2 år og selektiv hørelse!

Godaften de damer! Har brug for i deler lidt ud af jeres viden,erfaring og råd.

Jeg har en datter på 2 år og 2 måneder. Ved godt at hendes alder spiller ind i det mine frustrationer drejer sig om, men kan mærke at jeg bliver totalt frustreret og  til tider "pinlig" over min egen datter.

Hun er her på det sidste begyndt at ændre sine adfærd markant, det er når hun er i selskab med andre børn på hendes egen alder, og børn som hun har kendt hele sit liv. Hvis de tager noget fra hende, så råber hun "NEJ DET MIN" hvis ikk de slipper det, skubber hun eller tager fat i kinden på dem. Hvis de stiller sig ved siden af hende, når hun laver noget kommer samme bemærkning " Nej det min" og hun skubber eller tager fat i dem.  Hun har aldrig været på denne måde før, og når vi siger til hun skal slippe, eller stoppe  eller siger at hun kan se at Han/hun ikke kan lide det, så gør hun det ikke, hun nærmest bare ignorere at vi taler til hende, og stopper først når vi går helt derhen. Nogen gange har jeg sagt at hvis hun ikke hører efter hvad jeg siger, kommer jeg og tager hende væk derfra. Det gør jeg så også, og så skaber hun sig fuldstændig hysterisk, og råber i vrede og kan også finde på at lange ud efter mig. Så sætter jeg hende ind på værelset, og hun råber derinde fra. Efter et halvt minut går jeg derind og prøver at snakke med hende, men hun vil kun kramme og snakker om alt andet " se mor" "hov mor hvad var det der sagde sådan" osv osv. Er simpelthen i vildrede over hvordan jeg skal tackle dette. Jeg vil ikke ha et barn, som andre tænker HOLD DA OP over!

De sidste 2 dage hvor vi har været sammen med børn på hendes alder, synes jeg kun at det er mit barn, der ikke kan være ordentlig, de andre kan sige "Ikke mere nu" " Nu slapper du af" " nu bruger (navn) den" osv osv, og så lytter børnene.  Synes det er mega frustrerende!

Hvad gør i andre der har stået i denne situation, hvordan vender man det, hvordan får jeg hende til at forstå hun skal høre efter, og at hun skal dele med de andre!

Min datter er også 2 år og 2 mdr. Jeg ville aldrig sende hende ind på sit værelse, hvis hun gjorde noget galt. Her forsøger vi i stedet at distrahere og få hendes opmærksomhed samlet et andet sted, hvilket egnetlig har virket hidtil

Er der sket nogle ændringer i jeres liv, som måske har indvirkning på hendes adfærd? Flytning? Skilsmisse? Skænderier eller andet?

Baagøe skriver:

Min datter er også 2 år og 2 mdr. Jeg ville aldrig sende hende ind på sit værelse, hvis hun gjorde noget galt. Her forsøger vi i stedet at distrahere og få hendes opmærksomhed samlet et andet sted, hvilket egnetlig har virket hidtil

Er der sket nogle ændringer i jeres liv, som måske har indvirkning på hendes adfærd? Flytning? Skilsmisse? Skænderier eller andet?

Egentlig har jeg også selv været modstander af værelset, men det er den eneste måde jeg kan komme "ind" til hende på, ellers så råber og skriger hun! Derfor fungere det egentlig godt med værelset, og så kan vi sidde derinde og "snakke" sammen.

Det lyder interessant, som du gør, hvordan ville du aflede en situation, hvor du ser din pige stå og skubbe uberettiget eller klemme i den anden piges kind? eller aflede en situation hvor de 2 piger sidder og ser noget fjernsyn, og så begynder hun at sidde og skubbe lidt og vi som forældre sidder ikke lige ved dem, da vi jo ikke vil bryde for meget ind i deres situtationer? Ville du bare flytte din pige, og ikke lade hende fortælle at det ikke er okay?  og hvis hun valgte at lukke ørerne, når du adskillige gange sagde, stop lige du kan se hun ikke kan lide det.?

