem mit hoved  

Anonym skriver:

Mange tak

Det er et hus vi har lejet.

Jeg luftede det for min mor, og hun sagde jeg altid kunne få mit gamle værelse igen. Jeg tror desværre ikke jeg har råd til lejlighed, lige nu, er nemlig under uddannelse. Og tænker også på, om jeg kan holde ud at bo med mine forældre igen?

Og hvad hvis jeg går fram ham, og derefter fortryder`

åha der går bare så mange tanker igennem mit hoved  

du vil fortryde et stykke tid det tror jeg helt klart, men man kan altså ikke leve med at være mor for ens kæreste og du gør alt og han gør bare som han har lyst til mens du ser til har desværre selv prøvet det med min x og det er ikke sjovt den dag i dag har jeg en vidunderlig kæreste og en dejlig søn lejlighed men det er dejligt...

mon ikke du kan bide det i dag at bo ved mor imens du tager din uddannelse ellers må du jo finde en billig lejlighed hvis det er...

jeg håber du finder en løsning HUSK bare du er lykkelig ...

kærlighed er hvor man elsker en og man hjælper hinanden og ikke trykhed hvor man godt kan lig der er en fordi så har man det godt...