Baagøe skriver:

Min datter er også 2 år og 2 mdr. Jeg ville aldrig sende hende ind på sit værelse, hvis hun gjorde noget galt. Her forsøger vi i stedet at distrahere og få hendes opmærksomhed samlet et andet sted, hvilket egnetlig har virket hidtil

Er der sket nogle ændringer i jeres liv, som måske har indvirkning på hendes adfærd? Flytning? Skilsmisse? Skænderier eller andet?

glemte lige at svare på, at der ikke er sket nogle ændringer herhjemme, eller i familien udover at der selvfølgelig har været lidt knald på i juledagene. Men ellers ingen ændringer!

Baagøe skriver:

Min datter er også 2 år og 2 mdr. Jeg ville aldrig sende hende ind på sit værelse, hvis hun gjorde noget galt. Her forsøger vi i stedet at distrahere og få hendes opmærksomhed samlet et andet sted, hvilket egnetlig har virket hidtil

Er der sket nogle ændringer i jeres liv, som måske har indvirkning på hendes adfærd? Flytning? Skilsmisse? Skænderier eller andet?

glemte lige at svare på, at der ikke er sket nogle ændringer herhjemme, eller i familien udover at der selvfølgelig har været lidt knald på i juledagene. Men ellers ingen ændringer!

ANDRE??

Anonym skriver:

Egentlig har jeg også selv været modstander af værelset, men det er den eneste måde jeg kan komme "ind" til hende på, ellers så råber og skriger hun! Derfor fungere det egentlig godt med værelset, og så kan vi sidde derinde og "snakke" sammen.

Det lyder interessant, som du gør, hvordan ville du aflede en situation, hvor du ser din pige stå og skubbe uberettiget eller klemme i den anden piges kind? eller aflede en situation hvor de 2 piger sidder og ser noget fjernsyn, og så begynder hun at sidde og skubbe lidt og vi som forældre sidder ikke lige ved dem, da vi jo ikke vil bryde for meget ind i deres situtationer? Ville du bare flytte din pige, og ikke lade hende fortælle at det ikke er okay?  og hvis hun valgte at lukke ørerne, når du adskillige gange sagde, stop lige du kan se hun ikke kan lide det.?

Ja, jeg ville flytte hende og hurtigt finde noget andet legetøj eller andet at aflede med.

Det samme med situationen omkring skubberiet og kindekniberiet Det er naturligvis svært at finde ud af, hvad der helt konkret er sket mellem to stridende parter, men så tror jeg netop, det er vigtigt, at de hver især kommer på andre tanker og finder noget andet at beskæftige sig med

Anonym skriver:

glemte lige at svare på, at der ikke er sket nogle ændringer herhjemme, eller i familien udover at der selvfølgelig har været lidt knald på i juledagene. Men ellers ingen ændringer!

Oki doki. Jeg tænker, at hun måske reagerer lidt på decembers julestress?  Det kan jo sagtens være...

 

Jeg ville egentlig også gerne vide, hvordan andre gør!  Vi kan lære rigtig meget af hinanden

nu er min dreng lige knap 2 år.. men han har også rimelig selektiv hørelse..

han er ikke så tit slem ved de andre børn men når han er, så får han afvide han skal stoppe. bliver han ved så går jeg hen og tager ham ud af situationen. jeg smider ham ikke på værelse for jeg syns stadig han er lidt lille.. (og det andet virker stadig) og så får han afvide at han skal være god ved de andre,, hvis jeg kan mærke han falder til ro får han lov at gå tilbage til legen.. ellers finder vi noget andet han kan lave..

hvis det er fordi de slåsser om noget legetøj og de ikke hjælper at fjerne dem fra det et øjeblik eller de ikke kan aflede (eller når han er alene og vil gå og så væg, borde, osv med det) så siger jeg at nu stopper det! meget bestemt. og hvis han ikke hører efter får han afvide at hvis han gør det én gang mere så tager jeg legetøjet.. gør han det igen tagaer jeg legetøjet fra ham og lægger det væk.. og hvis han ikke har fundet noget andet at lege med når jeg kommer ind i stuen igen hjælper jeg ham med at finde noget..

håber det er overskueligt det jeg har skrevet her..